4000 kunder, 13 varevogne, 17 ansatte og afdelinger i Holstebro, Viborg, Thisted og Aalborg. 20-årige Rasmus Beckmanns fra Holstebros virksomhed ”Vinduespudser Beckmann” er vokset og vokset, siden han startede med at pudse vinduer på sin scooter som 16-årig efterskoleelev. Ansvaret er større end nogensinde for Rasmus Beckmann, men det trives han i: - Det er skideskægt at bygge noget op selv, sætte sig nogle mål og have friheden til at selv at bestemme. Han understreger, at udviklingen er gået stærkere end forventet. - Jeg har ikke selv forstået det. Der er flere biler, og det er blevet mere seriøst, forklarer Rasmus Beckmann, der kan nå op på 70 arbejdstimer om ugen. Vinduespudseren løber stærkt for tiden. Han har 12 fuldtidsansatte og fem deltidsansatte. Og så sætter Rasmus Beckmann en dyd i, at medarbejderne trives, så forretningen fortsætter sin vækst. Derfor aflønner han sine medarbejdere væsentligt bedre end sig selv. Og det er der en særlig grund til: - Jeg prioriterer at reinvestere alt, hvad jeg kan. Og når jeg gør det, så er der ikke råd til at investere i mig selv. Rasmus Beckmann tjener 20.000 kroner om måneden. Og han har ikke behov for at få meget mere, end han får. - Hvis jeg kan have et tag over hovedet og have råd til en bil, så er jeg glad. - Det vigtigste for mig er, at jeg er glad for, hvad jeg laver, fortæller vinduespudseren, som flyttede i en lejlighed i Holstebro for en måned siden. Udvid, udvid, udvid Rasmus Beckmann er absolut ikke færdig med at udvide sin forretning. Han har netop opkøbt Alfa-Service vinduespudserafdeling – det selvsamme firma, som solgte den allerførste varevogn til ”Vinduespudser Beckmann”. Og så er målet, at virksomheden ejer 25 biler næste år. Det er dog ikke for enhver pris, at han vil øge antallet af biler. Medarbejderne og ham selv skal være glade for at gå på arbejde, mens kunderne skal have god service. - Vi skal sørge for, at kvaliteten bliver opretholdt. Hvis vi kan det, så er jeg meget tilfreds. Rasmus Beckmann er nomineret til prisen som årets iværksætter til ErhvervsKulturpriserne i Holstebro for andet år i træk. Den løber af stablen 30. oktober.

I den seneste weekend skete der det, der bare ikke må ske hos virksomheden Cimbria i Thisted. Virksomheden, som producerer udstyr til industriel forarbejdning i fødevarebranchen, blev ramt af et omfattende it-nedbrud, som tvang medarbejderne til med det samme at tænke alternativt. Nordjyske har i ugens løb skrevet om udfordringerne hos Cimbria. Her en uge senere er tingene oppe at køre igen, fortæller virksomhedens topchef Lars Dithmer til TV MIDTVEST. - Men der er nogle ting, som foregår mere manuelt, end de plejer, fortæller han. Topchefen understreger, at Cimbria på ingen måde har været lagt ned. - Salg og leverancer har været opretholdt på trods af situationen, slår han fast. - Det vil være for meget at sige, at det ikke har hæmmet os, men alle medarbejderne har gjort det, de skulle. Bare ikke på den normale måde, påpeger Lars Dithmer. Et bekræftet cyberangreb Topchefen har fået bekræftet, at der har været tale om et cyberangreb. - Vores it-afdeling sørgede for at lukke systemerne ned, så ingen udefra kunne komme ind i dem, fortæller topchefen, som understreger, at ugens hændelse har vist, at virksomhedens beredskab over for sådan et cyberangreb virker. - Så absolut. Ingen er kommet ind i vores systemer og har set vigtige ting, understreger han. Cimbrias hovedkontor i Thisted beskæftiger omkring 400 medarbejdere.

Endelig lykkedes det. Natten til søndag hentede den nordjyske ishockeystjerne, Nikolaj Ehlers, sæsonens første sejr med sit hold Carolina Hurricanes.  Ehlers kom endda selv på tavlen med en assist, da han lidt inde i tredje periode i powerplay satte Sebastian Aho op til en udligning til 2-2.  Det blev også resultatet af den ordinære spilletid. Kort inde i overtiden satte Hurricanes den afgørende scoring ind i endnu et powerplay.  Sejren er en forløsning for Ehlers og mesterholdet, som har startet den nye sæson med to nederlag. Senest endda en ordentlig kæberasler på 5-2 til Washington Capitals.  Ehlers skal på isen igen natten til onsdag ude mod Montreal Canadiens. 

En 21-årig mand fra Aalborg blev lørdag aften kort før midnat anholdt af betjente fra Nordjyllands Politi. Anholdelsen skete på Bornholmsgade i Aalborg. Manden, som gik rundt i bar overkrop, truede en taxachauffør og slog ud efter flere cyklister. Det fortæller Christian Tilsted, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi. Den 21-årige, der var i påvirket tilstand, blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han har ligget til afrusning i nat, men søndag ved ni-tiden er han blevet løsladt, oplyser vagtchefen. Han har modtaget en bøde på 3000 kroner.

Opdateret klokken 9.02: En vognbane var både spærret i cirka 10 minutter i sydgående og nordgående retning. Personen var gået fra det centrale Aalborg og ud mod Limfjordsbroen, hvor vedkommende ovenikøbet stod og blaffede. Bilister må søndag morgen klokken 07.22 blot køre 50 kilometer i timen, når de kører gennem Limfjordstunnelen. Sænkningen af fartgrænsen skyldes, at en fodgænger går rundt i tunnelen. - Vi er på vej derned med en patrulje for at få fat i ham. Det kan lynhurtigt blive farligt, fortæller Christian Tilsted, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi og tilføjer: - Lige nu bevæger manden sig rundt mellem begge vognbaner lige syd for tunnelen.

Nordjyske ambulancer kører ud til mere end dobbelt så mange tilfælde som for fem år siden. Det viser tal fra Region Nordjylland. Ifølge ambulancereddernes egen tillidsrepræsentant Lars Jakobsen er der store problemer forbundet med stigningen i antallet af kørsler. Lars Jakobsen er tillidsrepræsentant for redderne i Hjørring og mener, at regionen sender ambulancerne ud til alt for mange småting i stedet for at have dem klar, når det for alvor gælder. I tallene fra Region Nordjylland fremgår det, at mens der er kommet 32 procent flere 112-opkald i løbet af 2020 frem til 2025, ja så kører ambulancerne til over dobbelt så mange ting som i 2020. Og ud af alle de ture bliver lige under en femtedel af dem afsluttet på stedet. På et år er det 1304 ture, som nordjyske ambulancer er kørt ud til, hvor der ikke har været behov for at køre patienten videre.

Nordjyske ambulancer kører ud til mere end dobbelt så mange tilfælde som for fem år siden. Det viser tal fra Region Nordjylland. Ifølge ambulancereddernes egen tillidsrepræsentant Lars Jakobsen er der store problemer forbundet med stigningen i antallet af kørsler. - Det er blevet en generel tendens, at man ofte ringer 112 - også bare fordi man kan. Og så bliver vi ambulancefolk forvandlet til en form for gul taxa, siger han. Han har eksempelvis været ude ved en byfest, hvor en ung kvinde havde forstuvet anklen. Men fordi alle pårørende var påvirkede, blev en ambulance kontaktet. I det nye TV2 Nord-program 'Drømmen om 112' ser vi også, hvordan Lars Jakobsen og en makker bliver kaldt ud til et plejehjem, hvor en ældre kvindelig beboer er faldet og har slået sin fod. Ifølge Lars Jakobsen endnu et eksempel, hvor det ifølge ham ikke var nødvendigt at sende en ambulance. - Ambulancen sendes til småting Tilbage i 2022 besluttede Region Nordjylland sig for selv at drive ambulancerne. Man ville gøre det både bedre og billigere end Falck, men sådan gik det ikke. Først kom statsrevisorene i 2025 med kritik af regionens ambulancedrift – Region Nordjylland var langt fra at overholde egne mål for responstid og driftstid. Så fulgte en sag fra slutningen af december 2025, hvor ambulancereddere fortalte, at de blev bedt om at logge på som værende på basen i Løkken, selvom de ikke var der. Og nu lyder der en ny kritik – denne gang indefra. Tillidsrepræsentanten for redderne i Hjørring siger, at regionen sender ambulancerne ud til alt for mange småting, i stedet for at have dem klar, når det for alvor gælder. - Vi bliver ofte informeret om, at vi er eneste beredskab på østkysten. Og så undrer det os selvfølgelig, at vi gennem egen læge skal ud til meget, meget små petitesse-ture, som kunne være kørt af dem selv eller pårørende, siger Lars Jakobsen. Ambulanceredderne oplever nemlig, at det ikke kun er almindelige borgere, der ringer oftere til alarmcentralen. Det er også praktiserende læger, når de - ifølge tillidsmanden - er tæt på lukketid og har brug for transport til en patient. - Det negligerer jo vores arbejde helt vildt. Der er næppe noget mere frustrerende, end at tage en fireårig uddannelse og dygtiggøre dig til noget, for at blive lavet om til 'kør fra A til B.' Flere ture uden patienten kommer på sygehus I tallene fra Region Nordjylland fremgår det, at mens der er kommet 32 procent flere 112-opkald i løbet af 2020 frem til 2025, ja så kører ambulancerne til over dobbelt så mange ting som i 2020. Og ud af alle de ture bliver lige under en femtedel af dem afsluttet på stedet. På et år er det 1304 ture, som nordjyske ambulancer er kørt ud til, hvor der ikke har været behov for at køre patienten videre. Lars Jakobsen mener, at man på vagtcentralen AMK skal være bedre til at sige nej til ambulancekørsler, når det alligevel ender ud i, at langt flere patienter afsluttes på stedet. - Desværre er det min oplevelse, at man oftest sender en ambulance lidt i blinde eller lidt i afmagt, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre, og fordi man er rigtig bange for, at det skal se dårligt ud, hvis ikke ambulancen kom, eller hvis man, gud forbyde det, havde taget fejl af den her ind-ringers oplysninger, siger han. Må sende en ambulance for at blive klogere Martin Rostgaard-Knudsen er lægefaglig direktør ved Region Nordjylland. Han ser ikke problemet med ambulancerne som en taxa. - Nu kan jeg ikke gå ind i konkrete sager, men jeg kan bare sige, at hver eneste dag har vi nogle enormt dygtige medarbejdere, som sidder oppe i vores AMK-vagtcentral. Og hver eneste dag laver de en grundig visitation, når man ringer 112. Og det er altså i forhold til, hvad skal der sendes? Er der behov for ingenting, eller er det behov for, at man sender det helt store maskineri i gang? Og det er jo der, hvor der bliver lavet en vurdering af, hvad er der behov for? Vi er også i en situation, hvor en gang imellem, så er vi nødt til at sende en ambulance ud for at blive klogere og undersøge patienten, før vi kan finde ud af, hvad er så den bedste løsning for den pågældende borger, forklarer han. Men er der ressourcer nok til, at man sender ambulancerne til de her mindre ting, som måske kunne klares af en lægevagt eller egen praktiserende læge? - Der er ingen tvivl om, at det, der er vores opgave i akutberedskab, det er at sørge for, at de rigtige folk får hjælp. Vi ved også godt, at en gang imellem, når man ringer 112, så er det måske ikke krystalklart, hvad det er for en hjælp, man har brug for, hvis overhovedet nogen. Og der vil der en gang imellem være en situation, hvor vi ender med at sende noget, hvor vi bagefter kan se, at de kunne have nøjes med noget, der var noget andet.

Morgen- og formiddagstimerne byder på sol i det nordjyske. I løbet af søndag vil temperaturen nå op på mellem 14 og 17 grader, men der kommer gradvist flere skyer, som dagen går. Det holder tørt, men hen mod aftenen kan det dryppe en smule. Det forklarer TV 2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Få vejrudsigten herunder:

De drømmer alle om at sætte sig ind i ambulancen og rykke ud, når folk trykker 112. Men det er et fysisk og mentalt krævende arbejde, som kræver de helt rette mennesker til jobbet. Hvert år søger omkring 100 mennesker om at blive elev i ambulancerne i Nordjylland, men kun mellem otte og ti får en plads.

Nordjyllands Politi har søndag morgen klokken 07.22 nedsat hastigheden i Limfjordstunnelen, så bilister kun må køre 50 kilometer i timen. Det skyldes, at en fodgænger går rundt i tunnelen. - Vi er på vej derned med en patrulje for at få fat i ham. Det kan lynhurtigt blive farligt, fortæller Christian Tilsted, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi og tilføjer Manden er set bevæge sig rundt mellem begge vognbaner lige syd for tunnelen, udtaler han videre. Opdateres...

De drømmer alle om at sætte sig ind i ambulancen og rykke ud, når folk trykker 112. Men det er et fysisk og mentalt krævende arbejde, som kræver de helt rette mennesker til jobbet. - Det er jo bare enormt vigtigt, at de mennesker, der kommer ud, er kvalificerede og empatiske og kan tage hånd om de her mennesker, der måske står på den dårligste dag i deres liv, forklarer områdelederen Morten i tv-programmet 'Drømmen om 112.' I 'Drømmen om 112' følger TV2 Nord en gruppe unge mennesker, der drømmer om at blive ambulancebehandler. Første afsnit kan ses herunder - artiklen fortsætter efter videoen: Fire tests - to er hemmelige Den Præhospitale Virksomhed står for ambulancedriften i Region Nordjylland, og hvert år laver de en fysisk testdag, som ansøgere til deres elevpladser skal igennem. I 2026 søgte 100 mennesker om at få en elevplads, og 40 af dem blev indkaldt til den fysiske testdag. - Vi kører dem trætte i løbet af dagen (...) så vi ligesom får skrællet det yderste lag hud af dem og set, hvem de er, når de bliver presset, forklarer Thomas og uddyber: - For det er jo det, arbejdet indebærer. Det er at kunne arbejde i pressede situationer og så stadig kunne samarbejde og kommunikere på et ordentligt plan. På den fysiske testdag er første øvelse en stoptest. Aspiranterne skal kunne løbe 2,4 kilometer på 12 minutter. Ellers går de ikke videre til næste test og mister chancen for at få en elevplads. Den efterfølgende test er en coretest, hvor aspiranterne skal igennem otte forskellige øvelser, for eksempel sideplanke, som de skal holde i 60 til 120 sekunder. Jo længere tid de er i øvelsen, jo højere point får de. - Testen ligger online året rundt, så det handler om at vise, at man kan forberede sig, samtidig med at det er fint at have en god fysisk form, når man er ambulancebehandler, forklarer Thomas, der har været med til at lave den fysiske testdag. De sidste to øvelser er hemmelige for aspiranterne inden selve dagen. Men de handler om at samarbejde - først udenfor og derefter i svømmehallen 20 af aspiranterne går efter den fysiske testdag videre til en samtaledag, og blandt dem får otte til ti personer en elevplads. Se, hvordan det går med aspiranterne i 'Drømmen om 112' herunder, på TV 2 Play eller på YouTube.

En 71-årig kvinde skal onsdag møde i Retten i Aalborg i en usædvanlig sag om en påkørsel i et fodgængerfelt. Ifølge anklagemyndigheden var der ikke tale om en almindelig trafikulykke. Tværtimod mener anklagemyndigheden, at kvinden med forsæt accelererede mod en fodgænger, der var ved at krydse vejen. Episoden fandt ifølge anklageskriftet sted den 27. september 2025 omkring klokken 10.35 i et kryds i Aalborg.

En 71-årig kvinde skal onsdag møde i Retten i Aalborg i en usædvanlig sag om en påkørsel i et fodgængerfelt. Ifølge anklagemyndigheden var der ikke tale om en almindelig trafikulykke. Tværtimod mener anklagemyndigheden, at kvinden med forsæt accelererede mod en fodgænger, der var ved at krydse vejen. Episoden fandt ifølge anklageskriftet sted den 27. september 2025 omkring klokken 10.35 i et kryds i Aalborg. Mener påkørslen skete med forsæt Ifølge anklageskriftet passerede den forurettede et fodgængerfelt, mens vedkommende trak sin cykel, da den 71-årige under acceleration kørte frem mod personen. Anklagemyndigheden mener, at bilen ramte både den forurettede og cyklen, som efterfølgende ramte personens ben. Den 71-årige kvinde er tiltalt efter færdselsloven for særlig hensynsløs kørsel. Derudover er hun tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Hvis retten ikke finder grundlag for den tiltale, er hun subsidiært tiltalt for forsætlig fareforvoldelse. Kræver bilen konfiskeret Anklagemyndigheden har samtidig nedlagt påstand om, at den 71-årige ubetinget skal frakendes retten til at føre bil. Derudover ønsker anklageren den bil, som ifølge tiltalen blev anvendt ved påkørslen, konfiskeret. Sagen behandles som en domsmandssag ved Retten i Aalborg onsdag.

Forestil dig, at dine egne ben går i stykker, og du pludselig ikke kan bevæge dig, som du plejer. Og ifølge lægen kan der gå flere uger, før der kommer en brugbar løsning. Det oplever kørestolsbruger Tina Marie-Louise Campbell lige nu er hendes virkelighed. - Hver dag når jeg vågner, spekulerer jeg lidt på; okay, hvad gør jeg nu? Fordi kørestolen er jo mine ben, siger Tina Campbell. Hendes krop er plaget af flere former for gigt. Hun kan for eksempel ikke bøje sine ben og er derfor dybt afhængig af sin elektriske kørestol, når hun forlader sit hjem. - Jeg kan jo ikke engang komme ned til min læge. Jeg kan absolut ingenting, når min kørestol ikke fungerer, lyder det fra den frustrerede kvinde. Kørestolen er tydeligt slidt, og trænger, ifølge Tina Campbell, til en kærlig hånd. Hun har været opmærksom på kørestolens tilstand gennem længere tid, og har adskillige gange informeret kommunen, som hun har bedt om at komme og reparere på den, hvilket en operatør har gjort løbende. Men i starten af september vurderede reparatøren, at kørestolen nu er så opslidt, at det ikke længere kan svare sig at reparere på den, og at den derfor skal erstattes med en ny. Og i slutningen af september var det ved at gå grueligt galt. - Den slingrer simpelthen bare så voldsomt, at jeg kom lidt ud over kantstenen. Jeg nåede ikke at vælte, fordi jeg bare fik joysticket skubbet hurtigt til højre. Men jeg nåede at have den der tippe-fornemmelse, forklarer Tina Campbell. Hun virker lettere rystet, mens hun fortæller om hændelsen, der stadig sidder i hende. - Jeg blev virkelig, virkelig bange for at falde, for hvis jeg vælter, så er der også en stor risiko for at jeg aldrig nogensinde kommer op, siger hun. Se indslaget her: Ikke et akut problem Hun har svært ved at forstå, hvorfor hendes situation ikke vurderes som akut. Ifølge Aalborg Kommune udskiftes en specialindrettet kørestol dog kun akut, i tilfælde af at kørestolen ikke opfylder sit formål, eller hvis den er til skade for borgerens funktionsniveau. - Jeg er blevet virkelig nervøs for at bruge min kørestol. Så jeg har prøvet at lade være med at bruge den så meget, som jeg overhovedet kunne, fordi jeg er nervøs for at den braser sammen, fordi den er rigtig, rigtig slidt. Så jeg er på venteliste til en ny, forklarer Tina Campbell. Tina Campbell kom på venteliste 10. september, og 12. oktober får hun besøg af en konsulent, der skal vurdere, hvad der kræves af hendes nye kørestol for at opfylde hendes behov. Aalborg Kommune oplyser i et skriftligt svar til TV2 Nord: - Hvis kørestolen er en standardvare, så kan man også ombytte dem rigtig hurtigt. Men vi har jo nogen, som grundet deres funktionsnedsættelse har en lidt anderledes figur, som kræver, at en kørestol skal indrettes specielt til dem. Vi har aldrig nogen til at sidde i en kørestol, der ikke kan køre. Så reparerer vi dem. Det kan godt være, at de ikke kører 100 procent, men vi reparerer dem, sådan de kan bruges, og det gør vi enten samme dag eller dagen efter. Aalborg Kommune oplyser yderligere, at leveringstiden på en ny kørestol kan være længere, da der ikke er tale om en standardvare. Selvom Tina Campbells kørestol ifølge forvaltningen er sikker nok at benytte, indtil en ny er blevet bevilliget og klar, er den garanti ikke nok til, at hun tør bruge kørestolen, som hun plejer. - Er det okay, at være stavnsbundet til sit hjem. Det synes jeg ikke, det er, lyder det fra Tina Campbell.

Der er set fire nøddekriger i Skagen de seneste par uger. Den ret så sjældne fugl fra Rusland har for alvor fundet vej til Danmark dette efterår, og det vækker glæde hos ornitologen Rolf Christensen, som har set den på tæt hold. - Det var rigtig fedt at se den. Den er skideflot, siger han. Ornitologen forklarer, at der er set godt og vel 150 af fuglene i Danmark siden 23. september. - Fire i Skagen er meget, men 150 i Danmark er jo helt vildt. Det er århundredes invasion, vil jeg sige. Tidligere på ugen så Rolf Christensen to af fuglene, der er brune og sortbrune med hvide pletter. Racen tyndnæbbet nøddekrige er ofte ret tam, og ornitologen kom helt tæt på fuglen, som flere år slet ikke ses i Danmark. I år forventer han dog, der kommer endnu flere. Dermed kan du i løbet af efteråret eller vinteren måske være heldig at se den i din have. - I 2008 kom der også en pæn sjat, men det er meget uvant at se dem i Skagen. Der er set flest nøddekriger i det sydøstlige Danmark. Invasioner blandt fugle skyldes altid mangel på føde. Hovedparten af nøddekrigerne, der når Vesteuropa, dør inden næste ynglesæson, men enkelte par forventes at slå sig ned og yngle i Danmark. Det er sket flere gange før. I 1968 var der en invasion af nøddekrigerne, og her kom tusindvis til Danmark.

Aalborg Håndbold har fået en svær begyndelse på denne sæson. De tredobbelte forsvarende DM-vindere, som fejede al modstand af banen sidste år, blev lørdag ydmyget af GOG. Før dagens opgør havde GOG ikke slået Aalborg Håndbold i knap to år. Men hjemmeholdet fik for alvor skovlen under rivalerne fra Aalborg. GOG tog en yderst overbevisende sejr på 39-27. Det hører med til historien, at Aalborg Håndbold igennem længere tid har været hårdt ramt af skader. Norske Sander Sagosen er blandt de spillere, som i øjeblikket må se til fra tribunen. Thomas Arnoldsen var dog at finde på holdkortet, men ifølge TV2's håndboldkommentator Bent Nygaard var det tydeligt at se, at han endnu ikke var på 100 procent. Ved pausen stod der 16-14 til GOG, men i anden halvleg faldt Aalborg Håndbold helt sammen. - Det er måske den perfekte håndboldkamp for GOG, lød det under kommenteringen fra Bent Nygaard. Trods skader var stjernespillere som Juri Knorr, Landin-brødrene og Mads Hoxer på banen. Men end ikke de kunne gøre skade på de gulblusede fra Gudme. - Det er ikke godt nok, lyder det fra en skuffet Landin efter kampen til TV 2, inden han erkender, at førstepladsen er langt væk. GOG er nu fire point foran Aalborg Håndbold i Bambuni Herreligaen og topper rækken. Aalborg Håndbold indtager en uvant tredjeplads.

Det blev en kamp til glemmebogen for Mors-Thy Håndbold lørdag eftermiddag. Holdet blev fuldkommen pillet fra hinanden af Nordsjælland Håndbold. Det smertefulde nederlag på hjemmebane lød på hele 21-28, og en kort overgang var hjemmeholdet bagud med 11 mål. De to hold ligger ellers næsten side om side i tabellen i Danmarks bedste håndboldrække, og der var næppe mange, der havde forudset, at det sjællandske hold ville være så dominerende i det, der blev en meget ensidig affære. Med sejren passerer Nordsjælland Håndbold Mors Thy i Bambuni Herreligaen. Sjællænderne har syv point, mens Mors-Thy har seks efter otte kampe. Begge hold ligger i den tunge ende af rækken.

Forestil dig, at du sidder i din sofa og ser fjernsyn. Pludselig hører du et brag, der får det hele til at stå stille. Du fryser kortvarigt og får hjertebanken, for du kender lyden. Til sidst tager du dig sammen, så du kan tjekke, hvad der er sket - og det, du kommer ud til, er præcis det, du havde frygtet. Sådan havde Bodil Holt fra Mollerup på Mors det, da hun natten til lørdag fik en af de oplevelser, man helst vil være fri for. For hun sad og så serie, da hun hørte et brag omkring klokken 02 - og hun vidste med det samme, hvad det var for en lyd. - Jeg har selv været involveret i et uheld før, så jeg kender lyden af kvast bil, siger hun. Og kvast bil var netop det syn, hun kom ud til. Hendes bil var blevet påkørt. Vedkommende, der havde gjort det, var bare ikke at finde nogen steder, men i stedet kørt fra ulykkesstedet. - Det var det hele, der var splittet ad. Bilen var helt ødelagt, og der lå et sidespejl på vejen. Det skubbede jeg ind til siden, og da det første chok havde lagt sig, ringede jeg til politiet, fortæller Bodil Holt. Hun har ikke nogen indkørsel ved sit hjem, så hendes bil kan kun stå i siden af vejen. Derfor parkerer hun den også så langt op ad sin hæk, som hun kan. - Det er bare en gammel smadrekasse, så det gør ikke noget, at den bliver presset ind i hækken. Men jeg kan ikke flytte den længere væk, så jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle have gjort, siger hun. Respektløs handling Siden er det heller ikke blevet til nogen søvn for hende, da flere skulle have besked om, hvad der var sket - inklusive ham, Bodil Holt har lånt bilen af. Og nu er hun kommet i knibe. Morsingboen er nemlig minifleksjobber, og for at have energi til at varetage sit job ordentligt har hun brug for en bil for at kunne komme på arbejde, der ligger tre kilometer fra, hvor hun bor. En mulighed, der efter nattens begivenhed pludselig virker langt væk, da hun ikke selv har råd til at købe en ny bil. Derfor har lørdag morgen også været fyldt med frustration. - Jeg har selvfølgelig været sur. Men det får jeg ikke noget ud af i sådan en situation. Det er jeg nødt til at lægge fra mig og prøve at række ud. Jeg kan alligevel ikke være sur særligt længe ad gangen. Der er jeg lidt labradoragtig, siger Bodil med et lille grin trods de knap så grinagtige omstændigheder. Men selvom et grin løsner lidt op, fylder smerten og uvisheden om fremtiden stadig hos hende. - Jeg synes, det er respektløst. Både at man kører fra stedet, men også respektløst over for min historie. For de ved jo ikke, hvad jeg har gennemgået, at det er en lånt bil, og at jeg ikke har råd til bare at købe en ny, som andre måske har, slår hun fast. Derfor er Bodil Holts håb også meget klart. Hun håber, at vedkommende, der har påkørt hendes bil, vil melde sig selv, så hun kan få afklaring. - Jeg vil gerne have dialog og en løsning på det. Jeg søger på ingen måde konfliktoptrapning og vil heller ikke skændes. Det gider jeg ikke bruge min tid på, men jeg synes lidt groft sagt, at vedkommende skylder mig en bil, siger hun.

En vaskeægte løbefest udspillede sig lørdag, da der blev afholdt Skagen Maraton. På den gode side af 5000 løbere fra intet mindre end 43 lande var på startstregen, hvilket er deltagerrekord. Og mon ikke der var flere, der var ekstra sultne efter at levere en god tid. Arrangementet blev sidste år aflyst på grund af stormen Amy. - Jeg er i første omgang lettet, men også stadig lidt spændt, og det vil jeg nok være, indtil alle er i mål. Det (sidste års aflysning, red.) sidder i os alle, og vi har næsten ikke turdet håbe på, at det ville blive så godt, som det ser ud til lige nu, lød det fra Nicolai Nissen, der er turistdirektør for Toppen og Danmark, et par timer inde i løbet. Turisme- og destinationsorganisationen er hovedarrangør af løbet, der blev skudt i gang klokken 10.00. Foruden masser af motion til løberne gavner eventet også kommunen, mener Nicolai Nissen.

En vaskeægte løbefest udspillede sig lørdag, da der blev afholdt Skagen Maraton. På den gode side af 5000 løbere fra intet mindre end 43 lande var på startstregen, hvilket er deltagerrekord. Og mon ikke der var flere, der var ekstra sultne efter at levere en god tid. Arrangementet blev sidste år aflyst på grund af stormen Amy. - Jeg er i første omgang lettet, men også stadig lidt spændt, og det vil jeg nok være, indtil alle er i mål. Det (sidste års aflysning, red.) sidder i os alle, og vi har næsten ikke turdet håbe på, at det ville blive så godt, som det ser ud til lige nu, lød det fra Nicolai Nissen, der er turistdirektør for Toppen og Danmark, et par timer inde i løbet. Turisme- og destinationsorganisationen er hovedarrangør af løbet, der blev skudt i gang klokken 10.00. Foruden masser af motion til løberne gavner eventet også kommunen, mener Nicolai Nissen. - Den her weekend er rigtig god for turismen. De fleste hoteller og restauranter er fuldt booket, så i forhold til hvad der ellers ville have været en stille oktoberdag, er det virkelig noget, der gør en forskel. Overvældet over opbakning Arrangørernes forsigtige skøn er, at der er 10.000 gæster i Skagen i forbindelse med dagens løb. Det er omtrent 2000 flere, end der var tilmeldt til det aflyste løb sidste år. - Nu håber jeg snart, at vi ikke længere behøver tale mere om sidste års aflysning, for det tog virkelig lang tid at komme sig. Det var et stort antiklimaks både i forhold til den lange forberedelse af løbet, men også i forhold til at vi måtte skuffe alle deltagerne, siger han og tilføjer: - Vi oplevede faktisk en ekstremt flot opbakning på trods af aflysningen. Vi havde forberedt os på at skulle tage imod klager og komme med undskyldninger, men opbakningen var overvældende. Det har virkelig lunet. Om 2027-udgaven får vokseværk, er endnu uvist. - Vi vil ikke vækste for enhver pris, så i dag noterer vi, hvad vi kan og skal forbedre, og så ser vi på det. Vi har ikke sat mål eller grænser, og det vigtigste er, at alle får en god oplevelse, og så vil vi hellere holde deltagerantallet lidt lavere og så vækste stille og roligt.

Efter folketingsvalget i marts stod det klart, at den hidtidige formand, Søren Gade (V), ikke havde opbakning til at fortsætte på længere sigt. Han blev dog, da det ny ting tog fat på arbejdet, valgt til midlertidig formand frem til på tirsdag, hvor det ny folketingsår begynder. Her skal der vælges formand. Og de fire regeringspartier har peget på Henrik Frandsen fra Moderaterne.  I forbindelse med forhandlingerne om regeringsgrundlaget lovede Enhedslisten i foråret at pege på den folketings-formand, de fire partier i regeringen mødte med.  En sag om Henrik Frandsens håndtering af en jordhandel, mens han var borgmester i Tønder, fik imidlertid støtten til at vakle, men efter at Henrik Frandsen sagde undskyld, lod forpersonen for Enhedslistens gruppe - som netop er Peder Hvelplund - forstå, at man, 'som landet ligger nu', bakker Henrik Frandsen op. Dermed er der flertal bag Moderaternes folketingsmedlem. Med mindre der dukker andet problematisk op i forbindelse med Henrik Frandsen.   Erfaring og parlamentarisk autoritet  Ikke desto mindre prøver Anders Vistisen, der i marts blev nyvalgt til Folketinget for Dansk Folkeparti i Nordjylland og nu er sit partis 'indpisker', at bringe andre i spil i 11. time. Det sker med begrundelsen, at Henrik Frandsen kun har siddet i tinget siden 2022 og dermed modsat de fleste foregående formænd ikke har nogen lang parlamentarisk karriere bag sig.  I stedet nævner Anders Vistisen i et opslag på Facebook Peder Hvelplund, 'som vi har større tiltro til vil kunne udfylde rollen som formand og forsvarer af Folketingets interesser over for regeringen'. Anders Vistisen nævner også Hvelplunds erfaring og parlamentariske autoritet.  Peder Hvelplund har været valgt siden 2019 og var før det i to længere perioder indkaldt som stedfortræder.  TV2 Nord erfarer, at han i foråret, inden Henrik Frandsens kandidatur var kendt, også fra andre folketingskolleger i blå blok blev nævnt som en mulig formand.  Det er ganske usædvanligt, at politikere i blå blok kunne forestille sig at gøre en politiker fra den helt modsatte side af folketingssalen til formand. Men det siger dels noget om oppositionens lyst til at udfordre (og drille) regeringen og dens støtteparti, dels at Peder Hvelplund uanset partifarve har et godt omdømme og nyder respekt blandt sine kolleger.  Selv vil Peder Hvelplund ikke kommentere Anders Vistisens forslag, men slår fast, at Enhedslisten 'som landet ligger' står ved støtten til Henrik Frandsen.  Frandsens kandidatur betød farvel til LA Bag dramaet om besættelsen af posterne i Folketingets præsidium - som består af formanden og fire næstformand - ligger også et forløb, som nok ikke mindst er udløst af, at Anders Vistisens formand, Morten Messerschmidt, til overraskelse for mange lod sig selv udpege til den plads i præsidiet, som DF i kraft af sit mandattal er berettiget til. Hans udpegning blev ledsaget af et løfte om at gøre præsidiet 'mere politisk'. Det hører til sjældenhederne, at en partiformand har sæde i præsidiet. For regeringen varslede Messerschmidts indtræden mulige problemer, hvis præsidiet blev en kampplads, og det var derfor magtpåliggende for den at sikre sig flertallet i præsidiet. Mandatfordelingen ved valget sikrede umiddelbart kun S og SF plads i præsidiet, mens de tre øvrige pladser under normale forhold ville tilfalde de tre ikke-regeringspartier Venstre, DF og Liberal Alliance. Ved at gøre Henrik Frandsen, hvis parti i sig selv var alt for lille til selv at få plads i præsidiet, til formand, fik regeringen LA 'skubbet ud' af præsidiet, og regeringspartierne sikrede sig derved flertal blandt de fem medlemmer.  De øvrige pladser besættes nu af Socialdemokratiet, SF, Venstre og Dansk Folkeparti. Hvordan partierne i den blå blok, når der skal stemmes, stiller sig til valget af Henrik Frandsen til den øverste folkevalgte post i det danske demokrati, er fortsat noget uklart. Eksempelvis oplevede godt 100 nordjyske Venstre-medlemmer, der forleden deltog i et møde i partiet, at på et medlems spørgsmål om Venstres holdning til Henrik Frandsen som formand svarede folketingsmedlem Preben Bang Henriksen først, at partiet støttede Henrik Frandsen, mens folketingskollegaen Marie Bjerre derefter sagde, at det ikke var bestemt, om Venstre støtter Henrik Frandsen!

En mand, der er bosat på Suesonsgade i Aalborg Vestby, er lørdag blevet varetægtsfængslet frem til 29. oktober. Det fortæller anklager Mette Bendix efter grundlovsforhøret, som blev afholdt i retten i Aalborg. Manden, der er født i 60'erne, er sigtet for fredag at true politiet med en genstand, der lignede et våben. Han er også sigtet for at true en borger, der bor i lejlighedskomplekset på Suesonsgade samt at være i besiddelse af en kniv. Desuden er han sigtet for at begå ny kriminalitet i sin prøveperiode. - Det blev vurderet, at der var begrundet mistanke for, at han har gjort det, der står i sigtelserne, siger Mette Bendix om baggrunden for varetægtsfængslingen. Uoverensstemmelsen skete ved den sigtedes egen bopæl. Mette Bendix ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor situationen eskalerede. Efter to patruljer kom frem til stedet og tog kontakt til de to beboere, opstod der en situation, som ifølge politiet var så truende, at den medførte, at en betjent måtte afgive skud. Ingen kom alvorligt til skade under fredagens hændelse. Den sigtede har ikke valgt at kære kendelsen.

Mens den største nordjyske hockeystjerne nogensinde, Nikolaj Ehlers, er selvskrevet i startopstillingen hos Carolina Hurricanes, så kæmper to andre nordjyske hockeystjerner, Oscar Fisker Mølgaard og målmand Mads Søgaard, for gennembruddet. Begge startede natten til lørdag sæsonen ude af NHL. Den 25-årige aalborgensiske målmand Mads Søgaard skiftede i sommerferien fra Ottawa Senators til Tampa Bay Lightning på en etårig kontrakt.  Debut-sejr i AHL I sin nye klub er Mads Søgaard dog i første omgang blevet tilknyttet klubbens udviklingshold, Syracuse Crunch i den næstbedste hockey-række, AHL. Natten til lørdag fik Søgaard debut for Syracuse, da han vogtede målet i en udekamp mod Laval Rocket. Her holdt han buret rent og var med til hive en 2-0 sejr hjem. Mads Søgaard har tidligere snuset til verdens bedste hockey-liga, NHL. Han fik debut i foråret 2022, som den blot anden danske målmand nogensinde i verdens stærkeste liga.   Siden debuten er det blevet til yderligere 30 kampe i NHL, men i Tampa Bay Lightning synes vejen ind i truppen lang for den unge aalborgenser. Holdet har nemlig ikke blot verdensstjernen Andrei Vasilevski som ubestridt førstevalg mellem stængerne, men har i sommer også hentet det svenske stortalent Dennis Hildeby, som uden tvivl lige nu rangerer som klart andetvalg i Tampas målmands-hierarki. Mølgaard klar i kulissen Til gengæld er forventningerne langt højere til den nye sæson for 21-årige Oscar Fisker Mølgaard fra Frederikshavn. Han er på kontrakt i Seattle Kraken, hvor han også i sidste sæson fik sin NHL-debut, fik 13 kampe i NHL og viste sig frem med to assist og flere glimt af høj klasse. Den unge nordjyde startede dog også sæsonen på Seattles udviklingshold Coachella Valley Firebirds i AHL. Det skete natten til lørdag, hvor Oscar Fisker Mølgaard leverede en stærk indsats og bidrog med en assist. Holdet tabte dog til sidst i overtid, da Ontario Reign satte den afgørende scoring ind. Oscar Fisker Mølgaards optakt til sæsonen lover dog rigtig godt. Han spillede fire opvarmningskampe for Seattle, leverede to assists og har i forbindelse med disse kampe fået masser af rosende omtale.  Flere muller på Mølgaard Den unge nordjyde er kendt for sit stærke, eksplosive skøjteløb, men har været til den spinkle side efter NHL-standarder. Derfor har han brugt sommerpausen på at lægge noget vægt på og udbygge sin fysik. Det har været tydeligt i opstarten, at det har givet resultater. Mølgaard, som spiller på centerpositionen og således er et omdrejningspunkt både i det fremadrettede og det defensive spil, er ikke mindst blevet rost for sine stærke defensive kvaliteter, hvor netop fysikken er afgørende for at holde modstanderne stangen.  Det nordjyske stortalent, som også har brilleret på det danske landshold, går således en sæson i møde, som meget vel kan give ham gennembruddet i verdens bedste ishockeyliga.

Nana Dahlin kigger på et billede fra dengang, hun læste på kunstakademiet i Wien i Østrig. - Jeg har lige fremført et værk, som jeg har arbejdet på i længere tid. Alle er glade, men mit liv var fuldstændig kaotisk, og jeg drak rigtig meget på det her tidspunkt, siger Nana Dahlin, der i dag er billedkunstner i Aalborg. Men da Nana Dahlin flyttede sammen med en veninde, opdagede veninden hendes misbrug og fik hende sendt i behandling. Behandlingen foregik dog på tysk. - Det var jo ikke på mit modersmål. Så gruppeterapien fik jeg ikke maksimalt udbytte af. Jeg kunne ikke dele nuancerne i mine egne oplevelser, siger Nana Dahlin. Tilbage i Aalborg gik Nana i behandling Det blev dog startskuddet til et vendepunkt i Nana Dahlins liv. Hun flyttede senere til Aalborg og rakte igen ud efter hjælp og kom i behandling. Meget behandling for alkoholisme består i at vise, at der er andre løsninger på problemer end alkohol, som for mange alkoholikere opfattes som en god stabil ven. - Typisk kan man godt huske tilbage på et tidspunkt, hvor man håndterede livet på en anden måde end med alkohol. Så prøver vi at snakke det frem igen. Hvad gjorde du for 10 år siden? Hvad var strategien dengang? Det kan være et eksempel på, hvordan vi prøver at skifte en ven ud med en tidligere ven, siger Simon Schøneberg, psykolog i Aalborg Kommune. Ædru i otte måneder Nana Dahlin ved nu, at der findes andre måde at løse problemer på end ved at drikke alkohol, så derfor er hun ikke bange for at få et tilbagefald. - Jeg stoler mere på mig selv nu. Jeg har været min egen værste fjende i de mange år, jeg har haft et misbrug. Og jeg begynder lige så stille at få en fornemmelse af, at jeg kunne være min egen gode ven, siger Nana Dahlin. Selvom det er svært at bede om hjælp, er Nana Dahlins råd til andre alkoholikere, at de skal gøre det. - Det kræver rigtig meget mod, men jeg har lyst til at sige: 'Prøv. Prøv at bede om hjælp. Det giver en hel masse, som man ikke lige kan se, når man sidder midt i det der misbrug,' siger Nana Dahlin.

September blev den første måned i næsten et år, der endte vådere end normalt. Dermed sluttede en usædvanlig lang periode med måneder, der bød på mindre nedbør end normalt. Hele ti i træk blev det til, hvilket kun er sket syv gange tidligere i dansk vejrhistorie. Den meget lange periode med tørre måneder skal ses i lyset af, at Danmark er blevet markant vådere gennem de seneste årtier. Historien om et vådere dansk klima er dog mere nuanceret end som så. - De nye beregninger viser, hvordan klimaforandringerne rammer Danmark ganske forskelligt, siger TV 2 Vejrs meteorolog Andreas Nyholm, som står bag en ny analyse om nedbørsændringerne i Danmark. Resultaterne fra analysen viser, at en lille del af landet faktisk ser ud til næsten ikke at have fået øget mængden af nedbør, men tværtimod oplever en gradvis udtørring på grund af stigende temperaturer. Det står i skærende kontrast til de steder, der nu får mere end 1000 millimeter nedbør om året. Store forskelle på tværs af landet Helt generelt har vi et dansk klima, der bliver vådere og vådere. I løbet af de seneste 15 år er der i gennemsnit faldet 791 millimeter nedbør om året. Det er en stigning på 91 millimeter i forhold til den gamle klimanormal, der løber fra 1961 til 1990. Nedbørsmængde i Danmark 1873-2025: Årsagen til de større nedbørsmængder er, at varmere luft kan indeholde mere fugt – omkring 7 procent per grads opvarmning. For Danmarks vedkommende er klimaet blevet cirka 2 grader varmere siden 1800-tallet, hvilket svarer til 14 procent mere nedbør. Nedbørsmængderne er dog langt fra ligeligt fordelt. Nogle steder er meget vådere end andre steder. Ser vi igen på perioden 2011 til 2025, er der nu tre stationer med over 1000 millimeter nedbør om året. Vådest er Grønbjerg i Vestjylland med 1038,6 millimeter efterfulgt af Guldsted Plantage i Midtjylland og Billund Lufthavn. Som landsdel er det Sydvestjylland, der er den vådeste del af landet. I den anden ende af skalaen har vi Sydhavsøerne, hvor Gedser ligger i bunden med blot 548,6 millimeter om året. Herefter følger Vindebæk Kyst med 568,7 millimeter og Hammer Odde Fyr med 593,8 millimeter. Der er altså mere end 400 millimeter til forskel mellem Danmarks vådeste og tørreste steder. - Det er bemærkelsesværdigt store forskelle over relativt korte afstande, lyder det fra Andreas Nyholm. Ifølge meteorologen er det ret tydeligt, at grænsen mellem vådt og tørt ser ud til at gå næsten lige gennem landet, hvilket skyldes, at vi generelt får mere nedbør, når fronter og lavtryk kommer ind fra vest. Ét er, hvordan nedbøren er faldet over Danmark de senere år. Noget andet er, hvordan det har ændret sig gennem de seneste årtier. Disse landsdele oplever en anderledes nedbørsændring I analysen er der blevet beregnet på forskellen mellem klimanormalen 1961 til 1990 og perioden 2011 til 2025. - Selvom analysen blot bygger på cirka 15 år – altså kun omkring en halv klimanormal – tegner der sig alligevel et interessant mønster, siger Andreas Nyholm. For ganske vist bliver størstedelen af Danmark vådere, men dele af Østjylland, Nordsjælland og i høj grad Sydhavsøerne og Bornholm ser faktisk ud til at blive tørrere. - Kortet fortæller derfor en mere nuanceret klimahistorie, end man måske skulle tro. Et varmere klima betyder ikke nødvendigvis mere nedbør overalt i Danmark, fortæller Andreas Nyholm. Omvendt er der også områder, der oplever meget vådere vejr end hidtil. Det er især Djursland og dele af Vestjylland, der får op imod 300 millimeter mere nedbør end for 75 år siden. Men også det sydlige Jylland og Vendsyssel er blevet markant vådere. Danmark på grænsen En del af forklaringen på den mindre nedbør i de sydøstlige egne kan skyldes Danmarks placering. Danmark ligger nemlig på grænsen til Mellem- og Sydeuropa, som oplever en markant udtørring om sommeren. Noget af denne udtørring påvirker altså de sydøstlige dele af landet. - Det forklarer sandsynligvis, hvorfor Sydøstdanmark ikke viser samme våde tendens som Jylland, siger Andreas Nyholm. Langt det meste af landet er imidlertid påvirket af ændringerne i Nordvesteuropa, som oplever vådere sommervejr.

Det er slet ikke blevet den sæsonstart, som den nordjyske ishockeystjerne Nikolaj Ehlers og hans hold, Carolina Hurricanes, kunne drømme om. De regerende Stanley Cup-vindere løb natten til lørdag ind i en regulær afklapsning mod Washington Capitals. Ehlers og Hurricanes tabte 5-2, og ydmygelsen var så meget større, fordi det var andet nederlag på få dage på en udsolgt hjemmebane, proppet med forventningsfulde fans, der vil se de regerende mestre shine. I stedet fik fansene en rædselsfuld omgang hockey, hvor Ehlers og kompagni slet ikke kunne komme i gang. Efter et kvarter var holdet bagud med tre, og 2. periode var blot halvandet minut gammel, før det blev 0-4. Senere fik mesterholdet pyntet en smule på tingene, men ikke på en måde der kan glatte de panderynker ud, Ehlers må have fået efter en sæsonstart med to nederlag. Personligt var det heller ingen god kamp for Ehlers. Han fik samlet små 20 minutter på isen, havde fire skud på mål uden held og var til gengæld med til at indkassere to af Washingtons mål. Nordjyden vil derfor formentlig bare glemme kampen hurtigst muligt. Det skal han også, for allerede natten til søndag skal han og Hurricanes på isen igen ude mod Philadelphia Flyers.

Lørdag klokken 10.00 indledes et grundlovsforhør ved retten i Aalborg. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted. Her skal en person fremstilles, efter politiet fredag blev kaldt ud til en voldsom uoverensstemmelse mellem to personer på Suesonsgade i vestbyen af Aalborg. Ifølge politiet opstod der en situation, som var så truende, at en betjent måtte afgive skud. Ingen kom til skade, lød meldingen fra politiet fredag. En person blev anholdt, og det er vedkommende, der i dag skal fremstilles. Der er ikke tale om en banderelateret hændelse. TV2 Nord følger sagen.

Den mand, som Nordjyllands Politi natten til lørdag, eftersøgte, er fundet i god behold. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse lørdag formiddag. Forinden havde politiet efterlyst den 47-årige mand, som havde forladt sin adresse i Hadsund i ukendt retning i løbet af fredag. Politiet ledte efter ham i området og bad borgere om hjælp til at finde ham. Men nu er efterlysningen ikke længere aktuel.

Dialekten vendelbomål er ved at uddø – for de fleste børn i dag taler det ikke. Og det er en skam, lyder det fra forfatter Michael Bach Ipsen. Han har derfor oversat fem H.C. Andersen-eventyr til vendelbomål, som fredag blev testet på børn fra Sæby. Men selvom forfatterens oversættelse kan hjælpe med at holde bevidstheden om den nordjyske dialekt i live, så er kampen altså tabt, når det kommer til at snakke sproget, lyder det fra Pia Quist, der er professor ved Københavns Universitet, og som beskæftiger sig dagligt med de danske dialekter. - Ja, altså hvis det er en kamp, der handler om at få børn og unge til at tale vendelbomål, så er den tabt. Det kommer det ikke til at ændre på, men det kan jo selvfølgelig være med til at skabe bevidsthed om, at vendelbomål er en dialekt, som har været udbredt og talt over mange hundrede år af generationer af mennesker i Vendsyssel. Så det kan være med til at skabe sproglig bevidsthed om dialekten, men det kommer ikke til at ændre på den daglige måde at tale dansk på i Vendsyssel, konstaterer hun. Og hvis du så skal kigge lidt i krystalkuglen i forhold til vendelbomål og til den egentlige dialekt, er den så på vej helt ud i glemslen? - Altså, vi kan godt finde folk, der taler med den stadigvæk blandt meget gamle mennesker, som bruger klassisk vendelbomål i deres dagligdag. Og en del af sådan en mellemgeneration mellem yngre og ældre har det jo også til dels i deres repertoire og kan bruge det i forskellige sammenhænge, men jeg vil påstå, at sådan som det daglige sprog, så er det på vej ud. Ikke i glemslen, fordi der vil være dokumentation for, at det har eksisteret, men som brugssprog, så er det, erkender hun. Men selvom der er tale om 'en tabt kamp', så er vendelbomålet en velkendt dialekt. - Vendelbomål er meget velbeskrevet og veldokumenteret, og det hører til blandt de bedst veldokumenterede dialekter i Danmark med ordbøger, og der findes jo litteratur og kunst, der har været udøvet og udøves på vendelbomål, så i den forstand er det egentlig en ret kendt dialekt i national sammenhæng, forklarer Pia Quist.

Det var på torvet i Asaa, at politiet affyrede skud mod en hvid varevogn under en dramatisk anholdelsesaktion 11. maj 2025. Nu behandles sagen ved Retten i Hjørring. Her er tre mænd på henholdsvis 33, 36 og 37 år tiltalt i sagen, der udspringer af hændelser, der ledte til den dramatiske skudepisode midt på torvet i Asaa 11. maj 2025.

Det er udsigt til en blandet dag på vejrfronten. I Nordjylland kan du forvente masser af sol allerede fra tidlig formiddag. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan kan der dog flere steder falde byger. Det oplyser TV 2 meteorolog Jonas Damsbo. Når det er varmest, kan temperaturerne nå helt op på knap 20 grader. Vinden kommer fra sydlig eller sydvestlig retning, og det bliver blæsende i den nordvestlige del af Jylland med op til en jævn vind.

Den vågehval, der for et par uger siden skyllede død op på stranden syd for Klitmøller, vil ikke blive fjernet. Tværtimod skal den blive liggende på stranden og indgå i naturens kredsløb, oplyser vildtkonsulent Tommy Hansen fra Naturstyrelsen Thy. - I sådan en hval er der er en masse godt biologisk materiale, der kan indgå i økosystemet. Mange dyr får glæde af nedbrydningsprocessen, og man kan allerede nu se, at mågerne har hakket godt i den, siger han. Beslutningen om at lade den døde kolos blive liggende i naturen er en del af myndighedernes nye filosofi om, at død skaber liv. I stedet for at bruge tid og ressourcer på at transportere døde dyr væk og destruere dem, overlader man i stigende grad arbejdet til ådselædere i naturen. - Det er helt naturligt. I vores trang til at rydde op - og angst for noget der lugter - har vi tidligere haft en tendens til at tænke, at alt skal væk. Men det giver rigtig god mening at lade døde dyr ligge. De er basis for nyt liv, siger Tommy Hansen. Det er ikke første gang, myndighederne bruger den taktik i Thy. Det har man også gjort med en kaskelothval, der nu ligger på stranden ved Sdr. Vorupør. Kaskelothvalen lå tidligere ved Stenbjerg, hvor nogle af de lokale frygtede, at den ville skræmme turisterne væk, men så drev den til havs og endte i Vorupør, hvor der ikke har været den samme kritik. Tommy Hansen forventer heller ikke, at vågehvalen syd for Klitmøller vil give anledning til protester. - Den ligger ikke et sted, hvor den vil genere nogen. Der er langt til alting, siger han. Den 8,5 meter lange hval havde været død i et stykke tid, da den drev ind på stranden, så den har formentlig en noget stram lugt. Alligevel opfordrer Tommy Hansen til, at man selv tager ud og studerer nedbrydningsprocessen. Det er en meget effektiv form for naturformidling, siger han. Man kan nå frem til hvalen ved at gå mod syd på stranden fra Klitmøller - eller gå gennem hesteindhegningen ved Trøjborg.

Da en hvid varevogn en søndag formiddag sidste år kørte gennem Asaa, udviklede en politiaktion sig dramatisk. Betjente affyrede skud mod varevognen, mens lokale borgere så til, og kort efter blev tre mænd anholdt. Nu behandles sagen ved Retten i Hjørring. Her er tre mænd på henholdsvis 33, 36 og 37 år tiltalt i sagen, der udspringer af hændelser, der ledte til den dramatiske skudepisode midt på torvet i Asaa 11. maj 2025. Tiltalt for trusler med våben Ifølge anklageskriftet opsøgte de tre mænd omkring klokken 11.10 en person på en adresse i Asaa, hvor de i forening sparkede hoveddøren ind til et hus, begik hærværk og råbte til beboeren, at de ville tale med ham. Anklagemyndigheden mener, at de tiltalte samtidig var i besiddelse af skydevåben og en kniv, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos den forurettede. Den 36-årige og den 37-årige er desuden tiltalt for hærværk. Ifølge anklageskriftet ødelagde de to overvågningskameraer og en blomsterkrukke og påkørte en bil, så der skete skader for et endnu ikke opgjort beløb. Den 36-årige er samtidig tiltalt for overtrædelse af knivloven, fordi han ifølge anklagemyndigheden var i besiddelse af en foldekniv. Han er desuden tiltalt for at have modsat sig anholdelse idet han kæmpede imod, da politiet forsøge at lægge ham i håndjern. Politiaktion vakte stor opsigt Sagen vakte stor opsigt, da Nordjyllands Politi rykkede massivt ud til Asaa, og betjente affyrede skud mod en hvid varevogn på torvet. Ingen personer blev ramt, men borgere beskrev dengang til TV2 Nord, at de havde oplevet situationen som unødvendig og meget utryg. Som det er fast praksis, når politiet anvender skydevåben, blev sagen om skudafgivelsen overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der undersøger, om politiets brug af skydevåben var berettiget. TV 2 Nord har forud for retssagen fået oplyst af DUP, at undersøgelsen endnu ikke er afsluttet og derfor fortsat verserer.

Det kan virke omstændigt, når observatørerne på Skagen Fuglestation indfanger fugle for at ringmærke og optælle dem. Men ifølge Simon S. Christiansen, der er forstander på Skagen Fuglestation, giver overvågningen god mening, hvis man vil have et indblik i naturens tilstand. Nærmest hele året rundt indsamler han og frivillige observatører data om den artsgruppe, de har så stor en kærlighed til. De indsamlede data viser, at der er langt færre fugle i verden, end der var for bare ti år siden. - Det er trist, og man kan godt føle sig magtesløs, siger Simon S. Christiansen. TV2 Nord har fulgt Skagen Fuglestation i serien ’Simon og fuglene på Grenen’ – se andet afsnit her: Plastik i maven I Skagen går de frivillige jævnligt rundt på stranden for at registrere og indsamle døde havfugle. Mange af havfuglene er døde af sult, blandt andet fordi de er pressede på ynglepladser og rastepladser. Men indsamlingen i Skagen har også vist en anden årsag til de døde fugle på stranden. En årsag, man kan se med det blotte øje på stranden. Nemlig plastik. - Det er virkelig trist at se al den plastik, som er det, der slår mange af fuglene ihjel, siger Dylan Daunt, der er frivillig observatør fra Skotland. Fuglene kan dø, hvis de bliver viklet ind i plastiknet. Men det største problem er små stykker plastik, som fuglene spiser. - Der er nogle af fuglene, der forveksler plastik i vandoverfladen med mad. De bliver obduceret, og så ser vi, hvor meget plastik de har i mavesækken, siger Simon S. Christiansen fra Skagen Fuglestation. Især stormfugle af arten mallemuk forveksler plastik i havet med mad. Knap fire ud af fem døde mallemukker, der blev fundet af Skagen Fuglestation i 2022 og 2023 og undersøgt på Aarhus Universitet, havde plastik i maven. Joey Vestermark Christensen har som skolepraktikant ved fuglestationen også været med til at indsamle døde havfugle, og plastikken gjorde stort indtryk på ham. - Nu kan jeg se, at det faktisk har været en virkelig god idé, det EU har gjort, med at plastikflaskernes propper sidder fast til flasken, for jeg kan se, at størstedelen af plastikken er plastikpropper, der ligger over det hele, siger han. Offentligheden kender ikke problemerne Den frivillige observatør Dylan Daunt fra Skotland håber, at han kan være med til at ændre den nedadgående kurve for fuglebestanden. I fremtiden vil han studere fugle og dele sin viden med alle, der vil lytte. - Videnskabsfolkene kender problemerne, men offentligheden gør ikke. Det er vigtigt at udbrede kendskabet til de her kæmpende arter, siger han. Forstanderen på Skagen Fuglestation håber også, at det grundige optællings- og ringmærkningsarbejde kan være med til at gøre en positiv forskel for fuglenes overlevelse i fremtiden. - Naturovervågningen er med til, at vi kan dokumentere nedgange, så vi har argumenter over for beslutningstagerne, siger han. Se andet afsnit af ’Simon og fuglene på Grenen’ længere oppe i artiklen eller på tv2nord.dk/play, TV 2 Play eller TV2 Nords YouTube-kanal.

i går kl. 22:23 Der udbrød en brand i en toiletbygning på Langelinje 1 i Nykøbing fredag aften. Det oplyser Nordjyllands Beredskab. - Vi er kørt afsted med en automobilsprøjte med en holdleder og tre brandfolk. Politiet er også på stedet, men årsagen til branden er ukendt, lød det fra Lars Sørensen, beredskabsoperatør hos Nordjyllands Beredskab, omkring klokken 22.20. Meldingen klokken 22.55 fra beredskabet er, at branden er slukket, og brandfolkene har forladt stedet. Meldingen om brand indløb klokken 21.51.

Nordjyllands Politi søger efter en 47 årig mand der er gået i nedtrykt sindstilstand fra en adresse i Hadsund i ukendt retning fredag aften. Han er senest set kort før klokken 22. Politiet søger i området, men ønsker borgerne kigger efter ham. Har man oplysninger i sagen, opfordrer vagtchef Nordjyllands Politi til, at man ringer 114.

Der er 150 statister over de næste tre uger, som kommer til at skulle skræmme gæsterne, der er brugt 16 kilometer ledning for at få lysene til at virke, og 300 liter røgolie, for at skabe en dyster stemning. Det er Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, der holder 'Horror Night' de kommende tre weekender. - Vi har brugt omkring 2.500 mandetimer i løbet af den sidste måned her. Så der er brugt meget tid, mange ressourcer og meget fantasi, fortæller Flemming Krøll fra Aalborg Kultur Fabrik, der står bag arrangementet. Fredag åbnede museet allerede for den første af de i alt seks uhyggelige aftener, mens der ikke afholdes en 'Horror Night', når kalenderen ret faktisk siger Halloween. - Vi har lyst til at gøre noget allerede nu, for nu er det mørkt, og så lader vi op til Halloween. Og hvad det så er, der sker til Halloween, det garanterer vi ikke for, fortæller Fremming Krøll. Horror Night på Garnisonsmuseet kan opleves sidste gang den 17. oktober.

Selvom man er født og opvokset nordenfjords, så er det ikke givet, at man forstår vendelbomål. - Nogen gange er det lidt svært at forstå, andre gange kan man godt. Og nogen gange er det bare lidt mærkeligt, siger 9-årige Sigurd Bay Jakobsen, der går i 3. klasse på Sæby Friskole. Sammen med andre elever er Sigurd på besøg på Sæby Bibliotek. Her oplever de H.C. Andersen eventyret Lille Claus og store Claus fortalt på vendelbomål. - Det er vigtigt, at bevare vores dialekter, og give dem videre til næste generation. Så er der noget på skrift, hvor man kan se dialekten, når der ikke er nogen tilbage der taler den. For det er nok den vej, det desværre går. Der er færre og færre, der taler vendelbomål, siger Michael Bach Ipsen, der er oversætter for Modermåls-Selskabet. Viden går tabt Sammen med Ingrid Carlsen har han oversat fem af H.C. Andersens eventyr til vendelbomål i en bog. Den er netop udgivet med titlen ’H.C. Andersen – Fem eventyr på vendelbomål’ - Ligesom traditioner og egnsretter, så siger dialekter noget om, hvad vi kommer af. Der går noget viden tabt, hvis det forsvinder, forklarer han. Selv er han fra Aalborg, men han er uddannet lingvist fra Københavns Universitet, og interesserer sig for, hvordan sprog er bygget op, og hvordan vi bruger det. Han har tidligere udgivet to børnebøger om dialekt. Derudover er han bestyrelsesmedlem i Modersmål-Selskabet, der arbejder for at bevare dialekter. - Ligesom folk går i forskelligt tøj, og kan lide forskellige farver, så er forskellige måder at tale på en slags krydderi og udtryksmåde, mener oversætteren. 'Bette Kræn og stuer Kræn' Eventyret om Lille Claus og Store Claus er oprindeligt en nordjysk fortælling, som H.C Andersen har nedskrevet og videreudviklet. Nu har de to oversættere, så ført historien tilbage til vendelbomål. Nu hedder den ’Bette Kræn og Stuer Kræn’, og Klods-Hans er blevet til Fump-Hans. I forbindelse med bogudgivelsen har både børn og lærere fra Sæby Friskole arbejdet med dialekt, og fremført det her på Sæby Bibliotek. - Jeg kan godt lide vendelbomål. Det er et dejligt afslappet sprog, hvor man kan sige tingene som de er. En spade er en spade og en skovl er en skovl, siger Lisbeth Wirring, der er lærer på Sæby Friskole. Hun er født og opvokset i Vendsyssel, men lærte for alvor dialekten, da hun som 16-årige fik en kæreste, der talte udpræget vendelbomål. Mormor og morfars dialekt Børnene taler ikke dialekten selv, men de har hørt den. - Min mormor og morfar taler dialekt. Der gør min farmor og farfar også, siger Valdemar Christensen, der går i 3. klasse på Sæby Friskole. Kunne du forestille dig selv at tale vendelbomål? - Det ville være underligt, siger Valdemar. Udover vendelbomål udkommer eventyrerne også på vestjysk og sønderjysk. Er man lidt famlende i dialekt, så er står eventyrerne også på rigsdansk i bogen. - Det vil være optimistisk at tro, at nu begynder skolebørn, at snakke vendelbomål. Sprog fungerer sådan, at man skal have det ind hele tiden for at bruge det. Men jeg tror det giver en bevidsthed om mangfoldigheden i sprog. Der er ikke bare et standard-sprog. Der skal være plads til variation, siger oversætteren.

Aalborg Pirates havde ikke vundet en kamp i ordinær tid siden sæsonpræmieren ude med Frederikshavn White Hawks, men det fik aalborgenserne lavet om på fredag aften, da man spillede ude mod Rungsted Seier Capital. Her vandt piraterne nemlig med 7-4 over sjællænderne i et vaskeægte målorgie. Allerede i første periode gik Pirates-spillerne målamok, så de bragte sig foran med hele 4-1. Kampens første scoring kom fra Jonas Brøndberg, og få minutter efter fik gæsterne faktisk udlignet til 1-1. Men det varede ikke længe, for i de sidste 10 minutter af første periode sendte Tor Rasmussen, Julian Jakobsen og Oskar Kvist nemlig også pucken i netmaskerne. I anden periode var det igen nordjyderne, der lagde ud med en scoring til 5-1, da Tor Rasmussen endnu en gang kom på måltavlen. Gæsterne fik reduceret til 2-5, men så lykkedes det altså Tyler Welsh at få sendt pucken i mål i powerplay til 6-2. I tredje periode blev kampen igen spændende, selvom Aalborg var gået til pausen med en firemåls-føring. Rungsted fik nemlig reduceret til både 3-6 og 4-6, da der var spillet godt 10 minutter af tredje periode. Med to minutter til slutfløjtet var det dog endnu en gang Piraterne, der lykkedes med at få sendt pucken i mål - og så endda et tomt et af slagsene. Rungsted havde nemlig taget sin keeper ud, og det udnyttede Jeppe Jul Korsgaard og sendte Aalborg i front med 7-4. Herefter kom der ikke flere mål i den ellers meget målrige kamp, og derfor tog Aalborg Pirates altså sejren - og så endda i den ordinære tid.

Banedanmark er i fuld gang med at elektrificere det danske jernbanenet, og nu er turen kommet til jernbanebroen over Limfjorden. Men det er ikke nogen let opgave, da den nordjyske bro er en klapbro, lyder det. - Det er lidt af en ingeniørbedrift, at det overhovedet kan lade sig gøre at elektrificere broen. Det har taget flere år at nå frem til det helt rigtige design, som tager højde for broens alder, konstruktion, bæreevne og ikke mindst klappen, der skal kunne åbne og lukke. Ud over at være den første elektrificerede klapbro i Danmark, er det nok også de allersværeste meter overhovedet i elektrificeringen af jernbanenettet, siger Lars La Cour, der er designchef i Banedanmark. Elektrificeringen af jernbanebroen over Limfjorden er én af de få brikker, der mangler, før der kan køre eltog på den jyske hovedstrækning fra Fredericia og helt til Aalborg Lufthavn. Arbejdet med at elektrificere broen vil blive udført om natten i uge 38 til 41 i første omgang. I de uger vil broen være lukket for tog- og gangtrafik fra klokken 20 til 05. I 2027 vil arbejdet fortsætte med fokus på at elektrificere broklappen.

Fredag holdt Totalforsvarsstyrken og Nord Energi en såkaldt 'bevogtningsøvelse' hos den nordjyske virksomhed. Årsagen til øvelsen er et øget trusselsbillede og en usikkerhed i verden, der gør, at det ifølge Totalforsvaret er vigtigt at øve og være på forkant med de militære opgaver, så man kan sikre den civile infrastruktur mod spionage, sabotage og angreb. - Vi træner civilt-militært samarbejde omkring bevogtning af kritisk infrastruktur, set i en ramme af en hybridkrig og kriser, som desværre minder meget om den reelle situation, som er i øjeblikket, fortæller TB Lynge, der er kommunistchef i Totalforsvarsstyrken. Totalforsvarsstyrken er en lokalt funderet militær kapacitet, der styrker Danmarks evne til at modstå og håndtere kriser, hybridtrusler og væbnet konflikt. Den består i fredstid primært af såkaldte reservister (befalingsmænd og officerer, red.), som kan aktiveres hurtigt. Og den har primært til opgave at støtte allierede forstærkninger og bevogte kritisk infrastruktur under kriser og i krig. Den nordjyske totalforsvarsstyrke er underlagt Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland, og fredag foregik øvelsen ud fra et scenarie om, at der var 'en modstander', som forsøgte at forringe elforsyningen i Nordjylland. - Scenariet, det er, at vi er på en institution, hvor der er en kritisk infrastruktur i form af noget elforsyning, som en modstander kunne have en interesse i at sætte ud af spillet, fordi det ville forringe elforsyningen i Nordjylland. Og så for at forhindre, at det sker, så er vi tilstede på objektet og samarbejder med den lokale virksomhed om at forhindre, at nogen kunne trænge ind på området og for eksempel placere en sprængladning eller et eller andet og ødelægge en transformatorstation, som ville ødelægge en del af elforsyningen til Nordjylland, forklarer TB Lynge. - Vi er nødt til at være klar De ansatte hos Nord Energi blev derfor mødt af en noget anderledes og måske endda skræmmende syn, da de mødte ind fredag. Flere militærfolk gik nemlig blandt andet rundt på virksomheden med gevær på ryggen, ligesom en 'gerningsperson' blev pågrebet udenfor virksomheden. - Jeg tror, det er meget specielt for dem, at det er soldater. Oppe i kantinen går folk rundt med gevær på ryggen, hvilket vi overhovedet ikke vant til, men det er jo nok desværre der, hvor vi lige så stille er på vej hen, når vi hører det trusselsbillede, som kommer fra regeringen, PET og FET, og vi har også selv i branchen dialog med andre lande, hvor vi hører om rigtig mange ting, der foregår. Så vi bliver nødt til at være klar, og det er det, vi gør i dag, fortæller Magnus Hansen, direktør Nord Energi. - Det gør indtryk Men selvom de ansatte og måske de forbipasserende nok lige skulle vænne sig til det syn, som de blev mødt af fredag, så er det godt for virksomheden at være en del af øvelsen, fortæller direktøren. - Det er virkelig godt for os at få trænet at have en kommunikation med nogle andre end os selv. Vi plejer altid at øve os internt, men det er også noget, der rusker os, fordi det her, det betyder jo også, at samfundet er ved at flytte sig, og det er foruroligende for os, ligesom det må være for vores naboer, når de ser, der står soldater ude foran, når de kommer om morgenen og skal i skole eller et eller andet. Så det gør indtryk. Det gør det virkelig, konstaterer han. Derudover er øvelsen også vigtig, pointerer direktøren, som desuden fortæller, at det er langt fra de 'krisesituationer', som virksomheden indtil nu har været vant til. - Vi er jo ikke vant til krig, men i elbranchen har vi haft et beredskab i mange, mange år. Det er ikke fremmed for os at være klar på situationer, hvor vi skal agere og sørge for, at elforsyningen kan virke. Men det er fremmed for os, at det kan være sprængninger, eller sabotage af andre arter. Det er vi simpelthen ikke vant til. Vi er vant til lidt mere sådan dårligt vejr, eller et eller andet i den dur, pointerer han.

Fremtidens Plejehjem i Nørresundby har siden november 2025 modtaget flere påbud fra både Styrelsen for Patientsikkerhed og Ældretilsyn Nord.  Senest var 22. september i år, hvor plejehjemmet fik tre nye påbud inden for tre temaer; 'den ældres selvbestemmelse', 'tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse' og 'et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund' af Ældretilsyn Nord.  Men nu lidt over en uge efter, er plejehjemmets kommende handleplan altså blevet godkendt. Det oplyser Senior- og Rehabiliteringsudvalget i en pressemeddelelse. - Handleplanen indeholder en lang række nødvendige tiltag. Problemerne på Fremtidens Plejehjem er alvorlige og har stået på over længere tid. Derfor har vi besluttet, at udvalget skal orienteres om udviklingen på hvert eneste udvalgsmøde. Vi skal også kunne se, at handleplanen virker i praksis og skaber varige forbedringer for beboerne, udtaler rådmand Vibeke Gamst (C) og næstformand Anne Honoré Østergaard (V) på vegne af 'et helt enigt Senior- og Re-habiliteringsudvalg'. Handleplanen for Fremtidens Plejehjem arbejder med fire temaer: Faglighed, kultur, ledelse og arbejdsmiljø. Ifølge rådmand Vibeke Gamst skal der blandt andet ansættes en ekstra assisterende leder og indføres en ny ledelsesmodel, som bringer ledelsen meget tættere på medarbejderne, end den er i dag.

Der er blevet spildt diesel over en strækning på en kilometer på Gisselbækvej mellem Hørdum og Hørsted i Sydthy. Det oplyser Nordjyllands Beredskab. Beredskabet har spredt kattegrus på strækningen, således vejen atter er sikker. Anmeldelsen indløb omkring klokken 16. Det er uvist, hvad det er, der har været utæt og spildt brændstoffet på strækningen.

En 18-årig ung mand er fredag eftermiddag blevet anholdt i forbindelse med en voldsepisode, som udspillede sig i en lejlighed på Vesterbro omkring klokken 15.30. Her ringede en person ind, som havde søgt ned på gaden fra lejligheden, og anmeldte et voldsforhold. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Morten Axelsen. Hvad der mere præcist udspillede sig samt anmelderens køn og alder, kan vagtchefen endnu ikke komme nærmere, men indledningsvist troede man, at der var en kniv involveret, hvorfor politiet ankom med en del patruljer til adressen. Politiet har dog ikke kunnet fastslå, at der var en kniv involverede. Ingen kom alvorligt til skade, fortæller vagtchefen.

- Vi er uenige i Annas beslutning. Så simpelt kan det siges fra de to elevråds-forpersoner på Støvring Gymnasium, Mads Emil Holst Astrup og Sine Villadsen. Beslutningen, som de to elevråds-forpersoner taler om, er den introfest, hvor temaet er blevet bandlyst af skolens ledelse. Temaet var en såkaldt 'sutte-fest', hvor 1.G-eleverne kunne have en sut med. Hvis man kyssede med en fra 2. eller 3.G skulle man aflevere sin sut. Noget som ifølge en forælder kunne skabe et pres på de nye elever. - Det er fuldstændigt forkert og meget opblæst. For de fleste handler det om, at det er en del af ens udklædning, lyder det fra Mads Emil Holst Astrup, der understreger, at det er en tradition, der er på gymnasiet, som nu fjernes. Ville gerne inddrages For elevråds-forpersonerne er det vigtigt, at alle har det godt. Men de har ikke hørt nogle indvendinger over for arrangementet. Og selvom det kan være svært for unge, nye elever at sige fra eller stille sig frem, så mener elevråds-forpersonerne, at de har gjort et forsøg. - Vi har forsøgt at gøre det til et 'safespace,' hvor man kan komme anonymt eller ikke anonymt, hvis man har noget. Der er ikke nogen, der har henvendt sig grundet det her, fortæller Mads Emil Holst Astrup. Det er ikke fordi, at elevrådet ikke tager bekymringen fra elevens forældre alvorligt. Men de er ikke selv blevet spurgt, og det, synes de, er ærgerligt. - Hvis der er nogen, der har følt sig krænket over et eller andet, eller på sin vis ikke kunne lide en tradition, så synes jeg, vi skal snakke om det og komme i dialog om det og så finde en bedre løsning. Jeg tror ikke, løsningen bare er fuldstændig at boykotte det, lyder det fra Mads Emil Holst Astrup, og fortsætter: - Vi er lidt skuffet over ikke at være inde over den her beslutning, da vi er elevernes stemme. Hurtig beslutning Rektor på Støvring Gymnasium, Anna Amby Frejbæk, fortæller nu, at mange elever er sure og skuffede over beslutningen. Ledelsen på Støvring Gymnasium tog nemlig beslutningen, før de kunne rådføre sig med blandt andet elevrådet. - Det er virkelig ærgerligt, at det ikke var den måde, vi kunne gøre det (at vende det med elevrådet, red.). Det var måden, jeg helst ville have gjort det på, fortæller hun og fortsætter: - Men udfordringen har været, at det er blevet opfattet på en måde, som om det var noget, man skulle gøre, og vi kan ikke have nogle elever, som tror, at man skal gå med sut for at komme ind til en fest. Anna Amby Frejbæk forstår elevernes og forpersonernes frustrationer, men understreger at beslutningen var nødvendigt at tage. - Det kommer ikke til at ske i fremtiden, at beslutninger sker på den her måde, understreger hun. Ikke bare følsomt Er det ikke 'bare' nogen, der er for følsomme, hvis ikke de forstår det? - Man har ret til at forstå det på den måde, og man har ret til at føle det sådan. Jeg synes ikke, det er for følsomt, og når eller hvis en elev bliver klemt, så gør vi noget ved det, fortæller Anna Amby Frejbæk og slutter af: - Jeg håber, at de får en rigtig god fest alligevel.

Nordjyllands Politi blev tidligere fredag kaldt ud til Suensonsgade i Aalborg, hvor der ifølge politiet var blevet anmeldt, at der var nogle voldsomme uoverensstemmelser mellem to personer. ​ Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. Men kort efter at to patruljer ankom til adressen og tog kontakt til de pågældende personer, opstod der en situation, som ifølge politiet var så truende, at den medførte, at polititjenestefolkene afgav skud. Ingen er kommet til skade, fortæller politiet, der desuden oplyser, at en person er anholdt i sagen. Fredag eftermiddag er politiet fortsat til stedet, da et større efterforskningsarbejde er igang. Der er ikke tale om en banderelateret hændelse. Læs mere her:

Nordjyllands Politi blev tidligere fredag kaldt ud til Suensonsgade i Aalborg, hvor der ifølge politiet var blevet anmeldt, at der var nogle voldsomme uoverensstemmelser mellem to personer. ​ Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. Men kort efter at to patruljer ankom til adressen og tog kontakt til de pågældende personer, opstod der en situation, som ifølge politiet var så truende, at den medførte, at polititjenestefolkene afgav skud. - Ingen er dog kommet til skade som følge af politiets skudafgivelse, fastslår vicepolitiinspektør Lene Madsen, - Men vi er selvfølgelig til stede derude i øjeblikket med en del synligt politi, tilføjer hun. En person anholdt Politiets tilstedeværelse skyldes, at der nu pågår en større efterforskningsarbejde af de nærmere omstændigheder. Den skal fastslå, hvad der er sket før, under og efter. - De præcise detaljer op til, under og efter skudafgivelsen kan vi derfor i sagens natur ikke gå ind på nuværende tidspunkt, det skal en efterforskning afdække nærmere, forklarer vicepolitiinspektøren. Lene Madsen kan dog oplyse, at politiet betragter det som en isoleret hændelse, ligesom at der lå en intern uoverensstemmelse til grund for anmeldelsen. Der er således ikke tale om en banderelateret hændelse, understreger politiet. En person er anholdt i forbindelse med sagen.

- Antallet af turistovernatninger i boliger udlejet via blandt andet Airbnb er steget eksplosivt i Danmark. Således skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at der i første halvår var over 75 procent flere overnatninger via Airbnb end i samme periode i 2019. Der er også sket en stigning siden samme periode sidste år på fire procent. - Der har været flere sager i de store byer om ulovlig udlejning, såkaldte skyggehoteller, og det er til stor skade for det lokale liv og boligmarked, siger Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Erhverv i pressemeddelelsen. Også i Aalborg har man kunnet mærke problematikken. Tilbage i september politianmeldt Aalborg Kommune en lejlighedsejer for at benytte lejligheden til udlejning.

- Antallet af turistovernatninger i boliger udlejet via blandt andet Airbnb er steget eksplosivt i Danmark. Således skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at der i første halvår var over 75 procent flere overnatninger via Airbnb end i samme periode i 2019. Der er også sket en stigning siden samme periode sidste år på fire procent. 'Der har været flere sager i de store byer om ulovlig udlejning, såkaldte skyggehoteller, og det er til stor skade for det lokale liv og boligmarked,' siger Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Erhverv i pressemeddelelsen. Også i Aalborg har man kunnet mærke problematikken. Politianmeldte udlejer Tilbage i september politianmeldt Aalborg Kommune en lejlighedsejer for at benytte lejligheden til udlejning. Han havde inden fået flere påbud. - Det er jo et naturlig skridt, når påbud ikke efterleves, og når der overhovedet ikke er blevet reageret. Så helt normal procedure, sagde Peter Lindholdt (DD), der er rådmand for Teknik- og miljøudvalget dengang til TV2 Nord. Dengang mente Peter Lindholt dog ikke, at der var tale om et stort problem i Aalborg Kommune. - Der skal selvfølgelig være styr på beboelsesejendomme, som bruges til beboelse i kortere tid. Der er gode muligheder i Aalborg i form af hoteller og sommerhuse, så nej, lød svaret dengang. Tal fra Eurostat tegner dog et andet billede. Der bliver dog gjort noget, for at komme eventuelle problematikker som den i Aalborg til livs. For en lovændring skal stramme op om korttidsudlejning, hvor der kommer oplysningspligt ved mistanke om ulovligheder. Ikke godt nok Men hos Dansk Erhverv ønsker man mere. For dem kræver det, at der kommer registreringspligt, hvis man vil komme problemet til livs. - I Dansk Erhverv mener vi, at der er brug for lovgivning, der sikrer at ulovlig udlejning forhindres før den sker. Det svarer til, at man sikrer sin bolig forud for et indbrud, så tyven slet ikke kommer ind, fortæller Lars Ramme Nielsen i pressemeddelelsen. I andre EU-lande allerede tiltag, som EU har stillet til rådighed. Det er EU-forordningen Short Term Rental, hvor udlejningsplatforme som eksempelvis Airbnb skal oplyse adresser og ejerforhold til myndighederne. I Danmark er det ligesom med tilfældet i Aalborg, kommunen der står for opsyn med ulovlig korttidsudlejning. Og med det nye lovtiltag er der ekstra opgaver, uden der følger økonomi med. I Københavns Kommune har det betydet en merudgift på 46 millioner kroner, da de har lavet en boligpatrulje. - Det er uholdbart, at kommunerne med den nye lov får nye opgaver og beføjelser, men ikke samtidig får adgang til de data, der gør opgaven effektiv. Københavns boligpatrulje viser vilje, men uden registrering bliver det en dyr form for symptombehandling, siger Lars Ramme Nielsen.

En 30-årig mand er fredag blevet idømt et år og tre måneders fængsel for mange forhold om kontaktbedrageri af særlig grov beskaffenhed (juridisk term, der betyder, at en forbrydelse er så alvorlig, at den udløser en mærkbar hårdere straf end normalt red.). Retten lagde vægt på, at han sammen med flere gerningsmænd havde begået forholdene over for ældre og svage borgere forskellige steder i Nordjylland. Han er desuden tidligere straffet for lignende kriminalitet.