Sign in

Thorkild Olesen

@thorkildolesen.handicap.dk
2.1K followers 116 following 147 posts

Formand for @handicap.dk - fælles talerør for 38 handicaporganisationer med tilsammen ca. 400.000 medlemmer. Vi kæmper for et samfund for alle - hvor alle trives og får mulighed for at deltage, bidrage og være en del af fællesskaber.

PostsRepliesMedia
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 10/12/2025
Det er et problem, at virksomheder siger, at de ikke har tid til at ansætte mennesker med handicap. Arbejdsgivere skal først møde mennesket, og så først bagefter tale om handicap. Det var mit budskab, da jeg deltog i rundbordssamtalen ved handicappolitik topmøde på Christiansborg i dag! #dkpol
Billede af Thorkild i paneldebat.
0173
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 03/12/2025
Tillykke med socialministerens handicappris, Mathias Nielsen og GladTeknik! I er uden tvivl en stor inspirerende kraft for virksomheder i forhold til at vise, at god inklusion også er lig med sorte tal på bundlinjen. @sophiehaestorp.bsky.social
Billede af ministeren der overrækker sin pris
052
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 03/12/2025
Det er altid godt at have lidt mintpastiller, når man skal møde nye mennesker… I dag markerer vi blandt andet den internationale handicapdag sammen med @danskerhverv.dk. Og her havde jeg lidt pastiller med til @brianamikkelsen.danskerhverv.dk Mødmennesket.dk
Billede af Thorkild der giver Brian Mikkelsen en kasse med mintpastiller, hvor der står Mød mennesket.
050
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 03/12/2025
I dag markerer vi den internationale handicapdag og i DH har vi ét vigtigt budskab: Hvis det er svært at møde et handicap, så mød mennesket. Rigtig god international handicapdag! #dkpol
0166
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 25/11/2025
Den nye handlingsplan for beskæftigelse og uddannelse for mennesker med handicap er et vigtigt første skridt. Men det er også en påmindelse om, at vi skal endnu længere. #dkpol
Grafik hvor der står: Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Konservative, Radikal Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet netop præsenteret en ny handlingsplan for beskæftigelse og uddannelse for mennesker med handicap. Det er et vigtigt første skridt, og der er gode elementer i planen. Men det er også en påmindelse om, at vi skal endnu længere. 
 
Det er positivt, at der nu bliver sat fokus på overgangen fra uddannelse til job for eksempel med en udvidelse af isbryderordningen fra to til fire år. Det giver unge med handicap bedre muligheder for at få foden ind på arbejdsmarkedet.

Det er også klogt at se på en opdatering af kompensationsloven og at gøre den mere aktuel. 

Og så er det også godt, at der sættes penge af til at styrke datagrundlaget om beskæftigelsessituationen for mennesker med handicap. Det er nødvendigt, hvis vi skal blive klogere på, hvad der virker, og hvad der skal forbedres på området.

Men handlingsplanen er også en påmindelse om, at der stadig er et stykke vej. For eksempel er det ærligt, at man ikke har fået set på initiativer om indslusningsfleksjob. Et redskab, der kan skabe en mulighed for at flere mennesker med handicap kan bidrage med det, de kan.

Og vigtigst af alt: Hvis vi for alvor skal løse udfordringerne, har vi brug for en samlet, bred handlingsplan. 

For mennesker med handicap lever ikke deres liv i siloer. Vi kan ikke løse problemerne med uddannelse og job, hvis vi ikke også ser på transport, hjælpemidler, økonomi og støtte i hverdagen.

Vi har brug for en helhedsorienteret handlingsplan, der går på tværs af politikområder og sikrer, at mennesker med handicap kan leve deres liv på lige vilkår med andre.

Men ingen tvivl om, at det er et vigtigt første skridt, der er taget. Nu skal de næste tages.
092
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 07/11/2025
Det må ikke slutte her. Det understregede jeg på EU-konferencen om handicap. Vi har hørt mange vigtige oplæg om selvstændig livsførelse og tilgængelighed, men det må ikke ende med flere ord. Nu skal drøftelserne omsættes til handling på handicapområdet. #dkpol
Billede af Thorkild Olesen i paneldebat med Sophie Hæstorp Andersen,  Christina Flourentzou og  Ana Carla Pereira.
0174
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 09/10/2025
Jeg har taget mit ene øje ud for at få øje på handicappolitikken i åbningsdebatten. Jeg håber at se politikere med ambitioner for mennesker med handicap og pårørende. Selv med glasøjet kan jeg se, at løsningerne findes – men at viljen lige nu mangler. #dkpol
Her står jeg med mit ene glasøje i hånden og kigger mod kameraet
0233
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 03/10/2025
Tak for tilliden til at fortsætte som formand for @handicap.dk. Jeg glæder mig til samarbejdet med @simontj.bsky.social, ny bestyrelse og hele bevægelsen. Sammen vil vi bryde barrierer og skabe løsninger. En særlig tak til Sif Holst for hendes store indsats i Danmark og internationalt. #dkpol
Billede af Thorkild der smiler.
3572
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 26/09/2025
Hver tredje socialrådgiver oplever, at økonomi trumfer faglighed, viser en undersøgelse fra @socialraadgiverne.bsky.social. Det billede genkender vi i DH. Hvis vi skal ændre det, kræver det politisk lederskab. Fra ministeren og hele vejen ud til de kommunale udvalgsformænd.
Billede af Thorkild Olesen i tv2 News.
11911
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 16/09/2025
Jeg har været blind passager i 20 år. I dag delte jeg med Transportudvalget, hvordan kollektiv transport kan blive bedre for mennesker med handicap. Ved fx at have fokus på letter skift, niveaufri adgang og toge til Struer og Frederikshavn. #dkpol
Billede af Thorkild Olesen foran Transportudvalgets lokale.
1213
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 02/09/2025
Alt for mange børn kender ikke deres rettigheder. Det gør det sværere at sige fra og svækker fællesskabet. Derfor er det godt, at Rettighedsstafetten ruller ud i uge 38 og sætter fokus på børns rettigheder. Læs mere her: boerneportalen.dk/rettighedsst...
Danmarkskort hvor man kan se de byer rettighedsstafetten kommer forbi. Aalborg, Aarhus og Silkeborg 15. september. Esbjerg, Fredericia og Sønderborg 16. september. Assens og Svendborg 17. september. Christiansborg, Albertslund og Køge 17 september.
0113
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 29/08/2025
Hvis vi skal gøre det økonomisk klogt på handicapområdet, skal vi investere i faglighed. Vi skal turde tænke langsigtet for at forebygge og løse nogle af de mange udfordringer mennesker med handicap står over for i dag. #SocialpolitiskTopmøde
Her ses jeg på scenen til socialpolitisk topmøde
0133
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 23/08/2025
I dag er det ét år siden, Danmark blev eksamineret af FN’s Handicapkomité.
 Der er stadig ingen samlet plan. Ansvaret er spredt ud over flere ministerier, uden koordinering.
 I DH foreslår vi, at regeringen samler alle relevante ministerier i én fælles arbejdsgruppe. #dkpol
02711
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 13/08/2025
God Pride! Alle skal kunne leve frit og trygt som den, de er. Mangfoldighed gør vores samfund stærkere og rigere.
Billede af regnbueflag, der er hejst ved Handicaporganistionernes Hus.
0101
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 11/07/2025
Den amerikanske regering presser virksomheder til at droppe diversitet og inklusion. 8 organisationer, heriblandt @myedf.bsky.social, hvor @handicap.dk er medlem, har sendt fælles opråb til EU-Kommissionen og til ledere i det europæisk erhvervsliv: Hold fast i Europas værdier.
Billede af Thorkild Olesen. På det står der citatet: vi skal stå fast.
3293
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 02/07/2025
Udskudt. Det er status på forhandlingerne om specialeplanen. Sammen med en række andre organisationer spørger vi: Bliver det snart til noget? For mens tiden går, risikerer mennesker med komplekse handicap stadig at få hjælp uden den nødvendige faglighed. #dkpol
Grafik hvor der øverst står 'Bliver det snart til noget?´.  Under det er årstallene fra 2019 til 2024 streget over. Under det står der '2025?'
I bunden ses logoerne for DH, Danske Regioner, FOA, Landsorganisationen for sociale tilbud, Selveje Danmark, Dansk Socialrådgiverforening og SUMH.
0152
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 20/06/2025
Jeg har talt med TV2 Nyhederne om vores nye undersøgelse, der viser at næsten halvdelen af de unge uden job og uddannelse har et handicap – og tallet er steget de seneste år om dette. Se med i aften klokken 19. #dkpol
Billede af Thorkild der bliver interviewet af Tv2
2173
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 20/06/2025
NY ANALYSE: Næsten halvdelen af unge uden job eller uddannelse har et handicap. Det handler især om ADHD, autisme, angst og depression.   Vil vi for alvor knække kurven, skal handicap tænkes ind i løsningerne, det var mit budskab hos TV2 News i morges.   #dkpol
Billede af Thorkild Olesen, der bliver interview hos TV2 News
3215
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 12/06/2025
I aften er jeg med i TV 2 Nyhederne kl. 19 for at fortælle om resultaterne fra vores nye rundspørge blandt mennesker med handicap og deres pårørende. For undersøgelsen bekræfter det, vi alt for ofte hører: At mennesker med handicap skal kæmpe for at få den nødvendige støtte.
Billede af Thorkild Olesen, der bliver interviewet.
2313
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 11/06/2025
I dag vedtager Folketinget, at der oprettes patient- og pårørendeudvalg i alle 17 sundhedsråd. Det er et vigtigt skridt! Der er lyttet til Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Ældre Sagen og Danske Ældreråd - det tegner godt for det fremtidige samarbejde omkring brugerinddragelse. #dkpol
Billede af dame, der står med et skilt på det står der: Vigtigt skridt for patienter og pårørende
091
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 10/06/2025
Når økonomi vægtes højere end faglighed, går det ud over mennesker med handicap. Der er brug for en ambitiøs specialeplan, der sikrer den rigtige hjælp første gang. Find vores nye undersøgelse her: handicap.dk/nyheder/ny-r... #dkpol
43 procent oplever, at økonomi vægtes højere end faglighed, når hjælpen tildeles
1182
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 09/06/2025
Når anbefalinger fra fagpersoner bliver tilsidesat, svigter systemet dem, der har allermest brug for hjælp. I morgen præsenterer vi vores nye undersøgelse om, hvordan mennesker med handicap oplever den kommunale støtte.
51 procent har fået afslag på hjælp eller mindre hjælp end en fagperson har anbefalet.
0288
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 06/05/2025
Forfærdeligt at læse om de svigt, der har fundet sted på bostedet Frisk-Pust. #dkpol www.tv2kosmopol.dk/koege/kommun...
Grafik hvor der står: Forfærdeligt at læse om de svigt, der har fundet sted på bostedet Frisk-Pust.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der ikke bliver reageret, når både borgeren og pårørende har råbt op over for kommunen og bedt om hjælp.

Det er bydende nødvendigt, at kommunerne tager ansvar og følge op på borgernes trivsel og udvikling, når de bliver viseret til et botilbud.

Der bør være krav om mindst ét årligt personrettet tilsyn - ligesom på børneområdet.
0102
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 06/05/2025
I dag behandler Folketinget et lovforslag, der efter min mening er et alvorligt tilbageskridt for mennesker med handicap og vores familier. Jeg mener, at lovforslaget bør trækkes tilbage og tænkes grundlæggende om. Mennesker skal sættes før systemet - ikke omvendt. #dkpol
Lovforslaget indeholder bla. ændringer af Socialtilsynet og de merudgifter, som skal kompensere mennesker med handicap.
Fælles for dem er, at regeringen præsenterer det som forenkling og afbureaukratisering. Men bag ordene gemmer sig en reel risiko for, at mennesker med handicap får sværere ved at få den støtte og beskyttelse, de har brug for.

Med lovforslaget lægger man op til at spare på Socialtilsynet, så de blandt andet kommer til at lave færre uanmeldte tilsynsbesøg og mindre opsøgende arbejde. Det svækker kontrollen med, hvordan mennesker med handicap på bosteder har det.

I flere tv-dokumentarer har vi set, hvor galt det kan gå. Derfor er det også himmelråbende, at man vil svække tilsynet. Oven i købet kort tid efter at man har givet flere muligheder for at anvende magt over for borgerne på botilbuddene.

Vi risikerer, at flere mennesker med handicap mistrives, og at problemerne først opdages, når det er for sent. I sidste ende bliver det både menneskeligt og økonomisk meget dyrere. Socialtilsynene selv har advaret imod det. De har fingeren på pulsen, og vi burde lytte til dem.
I lovforslaget lægger man også op til en ny kompensationsydelse, som skal erstatte de nuværende regler for merudgifter. Bliver ændringerne gennemført, vil det betyde, at mennesker med handicap risikerer at blive underkompenseret for udgifter til fx medicin, transport eller særlig kost.

For familier til børn med handicap bliver det endda sværere at blive kompenseret i forhold til i dag.
Regeringen kalder det afbureaukratisering. Sandheden er dog, at det bare bliver nye regler, nye kamp med kommunen og endnu flere, der falder igennem systemet.
Det kommer til at gå ud over os, der lever med et handicap, og over forældre til børn med handicap, der allerede bruger alt for meget tid på papirarbejde og klagesager.Ja, vi har brug for et opgør med det komplekse og ufleksible system. Men det må ikke ske ved at fjerne vigtige rettigheder eller svække den beskyttelse, som skulle sikre mod svigt.
1309
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 09/04/2025
De gode elementer i reformen drukner i en spareøvelse! Vi vil gerne have mere målrettede forløb for ledige med handicap, der er langt væk fra arbejdsmarkedet og har mest brug for hjælp. Men der vil mangle metoder og medarbejdere til at løfte opgaven, når der skæres drastisk. #dkpol
Billede af Thorkild Olesen. På det står citatet: De gode elementer i reformen drukner i en spareøvelse!
041
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 04/04/2025
En dag i digitaliseringens tegn afsluttes med besøg af digitaliseringsministeren i Handicaporganisationernes Hus. Tak til @carolinestage.bsky.social for lægge vejen forbi Høje Taastrup og for et godt møde om digital inklusion og webtilgængelighed. #dkpol
Billede af Thorkild Olesen og Caroline Stage.
0161
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 04/04/2025
Tak til erhversminister @mortenboedskov.bsky.social for at skyde Innovationstopmødet 2025 godt i gang. Jeg ser frem til en spændende dag med fokus på, hvordan teknologi kan gøre en positiv forskel for mennesker med handicap. #dkpol
Billede af Thorkild Olesen, der taler med Morten Bødskov.
0130
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 04/04/2025
Tak for gode drøftelser ved rundbordssamtalen på Innovationstopmødet.   Udvikling af teknologi kan gøre en store forskel for mennesker med handicap.   Teknologi kan være med til at styrke inklusion i samfundet fx på uddannelser, i beskæftigelse og i fællesskaber i fritidslivet. #dkpol
Billede af et langt bord i et lokale med højt til loftet. Rundt om bordet sidder ca. 15 mennesker heriblandt Thorkild Olesen.
190
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 01/04/2025
Så er vi i gang! Handicaporganisationer fra hele verden samlet i Berlin før det globale handicaptopmøde, Global Disability Summit. Debatter om børn og unge med handicap er i gang på scenen. Vi er på plads i salen og ser frem til et par travle dage. #GDS2025
Billede af Thorkild Olesen, der sidder i en sal blandt en masse mennesker og lytter. Billede af et panel på en scene. I panelet er 7 mennesker.
0181
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 06/03/2025
Tak til justitsminister Peter Hummelgaard for et godt møde med fine drøftelser om alt lige fra værgemål og FNs anbefalinger til Danmark på handicapområdet til bedre kontrol af handicapparkeringskort. #dkpol
Billede af Thorkild Olesen og Peter Hummelgaard, der sidder ved et bord og taler.
120
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 27/02/2025
Jeg har skrevet under på Ungeløftet - for vi skal hjælpe de unge i fællesskab. Vi ved, at mindst 40 procent af de unge i denne gruppe har et handicap. Det skal vi selvfølgelig have for øje, når vi finder på nye løsninger.
Her sætter jeg min underskrift på UngeløftetBeskæftigelsesministeren holder oplæg til rundbordssamtalen.
070
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 19/02/2025
Der er mange gode elementer og enkelte smuttere i den nye reform af ungdomsuddannelserne. 👇 #dkpol #uddpol
Grafik hvor der står: Analyser viser, at mange unge med særlige behov gerne vil tage en erhvervsrettet uddannelse. Derfor glæder det mig, at det bliver muligt at strække EPX-uddannelsen, hvis man på grund af et handicap har brug for længere tid til at gennemføre sin uddannelse.

Det er også positivt, at unge nu får et retskrav og dermed lettere ved at begynde på FGU. Det vil fx gavne unge, der har haft lange perioder med ufrivilligt skolefravær eller dermed har brug for et forberedende uddannelsestilbud. Jeg er også glad for, at unge fra en specialskole får mulighed for at tage afgangsprøver efter 9. klasse over to år.

Et andet godt tiltag er aftalepartiernes fokus på de særligt tilrettelagte forløb på ungdomsuddannelserne. Forløbene er i dag en stor succes og resulterer i, at mange unge med handicap får en studenterhue. Jeg håber, at erfaringerne tages med i det nye system.

Til gengæld ærgrer det mig, at 10. klasse bliver nedlagt. Vi ved, at mange unge med handicap har gavn af et ekstra år i folkeskolen for at modnes. Det er også den forkerte vej at gå, når karakterkravet til STX øges samt indføres et karakterkrav til EPX på 2. Der skal være fremtidsmuligheder for dem, der på grund af et handicap har haft svært ved at gennemføre folkeskolen. En del af løsningen er, at FGU bliver en bedre hjælp videre i uddannelsessystemet.

Jeg tror, at vi alle har det samme ønske om, at vi skal give alle unge gode kort på hånden til at få en uddannelse – og at ingen bliver tabt i systemet.
180
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 13/02/2025
Vi har brug for, at flere virksomheder som Movato ser potentialet i at ansætte mennesker med handicap, som Christian Larsen. 63.000 mennesker med handicap står klar til at arbejde. Det har jeg talt med TV-avisen om i går: www.dr.dk/drtv/episode... #dkpol
Billede af Thorkild Olesen, der bliver interviewet af DR.
0274
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 07/02/2025
Hvordan får vi flere mennesker med handicap i arbejde? Det drøftede jeg i dag med beskæftigelsesministeren. Tallene viser, at der er et stort potentiale for mere kvalificeret arbejdskraft. Lige nu er 63.000 mennesker med handicap klar til at tage et job inden for to uger. #dkpol
Billede af Thorkild Olesen og Ane Halsboe-Jørgensen.
0214
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 23/01/2025
Tak til @rasmusprehn.bsky.social for besøget i Handicaporganisationernes Hus. Sammen med @handicap.dk’s medlemsorganisationerne fik vi en god snak om alt fra tilgængelige perroner til civilsamfundets potentialer.
Billede af Thorkild Olesen og Rasmus Prehn.
Billede af Rasmus Prehn, der taler foran DHs medlemsorganisationer.
0112
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 21/01/2025
Nu bliver det endnu sværere for mennesker med handicap at få økonomisk støtte til fx medicin og transport til behandling.   Ny aftale om merudgifter betyder nemlig mere underkompensation og papirarbejde for borgerne.   Så afbureaukratisering på borgernes bekostning og endnu et tilbageskridt. #dkpol
Billede af Thorkild Olesen. På det står citatet: Det er afbureaukratisering på borgernes bekostning og endnu et tilbageskridt.
1306
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 20/01/2025
I mine øjne er det her er en spareøvelse, og jeg frygter, at det får store konsekvenser for nogle af de mest sårbare mennesker. www.sm.dk/nyheder/nyhe... #dkpol
Grafik hvor der står: Det er endnu et stort tilbageskridt på handicapområdet, at regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre med en ny aftale nu blandt andet svækker tilsynene på landets bosteder og gør det stort set umuligt for mennesker med handicap selv at vælge, hvor de vil bo. Det sker i lyset af, at Folketinget har lempet for brug af magt over for mennesker med handicap, afsløringer om svigt på bosteder samt kras kritik af FN for tilbageskridt på handicapområdet.
45111
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 15/01/2025
De gode folk på DR Ultra har set nærmere på vores nye undersøgelse, der viser: 8 ud af 10 danskere er usikre på at omgås mennesker med handicap. Her besøger Zander en 8. klasse og svarer på spørgsmål for at nedbryde fordomme: www.dr.dk/drtv/se/ultr...
Her har jeg fundet indslaget frem på telefonen og viser det frem.
1195
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 15/01/2025
Det glæder mig, at der er fokus på mennesker med handicap i beredskabsaftalen. Beredskabsindsatsen i Danmark skal passe særlig godt på dem, der har særligt brug for hjælp. I DH er vi klar til at få ambitionerne omsat til praksis. #dkpol
Billede af Thorkild Olesen på det står citatet: Beredskabsindsatsen i Danmark skal passe særlig godt på dem, der har særligt brug for hjælp.
0182
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 09/01/2025
Hvad har Mathias Gidsel og jeg til fælles? Jo, udover at vi begge kommer fra Vestjylland, så er vi begge med i den nyeste udgave af Ud og Se. Er du nysgerrig? Så find mig i toget.
Billede af Thorkild Olesen, der står med bladet Ud og Se. På forsiden ses et billede af Matias Gidsel.
2275
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 31/12/2024
Nogle tager kulørte briller på i aften, og andre sætter deres glasøjne i... Pas nu på hinanden i aften - og jeres helbred og førlighed. For vi har IKKE brug for flere medlemmer. Godt nytår og tak for året, der er gået! 🎉
59021
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 18/12/2024
7 borgmestre skriv i Avisen Danmark, at hvis vi skal skabe bedre sociale tilbud til borgerne, må Folketinget ikke ryste på hånden. Her er min holdning 👇 #dkpol
Grafik hvor der står: Vi er enige i den del om, at der er brug for at flytte diskussionerne hen på borgerne og den hjælp, de har brug for. Den diskussion har desværre været fraværende i mange år. Vi har brug for en fælles vision om, hvordan vi hjælper mennesker med handicap bedst muligt til at forløse deres potentialer og være en ligeværdig del af samfundet. Vi samarbejder meget gerne med KL, regeringen og andre om, hvordan hjælpen indrettes på bedst mulige måde, så fagligheden kommer i spil, og der ikke er bøvlede, komplekse og unødige sagsgange.
 
Men vi er grundlæggende uenige i præmissen om , at der skal gennemføres besparelser, før der sættes ind for at styrke forebyggelse og kvalitet i indsatsen. Sådan en tilgang ville man heller ikke se på fx sundhedsområdet. Det ville være helt utænkeligt at lempe reglerne for sundhedsfaglige tvangsindgreb og samtidig lempe tilsynet med kvaliteten af behandlingerne og først derefter se på, hvordan man kan forebygge, at borgerne bliver syge, og hvordan kvaliteten af behandlingerne kan styrkes.
062
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 11/12/2024
Jeg er glad for, at LEGO nu laver figurer, der har solsikkesnore på. Det kan virke som en lille detalje, men det har betydning. Når børn leger med figuren, bliver forskellighed en naturlig del af deres leg. Det kan styrke forståelsen og inklusionen mellem børn – og forhåbentlig også mellem voksne.
Billede af Thorkild Olesen med en Legofigur, der har solsikkesnor på.
3481
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 05/12/2024
Regeringen vil ikke have mennesker med handicap repræsenteret i nyt Arbejdsmarkedsråd. Det er en klar fejl. Læs hvorfor 👇 #dkpol
Billede af grafik, hvor der står: 

Regeringen vil ikke have mennesker med handicap repræsenteret i nyt Arbejdsmarkedsråd. Det er en klar fejl. 

Vi ved nemlig meget om den målgruppe, som mange andre har svært ved at blive kloge på og som fylder meget i beskæftigelsesindsatsen. Der er et stort potentiale, hvis man griber det rigtigt an. 

Det er et tab for beskæftigelsespolitikken, hvis vi ikke bliver en del af det nye råd. For hvis vi skal få flest mulige danskere i arbejde, er mennesker med handicap en vigtig del af løsningen.
0308
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 03/12/2024
I mit job møder jeg ofte nye mennesker. For mig er det helt naturligt at sige goddag og give hånd til dem, jeg møder. Jeg gætter på, at de fleste har det sådan. Men måske nogle faktisk er lidt usikre på, hvordan de egentlig skal hilse på mig – nu hvor jeg er blind. #dkpol
2474
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 03/12/2024
Tillykke til Rollespilsforeningen Bifrost og Rollespilslauget med årets handicappris! I gør et vigtigt arbejde for at sikre, at flere mennesker med handicap kan blive en del af samfundets fællesskaber #dkpol
Billede af socialministeren og vinderne af årets handicappris.
0374
Thorkild Olesen @thorkildolesen.handicap.dk · 21/11/2024
Jeg gik en tur med @sophiehaestorp.bsky.social her til eftermiddag for at drøfte et særligt emne. Hvad handler det lige om? Det bliver I klogere på, hvis I tænder for TV 2 News klokken 17.10.
Socialministeren og jeg på en gåtur tæt ved Christiansborg
0203