Fremtidens Plejehjem i Nørresundby har siden november 2025 modtaget flere påbud fra både Styrelsen for Patientsikkerhed og Ældretilsyn Nord.  Senest var 22. september i år, hvor plejehjemmet fik tre nye påbud inden for tre temaer; 'den ældres selvbestemmelse', 'tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse' og 'et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund' af Ældretilsyn Nord.  Men nu lidt over en uge efter, er plejehjemmets kommende handleplan altså blevet godkendt. Det oplyser Senior- og Rehabiliteringsudvalget i en pressemeddelelse. - Handleplanen indeholder en lang række nødvendige tiltag. Problemerne på Fremtidens Plejehjem er alvorlige og har stået på over længere tid. Derfor har vi besluttet, at udvalget skal orienteres om udviklingen på hvert eneste udvalgsmøde. Vi skal også kunne se, at handleplanen virker i praksis og skaber varige forbedringer for beboerne, udtaler rådmand Vibeke Gamst (C) og næstformand Anne Honoré Østergaard (V) på vegne af 'et helt enigt Senior- og Re-habiliteringsudvalg'. Handleplanen for Fremtidens Plejehjem arbejder med fire temaer: Faglighed, kultur, ledelse og arbejdsmiljø. Ifølge rådmand Vibeke Gamst skal der blandt andet ansættes en ekstra assisterende leder og indføres en ny ledelsesmodel, som bringer ledelsen meget tættere på medarbejderne, end den er i dag.

Der er blevet spildt diesel over en strækning på en kilometer på Gisselbækvej mellem Hørdum og Hørsted i Sydthy. Det oplyser Nordjyllands Beredskab. Beredskabet har spredt kattegrus på strækningen, således vejen atter er sikker. Anmeldelsen indløb omkring klokken 16. Det er uvist, hvad det er, der har været utæt og spildt brændstoffet på strækningen.

En 18-årig ung mand er fredag eftermiddag blevet anholdt i forbindelse med en voldsepisode, som udspillede sig i en lejlighed på Vesterbro omkring klokken 15.30. Her ringede en person ind, som havde søgt ned på gaden fra lejligheden, og anmeldte et voldsforhold. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Morten Axelsen. Hvad der mere præcist udspillede sig samt anmelderens køn og alder, kan vagtchefen endnu ikke komme nærmere, men indledningsvist troede man, at der var en kniv involveret, hvorfor politiet ankom med en del patruljer til adressen. Politiet har dog ikke kunnet fastslå, at der var en kniv involverede. Ingen kom alvorligt til skade, fortæller vagtchefen.

- Vi er uenige i Annas beslutning. Så simpelt kan det siges fra de to elevråds-forpersoner på Støvring Gymnasium, Mads Emil Holst Astrup og Sine Villadsen. Beslutningen, som de to elevråds-forpersoner taler om, er den introfest, hvor temaet er blevet bandlyst af skolens ledelse. Temaet var en såkaldt 'sutte-fest', hvor 1.G-eleverne kunne have en sut med. Hvis man kyssede med en fra 2. eller 3.G skulle man aflevere sin sut. Noget som ifølge en forælder kunne skabe et pres på de nye elever. - Det er fuldstændigt forkert og meget opblæst. For de fleste handler det om, at det er en del af ens udklædning, lyder det fra Mads Emil Holst Astrup, der understreger, at det er en tradition, der er på gymnasiet, som nu fjernes. Ville gerne inddrages For elevråds-forpersonerne er det vigtigt, at alle har det godt. Men de har ikke hørt nogle indvendinger over for arrangementet. Og selvom det kan være svært for unge, nye elever at sige fra eller stille sig frem, så mener elevråds-forpersonerne, at de har gjort et forsøg. - Vi har forsøgt at gøre det til et 'safespace,' hvor man kan komme anonymt eller ikke anonymt, hvis man har noget. Der er ikke nogen, der har henvendt sig grundet det her, fortæller Mads Emil Holst Astrup. Det er ikke fordi, at elevrådet ikke tager bekymringen fra elevens forældre alvorligt. Men de er ikke selv blevet spurgt, og det, synes de, er ærgerligt. - Hvis der er nogen, der har følt sig krænket over et eller andet, eller på sin vis ikke kunne lide en tradition, så synes jeg, vi skal snakke om det og komme i dialog om det og så finde en bedre løsning. Jeg tror ikke, løsningen bare er fuldstændig at boykotte det, lyder det fra Mads Emil Holst Astrup, og fortsætter: - Vi er lidt skuffet over ikke at være inde over den her beslutning, da vi er elevernes stemme. Hurtig beslutning Rektor på Støvring Gymnasium, Anna Amby Frejbæk, fortæller nu, at mange elever er sure og skuffede over beslutningen. Ledelsen på Støvring Gymnasium tog nemlig beslutningen, før de kunne rådføre sig med blandt andet elevrådet. - Det er virkelig ærgerligt, at det ikke var den måde, vi kunne gøre det (at vende det med elevrådet, red.). Det var måden, jeg helst ville have gjort det på, fortæller hun og fortsætter: - Men udfordringen har været, at det er blevet opfattet på en måde, som om det var noget, man skulle gøre, og vi kan ikke have nogle elever, som tror, at man skal gå med sut for at komme ind til en fest. Anna Amby Frejbæk forstår elevernes og forpersonernes frustrationer, men understreger at beslutningen var nødvendigt at tage. - Det kommer ikke til at ske i fremtiden, at beslutninger sker på den her måde, understreger hun. Ikke bare følsomt Er det ikke 'bare' nogen, der er for følsomme, hvis ikke de forstår det? - Man har ret til at forstå det på den måde, og man har ret til at føle det sådan. Jeg synes ikke, det er for følsomt, og når eller hvis en elev bliver klemt, så gør vi noget ved det, fortæller Anna Amby Frejbæk og slutter af: - Jeg håber, at de får en rigtig god fest alligevel.

Nordjyllands Politi blev tidligere fredag kaldt ud til Suensonsgade i Aalborg, hvor der ifølge politiet var blevet anmeldt, at der var nogle voldsomme uoverensstemmelser mellem to personer. ​ Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. Men kort efter at to patruljer ankom til adressen og tog kontakt til de pågældende personer, opstod der en situation, som ifølge politiet var så truende, at den medførte, at polititjenestefolkene afgav skud. Ingen er kommet til skade, fortæller politiet, der desuden oplyser, at en person er anholdt i sagen. Fredag eftermiddag er politiet fortsat til stedet, da et større efterforskningsarbejde er igang. Der er ikke tale om en banderelateret hændelse. Læs mere her:

Nordjyllands Politi blev tidligere fredag kaldt ud til Suensonsgade i Aalborg, hvor der ifølge politiet var blevet anmeldt, at der var nogle voldsomme uoverensstemmelser mellem to personer. ​ Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. Men kort efter at to patruljer ankom til adressen og tog kontakt til de pågældende personer, opstod der en situation, som ifølge politiet var så truende, at den medførte, at polititjenestefolkene afgav skud. - Ingen er dog kommet til skade som følge af politiets skudafgivelse, fastslår vicepolitiinspektør Lene Madsen, - Men vi er selvfølgelig til stede derude i øjeblikket med en del synligt politi, tilføjer hun. En person anholdt Politiets tilstedeværelse skyldes, at der nu pågår en større efterforskningsarbejde af de nærmere omstændigheder. Den skal fastslå, hvad der er sket før, under og efter. - De præcise detaljer op til, under og efter skudafgivelsen kan vi derfor i sagens natur ikke gå ind på nuværende tidspunkt, det skal en efterforskning afdække nærmere, forklarer vicepolitiinspektøren. Lene Madsen kan dog oplyse, at politiet betragter det som en isoleret hændelse, ligesom at der lå en intern uoverensstemmelse til grund for anmeldelsen. Der er således ikke tale om en banderelateret hændelse, understreger politiet. En person er anholdt i forbindelse med sagen.

- Antallet af turistovernatninger i boliger udlejet via blandt andet Airbnb er steget eksplosivt i Danmark. Således skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at der i første halvår var over 75 procent flere overnatninger via Airbnb end i samme periode i 2019. Der er også sket en stigning siden samme periode sidste år på fire procent. - Der har været flere sager i de store byer om ulovlig udlejning, såkaldte skyggehoteller, og det er til stor skade for det lokale liv og boligmarked, siger Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Erhverv i pressemeddelelsen. Også i Aalborg har man kunnet mærke problematikken. Tilbage i september politianmeldt Aalborg Kommune en lejlighedsejer for at benytte lejligheden til udlejning.

- Antallet af turistovernatninger i boliger udlejet via blandt andet Airbnb er steget eksplosivt i Danmark. Således skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at der i første halvår var over 75 procent flere overnatninger via Airbnb end i samme periode i 2019. Der er også sket en stigning siden samme periode sidste år på fire procent. 'Der har været flere sager i de store byer om ulovlig udlejning, såkaldte skyggehoteller, og det er til stor skade for det lokale liv og boligmarked,' siger Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Erhverv i pressemeddelelsen. Også i Aalborg har man kunnet mærke problematikken. Politianmeldte udlejer Tilbage i september politianmeldt Aalborg Kommune en lejlighedsejer for at benytte lejligheden til udlejning. Han havde inden fået flere påbud. - Det er jo et naturlig skridt, når påbud ikke efterleves, og når der overhovedet ikke er blevet reageret. Så helt normal procedure, sagde Peter Lindholdt (DD), der er rådmand for Teknik- og miljøudvalget dengang til TV2 Nord. Dengang mente Peter Lindholt dog ikke, at der var tale om et stort problem i Aalborg Kommune. - Der skal selvfølgelig være styr på beboelsesejendomme, som bruges til beboelse i kortere tid. Der er gode muligheder i Aalborg i form af hoteller og sommerhuse, så nej, lød svaret dengang. Tal fra Eurostat tegner dog et andet billede. Der bliver dog gjort noget, for at komme eventuelle problematikker som den i Aalborg til livs. For en lovændring skal stramme op om korttidsudlejning, hvor der kommer oplysningspligt ved mistanke om ulovligheder. Ikke godt nok Men hos Dansk Erhverv ønsker man mere. For dem kræver det, at der kommer registreringspligt, hvis man vil komme problemet til livs. - I Dansk Erhverv mener vi, at der er brug for lovgivning, der sikrer at ulovlig udlejning forhindres før den sker. Det svarer til, at man sikrer sin bolig forud for et indbrud, så tyven slet ikke kommer ind, fortæller Lars Ramme Nielsen i pressemeddelelsen. I andre EU-lande allerede tiltag, som EU har stillet til rådighed. Det er EU-forordningen Short Term Rental, hvor udlejningsplatforme som eksempelvis Airbnb skal oplyse adresser og ejerforhold til myndighederne. I Danmark er det ligesom med tilfældet i Aalborg, kommunen der står for opsyn med ulovlig korttidsudlejning. Og med det nye lovtiltag er der ekstra opgaver, uden der følger økonomi med. I Københavns Kommune har det betydet en merudgift på 46 millioner kroner, da de har lavet en boligpatrulje. - Det er uholdbart, at kommunerne med den nye lov får nye opgaver og beføjelser, men ikke samtidig får adgang til de data, der gør opgaven effektiv. Københavns boligpatrulje viser vilje, men uden registrering bliver det en dyr form for symptombehandling, siger Lars Ramme Nielsen.

En 30-årig mand er fredag blevet idømt et år og tre måneders fængsel for mange forhold om kontaktbedrageri af særlig grov beskaffenhed (juridisk term, der betyder, at en forbrydelse er så alvorlig, at den udløser en mærkbar hårdere straf end normalt red.). Retten lagde vægt på, at han sammen med flere gerningsmænd havde begået forholdene over for ældre og svage borgere forskellige steder i Nordjylland. Han er desuden tidligere straffet for lignende kriminalitet.

En 43-årig rumænsk mand uden bopæl i Danmark bliver fredag klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør i Hjørring. Lokalpolitiet i Frederikshavn fik torsdag et opkald fra en Normal butik på Danmarksgade i Frederikshavn. Her havde personalet observeret en mand, som forsøgte at stjæle barberblade af mærket Philips OneBlade og tandbørstehoveder. Kort forinden havde han været i en anden Normal butik i Frederikshavn. Her var det et snu personale, der var mødt ind. Da manden forlod butikken, ringede de til butikken på Danmarksgade for at advare de ansatte, hvorefter politiet blev tilkaldt og kunne foretage anholdelsen. Her havde han stjålet for godt 16.000 kroner i tandbørstehoveder og barberblade. Men manden handlede ikke alene.

En 43-årig rumænsk mand uden bopæl i Danmark bliver i dag klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør i Hjørring. Lokalpolitiet i Frederikshavn fik torsdag et opkald fra en Normal butik på Danmarksgade i Frederikshavn. Her havde personalet observeret en mand, som forsøgte at stjæle barberblade af mærket Philips OneBlade og tandbørstehoveder. Kort forinden havde han været i en anden Normal butik i Frederikshavn. Her var det et snu personale, der var mødt ind. Da manden forlod butikken, ringede de til butikken på Danmarksgade for at advare de ansatte, hvorefter politiet blev tilkaldt og kunne foretage anholdelsen. Professionelt tyveri Manden er sigtet for i forening med en eller flere andre at have stjålet tandbørstehoveder og barberblade til en samlet værdi på godt 16.000 kroner. - Der er en eller flere medgerningsmænd i sagen. Det er ikke lykkedes os at få fat i de andre endnu, fortæller Peter Skovbak, der er efterforskningsleder ved Frederikshavn Politi. Frederikshavns Politi ser med stor alvor på sagen, for de tror ikke, at tyveriet er enestående. - Tyveriet ser professionelt og organiseret ud, så nu skal vi se, om vi kan finde nogle andre forhold i Danmark, som kan passe på ham og dem her, fortæller Peter Skovbak. Han fortæller videre, at især barberblade ofte bliver stjålet, da det har en høj værdi og er let omsætteligt. - Det er ikke unormalt, at det ofte bliver stjålet i sager som denne her, slutter han af. Det er ikke første gang, TV2 Nord har skrevet om rumænske tyvebander. Det kan du læse mere om herunder.

Har du sikret dig billet til næste års Nibe Festival? Hvis ikke, er du nok ked af at få at vide, at det allerede er for sent. Billetsalget til Nibe Festivals dagsbilletter startede klokken 14 torsdag. Med op til 20 minutters kø for at komme igennem til hjemmesiden, var det med at sidde klar med dankortet. Klokken 15 torsdag var både billetterne til fredag og lørdag udsolgt. Og fredag allerede kort efter 12.30 kan Nibe Festival melde helt udsolgt. - Vi er blæst fuldstændigt bagover. Tænk at vi kan sælge samtlige dagsbilletter på under 23 timer. Det er helt vildt. Det er bestemt ikke noget, vi tager for givet, og vi er både stolte, rørte og taknemmelige over, at så mange vil Nibe, siger Peter Møller Madsen, der er talsperson for Nibe Festival.

- De færgeruter, der forbinder Danmarks yderområder og binder landsdelene sammen på tværs af sund, bælt og fjord, er udfordrede økonomisk og flere er udfordrede på deres overlevelse. Sådan skriver borgmester Jens Dahlgaard ved Morsø Kommune og Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd på vegne af ti kommuner, der driver genvejsfærger. Det gør de i et åbent brev til Økonomi- og Indenrigsminister Pia Olsen Dyhr og By-, Land- og Transportminister Signe Munk. Her lægger man vægt på, at færgerne ikke 'blot' er nostalgiske levn fra en svunden tid, men derimod en aktiv rolle i at sikre, at den regionale og lokale infrastruktur hænger sammen. Men det er ifølge kommunerne altså umuligt at skabe økonomisk sammenhæng i færgedriften, når alle udgifter indregnes.

- De færgeruter, der forbinder Danmarks yderområder og binder landsdelene sammen på tværs af sund, bælt og fjord, er udfordrede økonomisk og flere er udfordrede på deres overlevelse. Sådan skriver borgmester Jens Dahlgaard ved Morsø Kommune og Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd på vegne af ti kommuner, der driver genvejsfærger. Det gør de i et åbent brev til Økonomi- og Indenrigsminister Pia Olsen Dyhr og By-, Land- og Transportminister Signe Munk. Her lægger man vægt på, at færgerne ikke 'blot' er nostalgiske levn fra en svunden tid, men derimod en aktiv rolle i at sikre, at den regionale og lokale infrastruktur hænger sammen. Men det er ifølge kommunerne altså umuligt at skabe økonomisk sammenhæng i færgedriften, når alle udgifter indregnes. Bidrager til balance - Samtidig sparer de lokalbefolkningen, erhvervslivet, gæster og turister for tusindvis af timer og kilometer i transport - for eksempel til og fra arbejde og uddannelse. Til og fra virksomheder med råvarer og varer. Til og fra området, for gæster og turister, skriver de og fortsætter: - Genvejsfærgerne er afgørende for bosætning, erhvervsliv, turisme, uddannelse og pendling, – ja, for hele sammenhængskraften i landets landdistrikter. Her påpeger de, at ø-, land- og yderkommuner er pressede af økonomien som følge af en utilstrækkelig tilskuds- og udligningsreform. Kommunerne har indtil videre skruet op for billetpriserne, men det er ikke længere muligt, da priserne, ifølge dem, er skruet så meget op, at yderligere stigninger vil koste passagerer og betyde færre gæster og turister i området og samlet set en dårligere økonomi for færgedriften. - Genvejsfærgerne skal ses som en del af den nationale infrastruktur, der binder landsdele sammen, færgerne skal ikke blot ses som lokale trafikløsninger, skriver de. Kan ikke vente på plan I regeringsgrundlaget vil regeringen skabe en helhedsplan for et Danmark i bedre balance med fokus på ø-, land- og yderkommuner. Færger og infrastruktur er specifikt nævnt i omtalen af helhedsplanen i regeringsgrundlaget. - Men vi behøver ikke vente på en helhedsplan, for udfordringerne er kendte, og det samme er løsningerne. Derfor kan der for små midler skabes en løsning i finansloven for 2027, skriver de. - Vi ønsker ikke at der skal tages penge fra ø-færgerne til genvejsfærgerne, for det er yderst rimeligt med tilskud til ø-færgerne. Men vi har en klar forventning om at der til finansloven 2027 findes en pulje på 30-40 mio. kr., som skal være en fast årlig bevilling til genvejsfærgerne, ligesom også ø-færgerne får et fast årligt tilskud, slutter de.

- Jeg har aldrig syntes, det har været en god tradition. Sådan fortæller rektor på Støvring Gymnasium Anna Amby Frejbæk. Traditionen er en introfest som afholdes i dag, fredag 2. oktober, som gymnasiet holder for skolens elever. En del af temaet er, at man har en sut om halsen som første-års elev. Kysser man så med en, skal man aflevere sutten, og på den måde kan man samle sutter til bunke. Og det tema har vakt harme hos Dennis Pradeep, der er forælder til en elev på skolen. De unge føler sig presset - Jeg synes, det sender et uheldigt signal, lyder det fra Dennis Pradeep. Han har selv et barn på første semester, som kom hjem og sagde, at han skulle have en sut med til festen. - Vi ved, at unge mennesker føler sig presset på alle mulige kanter, lyder det fra forælderen. Forældrene og eleverne fra første semester fortæller, at det var til et skole-hjem-arrangement, hvor elever og forældre fik at vide, at festen med temaet skulle foregå, hvilket blev taget ilde op af Dennis Pradeep. - Ledelsen bakker jo så åbenbart op omkring det her, og har godkendt det. Fordi det foregår i deres rammer. Dennis Pradeep skrev efterfølgende til gymnasiets ledelse og bestyrelse med kritikken. Her fik han dog at vide i en mail fra rektor Anna Amby Frejbæk, at der ikke var tvang involveret, da det er frivilligt at tage en sut med. Noget som Dennis fortæller, hans barn ikke helt havde forstået. Godt nyt til den bekymrede Som tidligere skrevet, så har Anna Amby Frejbæk efter eget udsagn aldrig selv brudt sig om traditionen. Og gymnasiet har også gjort meget de seneste år, for at gøre introfesterne og festerne generelt mere trygge for alle elever. - Vi har gjort meget for, at folk skal have en god introduktion, og hvor der skal hygges, lyder det fra rektoren. Der er blandt andet fællesspisning med tutorer, og så er der en lounge. Men klagen fra Dennis Pradeep har dog givet stof til eftertanke. - Vi afskaffer den til i aften, lyder det fra Anna Amby Frejbæk, der ellers i første omgang ikke mente, man kunne nå det til fredag. - Det er ikke okay at komme med sutter. Hvis man gør, så kommer man ikke ind, fortæller rektoren. Afskaffelsen kommer, fordi rektoren mener, at frivilligheden ikke stod klart i det, der blev meldt ud til eleverne. - Det, jeg har hørt, er, at man melder det ud sådan, at det er noget, man skulle, og så vil jeg ikke være med mere, slår Anna Amby Frejbæk fast. Rektoren havde ønsket at inddrage eleverne fra festudvalget i beslutningen, og hun slår også fast, at de gør et kæmpe arbejde for skolen og eleverne. - Det kommer til at skuffe nogle elever, slutter Anna Amby Frejbæk.

Efter en lang sommer med kort snor, må hunde igen fra 1. oktober løbe frit på mange af landets strande. - Men de skal være under kontrol og kunne kaldes til sig, understreger Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse. Nogle steder gælder der fortsat et forbud mod hunde, med undtagelse af servicehunde, som altid må følge deres ejer. - Det er en stor glæde. Både for hunden selv og for ejeren, når den kan få lov til at løbe frit på stranden. Men det er vigtigt at minde om, at ejeren altid har ansvaret for, at hunden ikke må genere andre mennesker eller dyr, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttels

Efter en lang sommer med kort snor, må hunde igen fra 1. oktober løbe frit på mange af landets strande. - Men de skal være under kontrol og kunne kaldes til sig, understreger Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse. Nogle steder gælder der fortsat et forbud mod hunde, med undtagelse af servicehunde, som altid må følge deres ejer. - Det er en stor glæde. Både for hunden selv og for ejeren, når den kan få lov til at løbe frit på stranden. Men det er vigtigt at minde om, at ejeren altid har ansvaret for, at hunden ikke må genere andre mennesker eller dyr, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse. I perioden 1. april til 30.september er det ved lov påbudt, at hunde er iført snor på de fleste strande. Det er blandt andet på grund af yngletid i foråret. Yngletiden betyder, at naturen er fuld af fugleunger og andre sårbare dyreunger. Hvorimod der i vinterhalvåret er færre gæster og mindre yngleaktivitet, og derfor er der mere plads til hundenes frihed. Tips til strandbesøg Dyrenes Beskyttelse lægger vægt på, at hunde kan stresse fugle og andre vilde dyr, og at møder med fremmede mennesker eller hunde kan skabe utryghed, hvis hunden ikke kommer under kontrol. - Som ejer er det vigtigt at sørge for, at din hund altid kan kaldes til dig. Lad den ikke løbe hen til andre mennesker eller hunde, medmindre du er sikker på, at de gerne vil hilse, fortæller Jens Jokumsen. Hunde må løbe uden snor på strandene indtil 31. marts.

Snart begynder tiden, hvor rotterne nærmer sig de danske hjem, og i år frygter skadedyrsbekæmperne at få ekstra travlt. Sidste år bonnede Aalborg ud ved at få rekordmange rotteanmeldelser. Det fortæller Claus Schultz, der er formand for Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer og teknisk chef i skadedyrsbekæmperen Rentokil. - Vi frygter, at det bliver slemt i år. Derfor råber vi lidt op nu, siger han til TV 2. Derfor råder han folk til at få fjernet alt det, som rotterne kan leve af, og lade være med at efterlade skrald og madrester.

Snart begynder tiden, hvor rotterne nærmer sig de danske hjem, og i år frygter skadedyrsbekæmperne at få ekstra travlt. Sidste år bonnede Aalborg ud ved at få rekordmange rotteanmeldelser. Det fortæller Claus Schultz, der er formand for Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer og teknisk chef i skadedyrsbekæmperen Rentokil. - Vi frygter, at det bliver slemt i år. Derfor råber vi lidt op nu, siger han til TV 2. Derfor råder han folk til at få fjernet alt det, som rotterne kan leve af, og lade være med at efterlade skrald og madrester. Holder sig klar Hvis man kigger på antallet af anmeldelser år for år, kan man se, at det i de senere år har ligget i den høje ende. Især 2024 og 2025 var år med mange rotteanmeldelser. Her blev der anmeldt henholdsvis 170.801 og 181.533 sager om rotter. Det fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside. Og noget kunne tyde på, at der kommer lige så mange, hvis ikke flere rotter i år, lyder det fra Claus Schultz. - De to seneste år har været de højeste i næsten ti år. Så det kan godt være, at vi rammer et peak i år, siger han. Selvom 2026 ikke har været et slemt år for nu, så holder skadedyrsbekæmperne sig klar. - 2024 kom fuldstændig bag på os, for det gik egentlig, som det plejede, og så stak det fuldstændig af i oktober. Jeg forventer, at det samme scenarie kan blive en realitet i år. Han understreger, at der er tale om et kvalificeret gæt på baggrund af ligheder i vejr og klima, hvis man sammenligner i år med de seneste år. 31 rotter på 21 dage TV 2 Fyn har været på besøg hos Keld Friis Østergård, og efter mere end to års kamp mod skadedyrene er han nervøs for, hvad de kommende måneder vil bringe. - Det er fint nok, at der er nogen, men der er forskel på, om der er en, to eller tre rotter, og om der er 40-50 rotter, der løber rundt, fortæller han til mediet. Keld Friis Østergård har fanget 31 rotter på 21 dage og har omkring 20-25 rottefælder rundt omkring på ejendommen. Han frygter, at kulden vil bringe endnu flere rotter med sig, og at de også vil bevæge sig indenfor. Biodiversitet tiltrækker rotter 2020 var også et år med mange anmeldelser, men det kan der være en helt særlig årsag til, fortæller Claus Schultz. - Der gik alle folk hjemme, og der var rigtig mange med rigtig meget fritid, så man havde tid til at opdage sådan nogle ting. Vi skal helt tilbage til 2017, før vi under normale omstændigheder har set lige så mange rotteanmeldelser, som vi så i 2024 og 2025. Her blev der anmeldt 178.893 rotter. Også hos skadedyrsbekæmperne Mortalin har de lagt mærke til, at der de senere år har været mange rotter. Morten Helholm, der er biolog hos Mortalin, fortæller, at de også forventer at få en travl sæson i år. Han forventer dog ikke, at det bliver meget værre end 2024 og 2025, og hvis han tænker på fremtidens rottebestand, tror han heller ikke, at vi skal frygte rotter i hobevis. - Der er mange kommuner, som har lagt sig i selen de seneste fem år for at intensivere rottebekæmpelsen. Forventningen er, at antallet må falde, siger han. En lun vinter Selvom rotterne ikke ser faretruende ud, så kan skadedyret bære på mere end 40 forskellige sygdomme, herunder salmonella og Weils syge, som kan være farlig at blive smittet med. Derfor bør man forberede sig inden rottesæsonen, for eksempel ved at se efter små huller i huset. Hos Mortalin ser man også, at noget af det, som lokalt kan være med til at tiltrække rotter, er et større fokus på biodiversitet. - Man ser det nogle lokale steder, hvor "vild med vilje" har givet bagslag, siger Morten Helholm. Hvad der er årsag til, at der har været flere rotter de senetse år, er ikke til at sige. Men ifølge Claus Schultz spiller klimaet blandt andet en rolle. En lun vinter kan for eksempel få rottebestanden til at vokse. Ifølge en rapport fra sidste år vil mængden af rotter stige i byer, hvor temperaturerne er steget som følge af klimaforandringer. Rottesæsonen i Danmark varer som regel fra oktober til marts afhængigt af vejret, og så snart vejrudsigten viser minusgrader, plejer skadedyrsbekæmperne at få travlt, fortæller Claus Schultz. På en fjerdeplads Også i Aalborg var der masser af rotter i 2025. Tal fra Miljøstyrelsens database over rotter, som forsikringsselskabet Alm. Brand har indhentet, viste, at der i 2025 blev registreret 6300 anmeldelser om rotter ved beboelsesejendomme i Aalborg Kommune. Det er en stigning på 52 procent fra 2023. Rotterne betyder, at forsikringsselskabet har haft skadesudbetalinger for et trecifret millionbeløb fra 2020 til 2024.

Hvis man gør noget tre år i streg, så er det en tradition. Det er da også lige netop, hvad Musikkens Hus kalder deres julearrangement, der nu for tredje år vender tilbage. Søndag 8. november tændes julelysene på Musikkens Hus, og der vil blandt andet være gratis koncert, fællessang og så er der også et godt formål i arrangementet. 'I en stjerneregn af sne' I 2025 var det Malte Ebert, der kom og sang og spillede for de mange fremmødte nede på havnefronten i Aalborg. 'Det var helt fantastisk at stå på Musikkens Plads og opleve den veritable folkevandring fra både øst og vest af gæster, der gerne ville være med til at markere julen i Musikkens Hus med julelys-tænding og fællessang med os,' siger administrerende direktør Rikke Mølgaard i en pressemeddelelse. I år er det endnu en stor kunstner, som Musikkens Hus har hyret ind til at spille, nemlig Mads Langer. Han har, i tråd med at det er et julearrangement, selv skrevet to julesange. Den ene, 'I en stjerneregn af sne', er skrevet til TV2-julekalenderen 'Tvillingerne og Julemanden', mens den anden, 'Tag mig med', er skrevet til DR's julekalender 'Theo og den magiske talisman'. Mads Langer skal spille i omkring en halv time efter velkomsttalen, der begynder klokken 17. Udover Mads Langer kommer Budolfi Kirkes juniorkor, hvor der er fællessang. Det offentlige arrangement starter klokken 16.30. Et godt formål Udover at være en gratis oplevelse udenfor for alle, der har lyst, så danner Musikkens Hus også ramme for et mere velgørende arrangement. For inden den gratis koncert er der et lukket arrangement for børnefamilier, der har brug for en ekstra håndsrækning. Til dem er der julefest med æbleskiver og gaver. Det er i samarbejde med Mødrehjælpen, mens Nordjyllandsfonden (tidligere Spar Nord Fonden Red.) har doneret penge til det.

Det bliver en grå morgen og formiddag, ovenpå en nat der har budt på regn. Men der er godt nyt på vej, hvis du savner solens stråler. For ved eftermiddagstid slipper skyerne grebet over regionen, og solen vil komme frem lige i tid til at starte weekenden. Temperaturen kan i den forbindelse komme op omkring de 18 grader med en let til jævn vind. Det skulle holde tørt dagen igennem.

Når man er studerende, udeboende og modtager SU, kan det give god mening at tage et studiejob for at få økonomien til at løbe rundt. Den mulighed har 22-årige Josefine Agnete Andersen, der bor i Nørresundby, ikke. Hun lider af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa og læser til daglig ernæring og sundhed i Aarhus. Hun søgte om et handicaptillæg tilbage i august 2025, da hun startede på sit studie. De sidste 13 måneder har Josefine Agnete Andersen ventet på svar på sin ansøgning. Og hun venter fortsat. - Jeg synes, det er fjollet, når det er noget der bliver stillet til rådighed, for at det skal hjælpe os, der gerne vil tage en uddannelse, men har en funktionsnedsættelse, siger Josefine Agnete Andersen. Hun beskriver det som problematisk at gå i uvished så længe uden at vide, om hun får tillægget eller ej. - Min SU er stort set brugt på husleje, mad og pendlerkort for at komme i skole. Afkræftet og blod i toilettet I 2023 blev Josefine Agnete Andersens kroniske tarmsygdom opdaget i slutningen af hendes gymnasietid. - Jeg ser blod i toilettet, som ikke skal være der. Da det var allerværst, var jeg på toilettet 16 gange om dagen og blev vækket af det om natten, siger hun. Hun fortæller, at sygdommen er i bero meget af tiden, og at det er ved at være et års tid siden, hun sidst havde et udbrud. Et udbrud viser sig for hende ved forskellige symptomer, som, Josefine forklarer, ikke er 'særligt sexede.' - Man får ondt i maven, man skal meget på toilettet, man har blod og slim i sin afføring, man er træt, utilpas og uoplagt, siger Josefine Agnete Andersen. Psykisk stress og andre sygdomme kan ofte føre til, at symptomerne forværres, ifølge Sundhed.dk. Josefine Agnete Andersen frygter, at en hverdag med både studie og arbejde vil lægge for meget pres på hende og føre til flere udbrud. Selvom udbruddene er udeblevet i et stykke tid, så er trætheden altoverskyggende i hendes hverdag, fortæller hun. Derfor vil det gøre en stor forskel, hvis hun får tilkendt handicaptillæg til sin SU. - Når jeg kommer hjem, så ligger jeg primært på sofaen og ser fjernsyn eller sover, fordi min krop er helt afkræftet. Hun fortæller, at hun sommetider kan sove 15 timer om natten i weekenden, da hun oplever en særlig type træthed, der hedder 'fatique.' - Man kan ikke sove sig frisk, du er hele tiden udmattet og træt, siger Josefine Agnete Andersen. Op til 15 måneders ventetid Fra 2016 til 2024 er antallet af ansøgninger til handicaptillæg steget fra cirka 3.000 til cirka 7.500. Det viser tal fra Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen. Derfor blev der i 2025 vedtaget en lov, som havde til formål at nedbringe ventetiden ved at lave nye krav til, hvilken dokumentation man skal vedlægge til sin ansøgning. Men ventetiden er kun steget siden. Der er i skrivende stund en gennemsnitlig ventetid på at få behandlet en ansøgning på 15 måneder. Det gælder, hvis man vel at mærke går på en videregående uddannelse, og der har været behov for at indhente mere dokumentation om sygdommen. Hvis det ikke er tilfældet, så er gennemsnitsventetiden et halvt år på videregående uddannelser. Ventetiden er lavere for studerende på erhvervsuddannelserne. Hvis man bliver godkendt til handicaptillægget, får man derefter pengene med tilbagevirkende kraft. - Mit problem og andre studerendes problem er, at det er nu, jeg har brug for de penge, siger Josefine Agnete Andersen. Grotesk ventetid, mener forening En ventetid på 15 måneder er langt fra godt nok og 'grotesk,' mener foreningen 'Sammenslutningen af unge med handicap.' - Mennesker med handicap er generelt økonomisk dårligere stillet end andre mennesker, hvorfor vi ikke har råd til at lægge ud for de her 15 måneders ventetid, siger William Korte, der er forperson i Sammenslutningen af unge med handicap. Det kan skabe mange unødvendige bekymringer hos studerende med handicap, som kan have behov for den ekstra økonomi fra handicaptillægget fra første skoledag, mener forpersonen. - På katastrofal vis kan det jo ende i frafald, siger William Korte. Josefine Agnete Andersen fortæller, at det har været i hendes overvejelser, om hun skulle droppe ud af studiet og arbejde i stedet. - Det var sjovere at arbejde i Føtex og vide, at der kom flere lidt flere penge ind end SU'en, siger hun. Vil tale med ministeren Ministeren på området Christina Egelund (M) har afvist af stille op til interview til TV2 Nord. Hun henviser i stedet til Mohammad Rona, der er politisk ordfører for Moderaterne. - Man lavede lidt om i dokumentationskravet, så det blev nemmere for de her ansøgere at søge, men det har ikke hjulpet, siger Mohammad Rona. Derfor vil Mohammad Rona drøfte med ministeren, hvilke muligheder der kan være for at nedbringe ventetiden. - Jeg håber, at jeg kan præge ministeren så meget, at vi kan få det med i finansloven, der kommer her om lidt. Finansloven er ved at blive forhandlet og skal godkendes af Folketinget til december.

Normalt når Venstre Nordjylland holder medlemsmøder, er det med deltagelse fra omkring 40 medlemmer. Til mødet torsdag aften, hvor blandt andet gødskningsloven var på programmet, var hele 120 medlemmer til stede, heriblandt Folketingsmedlemmerne Marie Bjerre og Preben Bang Henriksen. Det på trods af interne konflikter i partiet, som TV 2's politiske redaktør, Hans Redder, har udtalt udstiller et 'dybt splittet' parti. Konflikter, hvor netop Preben Bang Henriksen stemte imod partilinjen til den omdiskuterede gødskningsloven også kaldet L5. Ikke alle var rasende Alligevel fortæller det nordjyske folketingsmedlem, at aftenens nordjyske medlemsmøde var 'et godt møde'. - Når der kommer 120 mennesker, så er det ikke, fordi de er rasende alle sammen. Det var et godt møde, hvor min kollega Marie Bjerre i den grad forklarede, hvad L5 og det efterfølgende sprøjteforbud går ud på, og det var jeg sådan set meget glad for, lød det fra Preben Bang Henriksen umiddelbart efter mødet, hvor aftenens nordjyske Venstre-politiker i den varme stol, Marie Bjerre, umiddelbart ikke var til at spotte. Selvom aftenens program for partiet bød på flere forskellige emner, så var det ifølge Preben Bang Henriksen gødskningsloven, som tog størstedelen af tiden til mødet, der da også endte med at gå over tid. - Det fortæller nok også noget om, hvad der fylder i Nordjylland, hvor problemerne om gødskningsloven er størst. Der er jo ret mange landmænd, som frygter, og efter min mening med det rette, at det kan blive en dyr fornøjelse for dem. Bliver formanden? På grund af de interne konflikter, har flere sået tvivl ved Troels Lund Poulsen som Venstres formand. Selvom det ifølge Preben Bang Henriksen ikke var et særlig omdiskuteret emne, så sår han ikke selv tvivl ved, at partiformanden skal fortsætte, efter der til november har været landsmøde hos Venstre - Hans formandsjob står overhovedet ikke til debat – heller ikke i aften. Jeg er ikke i tvivl om, at han bliver genvalgt, lød det fra nordjyden. Venstre afholder landsmøde i MCH Herning Kongrescenter 14.-15. november. Her er der blandt andet valg til både formandsposten, næstformandsposten, posten som revisorer og forretningsudvalget.

Der blev både holdt taler og spillet hornmusik, da Eskadrille 721 på Flyvestation Aalborg torsdag markerede sit 100-års jubilæum. Eskadrillen blev officielt oprettet 12. oktober 1926 og kan dermed fejre et helt århundrede i dansk militærhistorie. Da Eskadrille 721 blev grundlagt, var det dog vandflyvere, der stod på programmet, og de hørte under Marinen. Der gik en del flere år, før Flyvevåbnet blev oprettet som selvstændigt værn i 1951. Eskadrille 721 holder i dag til på Flyvestation Aalborg og er Danmarks ældste eskadrille.

Nordjyllands Politi er torsdag aften kørt til meldingen om et færdselsuheld på Rugholmvej ved Tårs. Politiet er ikke fremme endnu, men ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi Torben Arendrup er der tale om et solouheld, hvor en mand har prøvet at undgå tre rådyr på vejen og derved er endt på siden i bilen. Manden er ifølge vagtchefen ved bevidsthed og har formentlig selv ringet.

Europæiske våbenfabrikker, der producerer våben til Ukraine, er legitime mål. Det meldte talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, ud onsdag. Og det indebærer også ammunitionsfabrikken Krudten i Elling ved Frederikshavn, som Forsvaret netop er i gang med at genopbygge. Det puster endnu engang til bekymringerne om ammunitionsfabrikkens placering hos de lokale. - Jeg er lidt bekymret, fordi jeg godt ved, at vi har både en flådestation, og det krudt herude ved os. Men jeg kan høre, at vi er meget mere i risiko, end vi har været tidligere. Derfor bliver jeg da bekymret, men det skal jo være et eller andet sted, siger Karina Toft Højbjerg fra Ravnshøj. Alligevel kommer den russiske udmelding ikke som en overraskelse. - Har russerne lavet deres efterforskning ordentligt, har de også vist, at der lå en krudtfabrik for fem år siden, ti år siden. Uanset om den var aktiv eller ej, og de har nok bombet den uanset hvad, for at være sikre. Så der tror jeg sgu ikke, vi kan rende og være bange. Så skal vi være bange for alle mulige ting, lyder det fra Michael Pennerup fra Nielstrup. Dansk regering fejer trusler af vejen Udtalelsen fra den russiske talskvinde kom på et spørgsmål til en pressebriefing omkring Polens overvejelser om at huse en fabrik, der producerer missiler til de ukrainske Patrio-luftforsvarssystemer, skriver TV 2. Ifølge Zakharova betyder de europæiske landes militære støtte til Ukraine, at landene er direkte involveret i krigen i Ukraine. Hos den danske regering er truslerne fra Rusland ikke noget, de ryster på hånden over. - Det mest farlige, og hvor der vil være virkelig grund til nervøsitet, det er, hvis vi giver ind overfor det og lader skræmme. Det skal vi ikke, lyder det fra den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M). Ud over fabrikken ved Elling er de nu også i gang med planerne om at opføre en ukrainsk våbenfabrik ved Skrydstrup. Ifølge regeringen skal Danmark nemlig være med i den europæiske oprustning. - Det tjener jo alt sammen det formål set fra et russisk synspunkt at prøve at spille i det her mulighedernes vindue, Rusland har. Altså de her ret få år, vi skal bruge på at opruste Europa. Se om man ikke kan lokke os væk fra det. Lokke os væk fra at understøtte Ukraine, og se om man kan skabe splid mellem de europæiske lande eller splid mellem os og USA, siger Lars Løkke Rasmussen. - Rusland er meget presset. I øjeblikket går de jo tilbage i Ukraine, og de er presset på deres økonomi. Nu forsøger de så at se, om de kan skræmme os andre fra at lade være med at opruste vores eget forsvar. Det vidner også om, at det virker det, vi laver, fordi det bliver skræmmende for Rusland, påpeger forsvarsminister, Jeppe Bruus (S). Det er ikke første gang, at den russiske talskvinde har truet med, at Rusland kunne angribe. Tidligere har hun truet med at angribe våbenfabrikker i Storbritannien. Derudover har den tidligere russiske præsident Dmitry Medvedev også udtalt, at konkrete våbenfabrikker, herunder i Danmark, var potentielle russiske mål, skriver TV 2.

Der er stor forskel på, hvor meget danskerne betaler i kommuneskat på tværs af landet. Det fremgår af nye beregninger fra Skatteministeriet, som også viser, at mange landkommuner ligger i den dyre ende. For eksempel skal en enlig arbejder, der bor i egen bolig i Brønderslev, Vesthimmerland eller på Læsø, betale 6.700 kroner mere om året i kommuneskat, end han eller hun ville gøre i Københavns Kommune. En arbejderfamilie med to børn betaler 14.700 kroner mere om året i de tre nordjyske kommuner og på Lolland end i København. - Vi betaler allermest i kommuneskat, men får allermindst service. Det er jo ikke rimeligt, siger Lolland Kommunes borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen fra partiet Din Stemme. Det kommunale paradoks Den landsgennemsnitlige kommunale indkomstskattesats er 25,05 procent. Men 11 kommuner – heriblandt Langeland og Svendborg – er fælles om at have landets højeste skattesats på 26,3 procent. Det lyder måske som små marginaler. Men det er 14.700 kroner, som en arbejderfamilie skal betale mere om året, hvis den bor i Brønderslev, Haderslev, Langeland, Lolland, Læsø, Nyborg, Odsherred, Sorø, Svendborg, Vesthimmerland og Vordingborg end i København. Der er selvfølgelig forskel på, hvad det koster at leve og bo forskellige steder i landet. Eksempelvis skønnes den gennemsnitlige grundskyld for enfamiliehuse at være lavest i Tønder Kommune med cirka 1.700 kroner, og højest i Rudersdal Kommune med cirka 39.300 kroner. Men paradokset er, at danskerne ofte får mindre service for skattekronerne de steder, hvor de betaler mest i kommuneskat. For eksempel på Lolland. Her præsenterede byrådet onsdag eftermiddag kommunens budgetaftale for 2027: To skoler, seks plejecentre og en daginstitution skal lukke. En række sports- og aktivitetshaller vil ikke længere blive drevet af kommunen. En færge til Femø, Fejø og Askø tages ud af drift. Og Skibs- og Søfartsmuseet står til at lukke. Bare for at nævne nogle af budgetaftalens konsekvenser. Alene i Nordjylland skriger flere kommuner på penge til kommunekassen, og på flere af kommunernes budgetter er der sat til at blive sparet på skoleområdet, specialområdet og ældreområdet. Må der være forskel på land og by? TV 2 møder torsdag en forælder foran en af de to skoler, der står til lukning på Lolland: - Vi betaler jo ligesom alle andre, men vi får ikke det samme som alle andre, siger Amalie Pedersen, der er på barsel. Hun retter hurtigt sig selv: - Vi betaler mere end alle andre og får mindre. Altså, det regnestykke går slet ikke op. Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen appellerer til Christiansborg: - I siger, at der ikke må være så meget forskel på land og by. Så bevis det med jeres handlinger. Vi har rigtig mange på varig overførsel. Dem er vi nødt til at tage os af. Men de udgifter, vi står med, står ikke mål med de indtægter, vi får. I den anden ende af spektret er Rudersdal Kommune, hvor den enlige arbejder i egen bolig betaler 3.600 kroner mindre end landsgennemsnittet i kommuneskat. Fungerende borgmester Court Møller (RV) forklarer, at den lave kommuneskat skyldes et stærkt skattegrundlag. Altså mange borgere, der lægger mange skattekroner i kommunekassen. Men den er også resultatet af mange års politiske prioriteringer, understreger han. Burde I ikke give mere til yderkommunerne, der ikke har en god økonomi? - Vi skal sørge for, at alle kommuner kan levere en ordentlig service til borgerne. Vi bakker fuldt op om solidaritet mellem kommunerne, og Rudersdal er allerede blandt landets største bidragydere til udligningen. Men udligningssystemet skal efter vores opfattelse hjælpe de kommuner, der har de største udfordringer, siger Court Møller i et skriftligt svar til TV 2. Problematisk ulighed TV 2 har forsøg at få et interview med indenrigs- og økonomiminister Pia Olsen Dyhr (SF) og Signe Munk (SF), der er by-, land- og transportminister. Men de har ikke ønsket at stille op. Det har SFs politiske ordfører Sigurd Agersnap til gengæld. Han medgiver, at det er et problem, at der er flere tusinde kroners forskel på kommuneskatten i landets kommuner. - For der, hvor man betaler mest, det er der, hvor man har mindst. Det er jo selvfølgelig ikke godt nok. Det er en ulighed, som er problematisk. Sigurd Agersnap påpeger, at regeringen har lagt op til flere "udligninger". Blandt andet af selskabsskatten. Og regeringen vil undersøge muligheden for, at kommuneskatten ikke alene tilfalder den kommune, hvor man har adresse, men også den kommune hvor man har sommerhus. - Der er nogle ting, vi er nødt til at skrue på for at gøre op med det her. Velfærdssamfundet hænger ikke ordentligt sammen i nogle af de kommuner, der ligger længst væk fra de store byer. Det er man nødt til at gøre noget ved, siger SFs politiske ordfører. Så svaret er, at der skal tages penge fra blandt andet København og sendes ud i landet? - Jeg tror ikke, jeg kan præsentere en ny samlet udligningsreform. Men når man for eksempel udligner selskabsskatten, så er der jo nogle af de firmaer, som tjener penge på at opsætte solceller eller vindmøller i hele landet, som holder til i hovedstadsområdet. Når man udligner det, så vil der gå nogle flere penge til der, hvor vindmøllerne faktisk er. Er målet, at der slet ikke skal være de her forskelle? - Nej, målet for mig er, at kommunerne selv må prioritere og have en dialog med borgerne om, hvor meget skat vil de betale i forhold til, hvor god en service vil man have. Det skal være noget, man beslutter lokalt – og ikke afgjort af, hvor i landet man er.

Elnettet i Nordjylland har længe været sat under massivt pres. Så stort et pres, at flere større virksomheder har fået at vide, at der simpelthen ikke er kapacitet nok til, at de kan komme på nettet. Nu har Folketinget så reageret på alvoren. Torsdag blev en ny akutplan for elnettet vedtaget. Den nye akutplan erstatter det nuværende først-til-mølle-princip. Fra og med 12. oktober skal netvirksomhederne i højere grad få mulighed for selv at prioritere, hvem der får adgang til den begrænsede plads i elnettet.

Kjellerupsgade Skole i Aalborg åbnede tilbage i 1901, men det er efterhånden mange år siden, at der sidst blev undervist folkeskoleelever i den centrale bygning. Men efter tidligere på året at have indgået en aftale med AART Architects, er Aalborg Kommune nu klar til at give bygningen liv igen. Aalborg Byråd har nemlig godkendt en ny lokalplan, der åbner for, at den tidligere skole kan blive en del af et nyt blandet byområde med blandt andet erhverv, kultur og uddannelse. Det skriver de i en pressemeddelelse. Samtidig bliver der mulighed for at opføre op mod 5000 kvadratmeter ny randbebyggelse omkring den gamle skole. Nyt og gammelt skal tænkes sammen Det sker efter kommunens aftale med arkitektfirmaet, der kom på baggrund af, at kommunen efter lukningen af de tre skoler Kjellerupsgade Skole, Skansevejens Skole og Byplanvejens Skole stod med såkaldte tomgangsudgifter på næsten to millioner kroner alene på Byplanvejens Skole, der blandt andet er brugt til at låse bygningen sikkert af. Nu udbydes Kjellerupsgade Skole så, og det nye byggeri skal blandt andet bestå af boliger, kontorer og serviceerhverv. - Det er altid spændende, når nyt og gammelt skal tænkes sammen. Den overordnede geometri er på plads med lokalplanen, men derudover er der for en kommende ejer mange muligheder for at sætte sit eget præg, forme projektet og skabe et attraktivt lille bykvarter, siger stadsarkitekt Jens Rex. Mod Thomas Boss Gade og Kayerødsgade kan byggeriet blive op til seks etager. Herefter skal højden trappes ned til henholdsvis fem og fire etager. Der bliver samtidig stillet krav til blandt andet materialer, bygningshøjder og afstande mellem bygninger, så det nye byggeri kommer til at spille sammen med den bevaringsværdige skolebygning. Kjellerupsgade Skole og den tilhørende ejendom på Kayerødsgade 46 og 46A dækker tilsammen et område på omkring 4100 kvadratmeter. Efter tiden som folkeskole har området blandt andet huset teater, voksenundervisning og kontorer. Kjellerupsgade Skole forventes sendt i udbud i otte uger mod slutningen af 2026. Det bliver herefter op til en kommende køber at udforme det konkrete projekt inden for rammerne af den nye lokalplan. Boliger må dog kun etableres i tagetagen på selve den gamle skolebygning. I det nye byggeri er der derimod mulighed for etageboliger.

Elnettet i Nordjylland har længe været sat under massivt pres. Så stort et pres, at flere større virksomheder har fået at vide, at der simpelthen ikke er kapacitet nok til, at de kan komme på nettet. Nu har Folketinget så reageret på alvoren. Torsdag blev en ny akutplan for elnettet vedtaget. Allerede før sommeren blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om, at der skulle en akutplan til. Oprindeligt var det en såkaldt politisk forståelse, men partierne blev 'enige om, at situationens alvor nu kalder på, at forståelsen konverteres til en aftale,' skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse. Den nye akutplan erstatter det nuværende først-til-mølle-princip. Fra og med 12. oktober skal netvirksomhederne i højere grad få mulighed for selv at prioritere, hvem der får adgang til den begrænsede plads i elnettet. - Med loven tager vi ansvar for at bruge den plads, vi har i elnettet, klogere og prioritere det, der er vigtigst for vores land. Det her er dog kun første skridt i en genopretningsplan, der handler om at prioritere, bygge, optimere og gentænke vores elnet, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (SF). Knaldrødt i Nordjylland Men i Nordjylland er problemerne ifølge Magnus Hansen, der er direktør for Nord Energi Net, der distribuerer strømmen nord for Limfjorden, så store, at den nuværende akutplan ikke får den store betydning. - Overordnet er vi glade for, at Folketinget og vores minister har sat fokus på det her. Udfordringen er, at vi i Nordjylland har det så svært, at det ville være bedre at udbygge transmissionsnettet som er det overordnede forsyningsnet for el, naturgas og fjernvarme, fortæller han til TV2 Nord. Det fremgår også af et kort, som EnergiNet fremsendte til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i august i år om netop kapacitetsudfordringerne i elnettet. Her er Danmark inddelt i områder og farverne rød, orange og gul for henholdsvis 'områder som kræver etableringstiltag', 'områder som kræver fleksibilitetstiltag' og 'områder hvor kapacitet kan indpasses'. Her er størstedelen af Nordjylland rød med undtagelse af Jammerbugt, Thisted og Morsø. - Hvis man ser på det her kort, er Nordjylland jo helt mørkerødt. Der er ikke kapacitet til fremtiden, hvis ikke man udbygger transmissionsnettet, siger Magnus Hansen. Udbyg, ellers skæres Nordjylland fra Mener du, at det her er en reel hjælp? - Nej, det er det ikke. Det er godt, at der er fokus på området. Vi er glade for, at der sker noget, for vi har forsøgt at komme i kontakt med dem, og nu bliver der endelig handlet, men hvis ikke transmissionsnettet udbygges, er der ikke plads til almindeligt forbrug i fremtiden. - Så de bliver nødt til at udbygge nettet, ellers får vi en landsdel, der skæres helt fra, og det er ikke rimeligt, slår direktøren fast. Først når loven træder i kraft 12. oktober får netselskaberne et overblik over den nuværende kapacitet. - Det bliver interessant og en svær snak med virksomhederne, for det vil fortsat være svært at få plads. På elnettet i Nordjylland er der kun plads til ganske få, og vi møder jævnligt virksomheder, som vil på. En væsentlig årsag til problemerne med kapaciteten er danskerne og nordjydernes hverdagsforbrug af strøm, hvor et større antal af blandt andet elbiler har presset kapaciteten til. I marts kunne TV 2 fortælle, at omkring 300 lokale energiprojekter i hele landet var blevet lagt ned på grund af manglende plads på elnettet.

Uheldet er sket på Gundestrupvej vest for Snedum, hvor de to biler er kørt frontalt ind i hinanden, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Torben Arendrup. Uheldet er sket omkring klokken 16.25, men klokken 17.20 er politiet fortsat på stedet. Første melding lød på fastklemte, men ifølge vagtchefen er de involverede parter selv kommet ud af bilerne, og en redningshelikopter blev hurtigt annulleret. Hvorvidt nogle skal køres til tjek på sygehuset, er vagtchefen endnu ikke bekendt med. På grund af uheldet er vejen spærret, men man er nu i gang med at få bilerne rykket ind til siden.

Fortuna Hjørring har hentet 22-årige Johanne Guldbæk med øjeblikkelig virkning. Den 22-årige midtbanespiller kommer direkte fra ligakonkurrenterne fra AGF, og har nu tegnet en kontrakt med nordjyderne for resten af sæsonen. Det skriver Fortuna Hjørring i en pressemeddelelse. - Jeg fik lige pludselig muligheden for at komme herop, og det var en mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Det er et step up for mig, og en klub, som jeg kan udvikle mig meget i, fortæller Johanne Guldbæk.

Onsdag tikkede en besked ind på Frederik-Wilhelm Lyng Steinfaths Instagram. Og det var glædeligt nyt, da vedkommende var i besiddelse af Frederik-Wilhelm Lyng Steinfaths surfbræt. Parterne aftalte at mødes i Klitmøller, hvor han fik sit surfbræt tilbage. Og det er et virvar af følelser, som strømmer igennem ham: - Jeg er lykkelig over, at han kom tilbage med mit surfbræt. Jeg kunne hade ham, men jeg er taknemlig over for, at jeg fik det tilbage. - Jeg er stadig ked af, at der er nogen som kan finde på det. Folk bakker op, når lokummet brænder Frederik-Wilhelm Lyng Steinfaths unikke hvide 9’3 Mangiagli surfbræt, som er hans første surfbræt, forsvandt tirsdag eftermiddag på bizar vis. 36 timer efter surfbrættet forsvandt, kom der afklaring. Han er glad for, at opslagene blev delt vidt og bredt på sociale medier. - I virkeligheden er følelsen af, at flere mennesker i Thy har bakket op. Jeg er glad for, at der er en masse, som vil en det bedste, når lokummet brænder. Det viser, at vi har et stærkt sammenhold, siger Frederik-Wilhelm Lyng Steinfath. Og så er han overbevist om, de mange delinger har hjulpet med at få surfbrættet tilbage. Ifølge ham gælder ”power-in-numbers-princippet”. Det er let at sige et menneske imod, men det er svært at sige 100 imod. Af den grund deler Frederik-Wilhelm Lyng Steinfath gerne et opslag igen, hvis han skulle få stjålet ting igen. Oplevelsen får ikke Frederik-Wilhelm Lyng Steinfath til at ændre sin adfærd, og han kommer stadig til at lade sit surfbræt stå, hvis han skal tisse. Dog lader han ikke sit surfbræt komme ud af syne, hvis det tabes igen.

Fra november bliver han administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Bornholms Tidende, oplyser dagbladet selv. Den 59-årige nordjyde har i årevis oprådt på landets TV-skærme som politisk kommentator, USA-debattør efter flere perioder som bosat i USA samt forfatter. I fem år var han også Berlingskes USA-korrespondent. Derfor kan det udefra synes meget passende med netop Bornholms Tidende. Avisen, der startede i 1866 og har 160 år på bagen på øen, er nemlig en fjerdedel ejet af Berlingske Media. Resten ejes af sin egen fond. David Trads har erfaring fra flere andre medier og havde også en toårig periode som chefredaktør på Information. - Med sin store publicistiske erfaring får vi en leder, der har både kompetencerne og visionerne til at føre Bornholms Tidende sikkert videre i en tid, hvor mediebranchen forandrer sig markant, udtaler bestyrelsesformand Peter Veslø. Hovedpersonen selv fortsætter som eksilnordjyde. - Det bliver så fedt, skriver han selv på Facebook og afslører, at han også flytter til solskinsøen. - Er allerede ved at kigge på bolig. Alle, der kender øen rigtigt godt, særligt dem, der allerede bor her, må meget gerne komme med gode tips til, hvor jeg bør bo, lyder det.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse. - Anders bliver en central figur for vores træneres udvikling, hvorigennem vi ønsker at lave det bedst mulige udviklingsmiljø for vores spillere, således de får muligheden for at få det maksimale ud af deres potentiale, siger akademichef, Dennis Ramonn Olsen. Inden sin første tid i AaB, som strakte sig fra 2015-2022 og hvor han også bestred poster som U/17 Ligaassistenttræner, U/19 Ligacheftræner og talentchef, var Anders Damgaard også cheftræner for det danske U/17-kvindelandshold, ligesom han var træner i partnerklubben Aalborg Chang, hvor han også har været aktiv spiller og står noteret for 90 1. divisionskampe. Nu skal han være nærmeste modspil og rød tråd for klubbens trænere i ungdomsårgangene. Damgaard er i øvrigt også far til Valdemar Møller, der er fast mand for klubbens førstehold. - Min fornemmeste opgave bliver at sikre den bedste sparring for akademitrænerne, så de bliver bedre trænere og kommer til at shine. På den måde udvikler vi i sidste ende også bedre fodboldspillere. Det gælder både på banen i en holdkontekst og uden for banen som menneske, lyder det fra Anders Damgaard, der har UEFA Pro-licens, hvilket er den højeste trænerlicens i europæisk fodbold.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse. - Anders bliver en central figur for vores træneres udvikling, hvorigennem vi ønsker at lave det bedst mulige udviklingsmiljø for vores spillere, således de får muligheden for at få det maksimale ud af deres potentiale, siger akademichef, Dennis Ramonn Olsen. Inden sin første tid i AaB, som strakte sig fra 2015-2022 og hvor han også bestred poster som U/17 Ligaassistenttræner, U/19 Ligacheftræner og talentchef, var Anders Damgaard også cheftræner for det danske U/17-kvindelandshold, ligesom han var træner i partnerklubben Aalborg Chang, hvor han også har været aktiv spiller og står noteret for 90 1. divisionskampe. Nu skal han være nærmeste modspil og rød tråd for klubbens trænere i ungdomsårgangene. Damgaard er i øvrigt også far til Valdemar Møller, der er fast mand for klubbens førstehold. - Min fornemmeste opgave bliver at sikre den bedste sparring for akademitrænerne, så de bliver bedre trænere og kommer til at shine. På den måde udvikler vi i sidste ende også bedre fodboldspillere. Det gælder både på banen i en holdkontekst og uden for banen som menneske, lyder det fra Anders Damgaard, der har UEFA Pro-licens, hvilket er den højeste trænerlicens i europæisk fodbold.

Et uheld skaber lige nu udfordringer på E45 Nordjyske Motorvej i sydgående retning mellem Støvring S og Himmerland. På grund af uheldet er trafikken i det ene spor stillestående, og man opfordres derfor til at passe på, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort. Uheldsstedet er endnu ikke sikret. Opdateres...

Trusselsbilledet i Danmark har ændret sig til det værre, og uroen i verden er blevet mere markant. Herhjemme har vi reageret ved at opruste, investere flere penge i Forsvaret og i de kommende dage tester vi, hvor beredte vi er på potentielle kriser. Fra 1. til 4. oktober udfører Hjemmeværnet den største regionale øvelse i nyere tid. Aktiveringsøvelse Blåtand foregår flere steder i Nordjylland. Det betyder også, at nordjyderne kommer til at se flere Hjemmeværnssoldater end de er vant til. Øvelsen omfatter blandt andet bevogtning af rådhuse, havne, storcentre og andre samfundskritiske områder. I Nordjylland foregår øvelsen blandt andet i Hjørring, Sindal, Hirtshals og Aalborg. Soldaterne trænes i en række realistiske scenarier og operative opgaver, der begge skal styrke værnets evne til at handle i kriser og konflikter. Hele øvelsen har også til formål at sende et tydeligt signal til befolkningen, allierede og potentielle modstandere om, at Danmark både kan og vil bidrage til forsvaret af Danmark.

Han går ofte tur på stranden mellem Bøgsted Rende, Vangså og Klitmøller, hvor han har sommerhus. Han har altid en plastpose i lommen og bruger en del af turen på at samle det skrald, der ligger på stranden. - Jeg kan godt lide, at det ser pænt ud, og at stranden er ryddet, når jeg går ved havet, siger Jørgen Strøm Kobberø. Men nogle gange er der affald, der bekymrer ham. - Senest fandt jeg tre små dunke med olie. Jeg kunne mærke, de var meget fedtede. Der lå også en bøtte, der lækkede noget, som ikke lugtede af vand, siger Jørgen Strøm Kobberø.

Han går ofte tur på stranden mellem Bøgsted Rende, Vangså og Klitmøller, hvor han har sommerhus. Han har altid en plastpose i lommen og bruger en del af turen på at samle det skrald, der ligger på stranden. - Jeg kan godt lide, at det ser pænt ud, og at stranden er ryddet, når jeg går ved havet, siger Jørgen Strøm Kobberø. Men nogle gange er der affald, der bekymrer ham. - Senest fandt jeg tre små dunke med olie. Jeg kunne mærke, de var meget fedtede. Der lå også en bøtte, der lækkede noget, som ikke lugtede af vand, siger Jørgen Strøm Kobberø. Jørgen Strøm Kobberø samler affaldet sammen og afleverer det ved de opstillede strandkasser. Men afstanden mellem kasserne er for stor, mener han. - Jeg kan ikke slæbe så mange ting, så nogle gange har jeg været nødt til at samle affaldet i en bunke på halvvejen. Senest fandt jeg en 20 liters dunk med en eller anden væske, som jeg slet ikke kunne bære, siger sommerhusejer Jørgen Strøm Kobberø. Han tager billeder af meget af det affald, han finder, og det er efterhånden blevet til mange kilo affald. Strandkasserne er en kæmpe succes. Han har været i kontakt med Thisted Kommune og fået kommunens oversigt over indsamling af strandaffald. Frivillig indsats er vigtig Kommunen står for den årlige strandrensning fra Agger til Bulbjerg, men en stor del af affaldet bliver også samlet op af frivillige. Og netop de frivilliges indsats er vigtig. - Private strandrensningsprojekter er den vigtigste indsats. Det er frivillige, der samler langt det meste affald, siger Jens Tilma (K), formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Men hvad sker der med store dunke med væske, og hvad med bøtter der lækker? Ifølge Jens Tilma skal man være særligt opmærksom, hvis der er mistanke om, at affaldet indeholder noget miljøfarligt. – Hvis det er miljøfarligt, skal man ringe til kommunen. Så sender kommunen en miljøvagt ud, hvis der er mistanke om en forurening, siger Jens Tilma. Jørgen Strøm Kobberø ved godt, at kommunen ikke kan rense stranden hver måned, men han har et ønske. - Det kunne være dejligt, hvis det var nemmere at komme af med det affald, jeg har samlet. Så måske lidt flere strandkasser mellem Vangså og Klitmøller, siger Jørgen Strøm Kobberø. Han er glad for at kunne gøre en forskel. Han kan ikke lade være.     - Selv om kommunen skriver, at man ikke skal tage mere affald med, end man kan bære, så har jeg svært ved at lade en dunk stå, siger sommerhusejer Jørgen Strøm Kobberø.

Et navn bliver kaldt ud i venteværelset. Ingen respons. Hos Gandrup Lægeklinik har de den seneste måned ofte kaldt efter en patient, der ikke er dukket op. - Inden månedsskiftet havde vi haft 75 afbud, siger indehaver af Gandrup Lægeklinik og praktiserende læge, Karina Juhl Jørgensen. Karina Juhl Jørgensen ville normalvis ikke have tid til at besvare spørgsmål fra en journalist, men da hun selv er ramt af tre udeblivelser torsdag formiddag, er der tid til at besvare et par spørgsmål. I et forsøg på at nedbringe antallet af udeblivelser har klinikken skrevet et Facebook-opslag, hvor de adresserer problemet. - Der er ikke nogen, der udebliver af ond vilje. Det skyldes ofte glemsomhed, påpeger Karina Juhl Jørgensen, der understreger, at de ikke er sure på patienterne. Spild af velfærdsydelser Udfordringen kan dog ikke isoleres til september måned. I august var antallet af udeblivelser 80. - Det går ud over de patienter, der har noget vigtigt, de skal have undersøgt, siger klinikejeren. Hvis patienter har akut brug for hjælp, kan de naturligvis få en hurtig tid ved lægen, men de patienter, der har såkaldt almindelige problemstillinger, kan risikere at vente tre til fire uger på en lægetid. Indehaveren af lægeklinikken har derfor en appel til patienterne. - Stram op. Notér din tid et sted, hvor du husker det. I sidste ende går det ud over os alle sammen, foreslår Karina Juhl Jørgensen.

75 patienter er den seneste måned udeblevet fra en lægetid hos Gandrup Lægeklinik. Klinikejer Karina Juhl Jørgensen håber, at patienterne vil blive bedre til at huske sin lægetid. - Der er ikke nogen, der udebliver af ond vilje. Det skyldes ofte glemsomhed, påpeger Karina Juhl Jørgensen, der understreger, at de ikke er sure på patienterne. I sidste ende får det dog den konsekvens at patienter, der har brug for hjælp, må vente længere på en tid hos lægen. Indehaveren af lægeklinikken har derfor en appel til patienterne. - Stram op. Notér din tid et sted, hvor du husker det. I sidste ende går det ud over os alle sammen, foreslår Karina Juhl Jørgensen.

Mellervangskolen i Aalborg har i dag været midtpunkt for en dramatisk situation. En elev havde nemlig via et lukket klassesystem på Aula oprettet en besked med indhold om en bombetrussel. Beskeden blev hurtigt slettet fra Aula igen og hændelsen er blevet håndteret efter 'gældende procedurer'. Herefter har politiet overtaget den videre behandling af sagen.

Mellervangskolen i Aalborg har i dag oplevet en dramatisk situation. En elev havde nemlig via et lukket klassesystem på Aula oprettet en besked med indhold om en bombetrussel. Beskeden blev hurtigt slettet fra Aula igen og hændelsen er blevet håndteret efter 'gældende procedurer'. Herefter har politiet overtaget den videre behandling af sagen. Nordjyllands Politi har ingen tilføjelser til sagen. 'Tag en snak med jeres børn' Skolens forældre er blevet orienteret om sagen via Aula, og her fremgår det, at hændelsen involverer nogle af skolens ældste elever, og 'de elever og familier, der er tættest på sagen, er blevet orienteret særskilt,' lyder det. Den har TV2 Nord set. På trods af at truslen hurtigt blev slettet igen, ser skolen med 'stor alvor på sagen'. 'Selvom der efter elevens forklaring ikke var tale om en reel trussel, er dette ikke noget, man laver sjov med. Vi har derfor været i dialog med de involverede elever, medarbejdere og forældre om hændelsen, og dens alvor,' lyder videre i orienteringen på Aula. Samtidigt kommer skolen med en bøn om at forældre taler med deres børn om at tænke sig om, når de færdes på internettet. 'Vi vil samtidigt opfordre jer til at tale med jeres barn derhjemme om vigtigheden af at tænke sig om i sin digitale kommunikation og om alvoren i at skrive, oprette eller dele beskeder af denne karakter. Det er vigtigt, at alle børn og unge forstår, at sådanne udsagn altid vil blive taget alvorligt og kan skabe utryghed hos andre.'

Siden dramaet om gødskningsloven har partitoppen i Venstre turneret med en fortælling om, at de dårlige meningsmålinger for tiden skyldes, at 'danskerne straffer partier, som skændes indbyrdes med hinanden', som politisk ordfører i Venstre Sophie Løhde formulerede det overfor TV 2. Men den vil Preben Bang Henriksen (V) åbenbart ikke have siddende på sig. Henriksen – der var et af de fem Venstre-medlemmer, der stemte imod partilinjen – kommer i sit månedlige nyhedsbrev med et andet bud: - Det kunne måske også skyldes, at mange af vore vælgere er uenige i partiets støtte til Gødskningsloven, skriver han. Det er 'ærgerligt' at åbenbare en splittelse, medgiver han, men han må navigere efter sin egen holdning. Spørgsmålet er, om den kommer til at afvige fra resten af partiet igen, når det skal handle om sprøjteforbud? Folketingsmedlemmet noterer sig, at der heller ikke ved sprøjteforbuddet er lagt op til fuld erstatning til de berørte landmænd. - Vi må se, hvordan det endelige forslag formuleres, skriver Bang Henriksen.

80 procent af de studerende på Aalborg Universitet benytter sig af AI-værktøjer. Det viser en undersøgelse universitetet selv foretog i 2025. AI er dermed blevet en uundgåelig del af både forsknings- og studiemiljøet. Det får nu Aalborg Universitet til at investere i nye AI-kompetencer for alle undervisere. Det betyder, at underviserne de kommende år skal gennemføre kompetenceudvikling med fokus på AI i undervisningen. - AI ændrer betingelserne for læring. Vi vil ruste vores studerende til en nutid og fremtid med AI. Derfor har vi nu lagt en systematisk plan for livslang læring for alle undervisere, siger prorektor for uddannelse Anne Marie Kanstrup i en pressemeddelelse. AI som hjælpeværktøj Selvom professorer og lektorer forsøger at følge med og selv tage højde for de ændringer AI skaber i deres fag, er der ifølge universitetet behov for en samlet kompetenceudvikling. - Vi skal hele tiden udvikle os i forhold til at integrere AI i uddannelsen. Vi investerer i kompetenceudvikling for at vores undervisere bliver klædt endnu bedre på til at inddrage AI i vores problembaserede læringsmodel, siger Anne Marie Kanstrup fra Aalborg Universitet. Det overordnede formål er at sikre, at hverken undervisere eller studerende er usikre på, hvordan de skal forholde sig til og bruge AI i undervisningen, som tilfældet er i dag. 40 procent af medarbejderne uddannes i 2027, mens de resterende skal være uddannet ved udgangen af 2029.

Politikerne i udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser har bevilliget sig selv en måneds tænkepause i spørgsmålet om, der skal være 24 velhaverboliger på Sæby Søbad eller området fortsat skal være erhvervs- og turistområde. Kort tid før medlemmerne af udvalget skulle tage stilling til den meget udskældte lokalplan, som vil tillade byggeri af boliger, modtog udvalget nye oplysninger, som kan ændre sagen. - Der er en ny spiller på banen, siger formanden for udvalget Jens Nygaard (DD). Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvilken person eller selskab det drejer sig om, og hvilken konkrete planer, som vedkommende har for området, men den nye spiller på banen er så interessant, at politikerne har bevilliget dem selv en måneds pause til at undersøge sagen nærmere. Der var til udvalgsmødet onsdag en klar anbefaling fra administrationen om, at lokalplanen, som giver grønt lys til 24 boliger på området på 2500 kvadratmeter helt ud til kysten skulle vedtages på trods af en stor mængde indsigelser og omkring 1000 underskrifter mod lokalplanen. Nej tak til boliger Lokalplanen har også mødt markant modstand fra en række foreninger og organisationer i Sæby. Blandt andet Håndværkerforeningen, Handelstandsforeningen og Erhvervsforeningen. De har protesteret mod, at et af byens bedste områder til turisme vil forsvinde, hvis lokalplanen blev vedtaget. I stedet for boliger på området, ønsker de, at området bevarer den nuværende status, og at der bliver bygget et hotel i stedet for på den nuværende centerbygning. Der har været badehotel og restaurant på Sæby Søbad i mere end 75 år. Den nuværende ejer Lars Dannervig købte bygningen i 2008 for at drive feriecenter og restaurant på stedet. Bygningen har stået tom i flere år, da det trods flere forsøg ikke har været rentabelt at drive restaurant, og bygningen er i dag i i forfald, og har stået tom i flere år efter. Lars Dannervig har derfor ønsket at sælge bygningen, og en investor står klar til at købe og bygge 24 helårsboliger, men det er nu uvist om politikerne kommer til at sige ja til den plan.

De tre nye indbrud skete alle onsdag, og i alle tre tilfælde blev ruder knust for at få adgang til værdier i husene. Det var samme metode, der blev brugt i indbruddene, politiet fortalte om tidligere på ugen. Det første indbrud ramte Hobrovej i Løgstør, hvor der blev knust en rude i en terrassedør, der derefter blev åbnet indefra. Herfra blev der stjålet en ældre, bærbar computer og et ældre ur af mærket Casio. Det næste indbrud ramte Munkholmvej, hvor der ligeledes blev knust en rude i et vindue. Også her blev der rodet i skuffer og skabe, og herfra blev der stjålet en Zeiss kikkert, en rangefinder, der er et instrument til at måle afstanden fra dig selv til bestemt objekt eller mål, samt diverse smykker. Det sidste indbrud skete på Højgaardsvej i Løgstør, hvor der ligeledes blev knust en rude. Her har tyven eller tyvene været i hele huset, hvorfra der er blevet stjålet smykker og kontanter. - Vi er opmærksomme på det efterforskningsmæssigt Og sagerne ligner da også bemærkelsesværdigt de indbrud, som lokalpolitiet fortalte om tirsdag, efter hele otte indbrud ramte et begrænset område af Aars. Ved de otte indbrud er vinduer enten smadret eller brudt op, og flere steder er der tegn på brug af koben. Syv af indbruddene er sket inden for en radius af to kilometer, mens det sidste er sket cirka otte kilometer derfra. Tyvekosterne er i de fleste tilfælde 'hurtigt omsættelige varer' i form af smykker eller kontanter. To af indbrudene skete på Brorsonsvej, på Højtoften er der sket tre indbrud, de tre øvrige indbrud er sket på Agertoften, Toftehaven og Birkevej. Og ligheden i metoder får derfor også politiet til at spærre øjnene op. - Det er en hypotese, at der er en forbindelse, og vi er opmærksomme på det i efterforskningen, fortæller Jesper Konttorp-Fredsgaard for lokalpolitiet i Himmerland. Hvis man har set noget, eller man har videoovervågning, der er relevant for efterforskningen, kan man kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Smart Cykler i Støvring er igen blevet ramt af et spektakulært cykeltyveri, hvor der er blevet stjålet 18 cykler til en værdi på over en million kroner. Det fortæller lokalpolitiet i Himmerland. Tyven eller tyvene er kommet ind igennem en branddør på 1. sal med et værktøj, politiet endnu ikke har identificeret. Virksomheden, der ligger i Porsborgparken i Støvring, har selv skrevet om tyveriet på Facebook, hvor de fortæller, at tyvene målrettet er gået efter de dyreste cykler. Ikke første gang Tyvene var i følge virksomheden kun inde i cirka to minutter natten til onsdag, og nåede på den tid at slippe afsted med 18 racer- og gravelcykler til en samlet værdi på lige godt én million kroner. 'Det er desværre ikke første gang, vi står i den her situation. Selvom vi selvfølgelig gør alt hvad vi kan for at sikre både butik og lager, er det enormt frustrerende endnu en gang at møde ind til synet efter et indbrud. Man bliver bare SÅ vred og frustreret og ked af det på samme tid,' lyder det fra virksomheden i opslaget. Senest virksomheden blev ramt af tyveri var i marts, hvor tyvene også gik efter de dyreste modeller og 25 cykler af mærkerne Cannondale, Scott og Orbea med en gennemsnitsværdi på 50.000 kroner blev stjålet. 'I dag har dele af butikken været spærret af, for at teknikerne kunne tjekke for fod og finger aftryk. Vi har masser af godt videomateriale, både indenfor og udenfor huset. Så håber virkelig bare på at politiet kan finde frem til gerningsmændene og cyklerne.' Både Nordjyllands Politi og Smart Cykler hører gerne fra dig, hvis du har set eller hørt noget i tidsrummet klokken 02.40 til 02.50 natten til onsdag.

Nibe Festival går ikke ligefrem mod strømmen. Faktisk lytter de til et af Skalskovens ypperligste ønsker, når popstjernen med nudelhåret, Christopher, gør comeback til Nibe Festival 2027. Også Simon Kvamms con amore-projekt, Hugorm, vender tilbage til Store Scene i Nibe. Det har Nibe Festival netop meldt ud. Offentliggørelsen falder på samme dag, som salget af dagsbilletter åbner. Allerede nu er alle partoutbilletter udsolgt, igen på rekordtid. Klokken 14 torsdag eftermiddag er det så dagsbilletterne der - måske - kan slå rekord. Partoutbilletterne til 2027-udgaven, den 41., blev revet væk på bare 55 minutter. Christopher er således manden, der skal trække torsdag, mens Kvamm og Co. skal gøre det samme fredag. Førstnævnte er med festivalens egne ord det mest ønskede navn blandt publikum, lige nu. Han hitter aktuelt med sangen Ringer om natten. - Det er virkelig fedt, at vi kan levere det navn, som vores publikum lige nu allerhelst vil opleve på Nibe. Christopher har både de store hits, den internationale gennemslagskraft og et liveshow, der kan samle rigtig mange mennesker. Det bliver en fest uden lige i Skalskoven, siger Peter Møller Madsen, talsperson for Nibe Festival, og fortsætter om Hugorm, der altså vender retur: - Vi elsker artister, der vil publikum, og som også er klar på at overraske dem. Ja, og så er Hugorm helt sikkert et af de bands, der virkelig forstår at skabe et fællesskab omkring deres koncerter. Vi glæder os til at få dem tilbage på scenen i Nibe i vores magiske rammer, som Skalskoven så ubetinget er, siger Peter Møller Madsen.