Sign in

NON-TOXICNo ads · No shady algorithms

iiinova is part of the Atmosphere — an open, public network where you own your identity.

Sternberg

@sternbergs.eurosky.social
520 followers 575 following 1.2K posts

Digter som er udkommet på en lille bunke forlag: senest Melodika, Ekbatana, Kronstork & Forlaget em. Hjemmeside: sternbergs.dk forfatterweb.dk/sternberg litteratursiden.dk/forfattere/stern… www.youtube.com/@Sternbergs

PostsRepliesMedia
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 23/10/2026
Jeg er en af dem, som skal læse op for Det danske Akademi i morgen i forbindelse med forfattermødet på Rungstedlund. Jeg har i mange år arbejdet på det her manuskript, som kan ses i forlængelse af Et punkt overrendt af ingenting og Simple dage (der er et tidsligt overlap).
110 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 23/10/2026
Informations Bogfolk ved det. Kom forbi Ny Scene kl. 15. Køb eller læs med alle midler
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 18/10/2026
Der sker en masse i den kommende tid. Det kunne være dejligt at se jer!
STERNBERGS SAMLEDE TIDER

Samlede tider af Sternberg udkommer på Ekbátana 13. november 2026. ISBN 978-87-94299-38-1. 428 s. Hardback. Vejl. pris 349 kr. inkl. moms.

Sternbergs Samlede tider udkommer i anledning af 15 året for hans første tidsdigtsamling. Det er et monumentalt lyrisk projekt, som nu for første gang findes i sin fulde form. 

Samlede tider er en hexalogi og består af digtsamlingerne Stenalder-digte (2011), Depressions¬digte (2014), Guldalderdigte (2016), Tids-
rejsedigte (2016), De sidste dage-digte (2018) og den helt nye digt-samling: Nutidsdigte (2026). I bogen er et forord af forfatteren og et efterord af litteraturkritiker Andreas Eckhardt-Læssøe:

”I Samlede tider er det ikke så meget digteren, som det er digtene, der er tidsrejsende. Man skal med andre ord ikke så meget forestille sig en Michael J. Fox-agtig karakter, der rejser frem og tilbage i tid i sin DeLorean, og nok heller ikke en Sternberg-lignende figur, der dumper forvirret ned i guldalderen, stenalderen eller depressionen, og herfra skal fortælle og forklare. Det handler ikke så meget om at tale fra en tid, som det handler om at tale som en tid.”

Nutidsdigte kommer også som en selvstændig udgivelse i et begrænset oplag, alle nummereret og sig-neret af forfatteren. Begge udgivelser fejres lørdag d. 14. november på Alléenberg, Frederiksberg, fra kl. 18.00 med oplæsning af Sternberg, Lars-Emil Woetmann og Peter Adolphsen. Alle er velkomne. Der er prærelease til BogForum, hvor Sternberg læser op fredag d. 30. oktober kl. 15 på Ny Scene, og bagef-ter er der signering og fejringsøl.

PRÆRELEASE & KUNSTDOKUMENTAR OM STERNBERG D. 26.11 I VESTER VOV VOV
D. 26. 1Kunstner og digter claus ejner har lavet kunstdokumentaren ”Sternberg – en digter i fremtiden, fortiden og nu” [49 min.]. Forlaget har arrangeret en gratis særvisning af filmen 
26. november i Vester Vov Vov. Se traileren her: https://bit.ly/3WsGulu

OM STERNBERG 
Sternberg (f. 1973) debute¬rede i 2004 med digtsamlingen GuGu skaterdig…
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 15/10/2026
Imens jeg sidder og signerer Nutidsdigte kommer fragtfirmaet med Samlede tider!
260 6
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 15/10/2026
Jeg nummererer og signerer 200 eksemplarer af Nutidsdigte hjemme hos Christel Sunesen
090 9
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 01/10/2026
Jeg kan godt lide tanken om alle de mennesker bag genstandene. Det er Marianne Larsen, der skrev digtet. Det er at finde i digtsamlingen Opgørelse følger, som udkom i 1979.
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 14/08/2026
"ekstrabladet.dk/underholdning"
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 01/08/2026
Fejr min kommende digtsamling "Frelsende digte" sammen med mig. Kom forbi Harbo Bar kl. 18 på fredag. Kom forbi Harbo Bar kl. 18 på fredag. Her link til event på en af ondeste platforme (og vedlagt pressemeddelsen) www.facebook.com/events/24214...
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 22/07/2026
onsdagens dugfriske live-stream www.youtube.com/live/vHkItmN... + et nyt digt og lidt tilføjelser til et digt
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 21/07/2026
De tre første digte, som jeg har skrevet til Læsø Kunsthal. Se i øvrigt hvor flot udstillingen er!
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 14/07/2026
Breaking! Den 7.8. udkommer min digtsamling Frelsende digte på Fuglekøjen. Der er reception på Harbo Bar. Kom forbi og sig hej. Vi fejrer udgivelsen, og der bliver korte oplæsninger med henholdsvis denne signatur, Thomas Krogsbøl og Anders Bonnesen.
PRESSEMEDDELELSE - Nysted. 09. juli 2026
Frelsende digte er skrevet for at frelse læseren. Som Sternberg
udtrykker det: “Digte kan synes uanseelige, men de forandrer
menneskers liv. Læseren bliver ført længere ud og bliver, i
bedste fald, kognitivt omskabt. Frelsende digte tilbyder en
anden slags frelse end kristendommens: en befrielse af krop og
tanker. Poesien er måske det mægtigste medie, som findes."
Fakta om bogen:
Titel: Frelsende digte
Forfatter: Sternberg
Udgivelsesdato 7.august 2026
Omfang: 87 sider
Pris: 175 kr.
Sternberg har gennem årene udgivet en lang række digtsamlinger:
Guldalderdigte, Depressionsdigte, Helbredende digte m.fl.
Forfatteren kan kontaktes på tlf. 8192 8010
Bogen fejres med en uformel reception med oplæsning den 7.
august kl. 18.00 på Harbo Bar i Blågårdsgade på Nørrebro i
København.
Venlig hilsen
Bjørn Themsen
——————————————————————————————————————————————————————————————————————————
Forlaget Fuglekøjen I Adelgade 26D I 4880 Nysted I Tlf. 4095 6720 I www.mikrofest.dk/forlag/fuglekoejen
110 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 26/06/2026
God weekend. Husk at drikke hvidvin og øl i solen. Jeg skrev et digt:
jeg står i kø som nr. 3
til at tale med en medarbejder på et callcenter
som skal stille mig om
til en medarbejder på et bibliotek

for at jeg kan forklare
at jeg rent faktisk har
afleveret den bog
som jeg har en kvittering i min mailbox
på at jeg har afleveret

jeg var nede og aflevere den i går
vil jeg sige
men af en eller anden grund
står den ikke registreret
som afleveret på bibliotekets hjemmeside

nu står jeg i kø som nr. 2
hvis ikke jeg skrev det her digt
og satte en maskine over til vask
imens jeg ventede
ville det være spild af tid

men litteraturen er næsten
altid afhængig af
at digtene handler om
et eller andet
som er sket i forfatterens liv
uden for litteraturen

om lidt står jeg sikkert i kø som nr. 1
tænker jeg og
jeg er allerede færdig
med det her digt
spilder bare tiden
 imens digtet bliver unødigt langt

jeg kommer med ét igennem til
en medarbejder uden
nogensinde at være nummer et
får at vide at jeg
har hjemlånt to eksemplarer
af den samme bog
og kun afleveret den ene

ved ikke om det redder
eller ødelægger digtet
men jeg afleverer bogen
og betaler bøden
110 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 08/06/2026
claus ejner har lavet en film om mig. Den kan købes Blu-ray. Se traileren her www.youtube.com/watch?v=QVSG...
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 01/06/2026
Kom til Læsø den 20.7. og skriv løs med med mig som sparringspartner. Sådan her skriver Læsø Kunsthal på fb www.facebook.com/LaesoKunsthal
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 29/05/2026
www.instagram.com/p/DY68tOmIkoL/
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 28/05/2026
Kender du nogen, som kunne være interesserede i sommerforfatterskole på Læsø? Del løs med dem NU. Det er i uge 30.
011 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 11/05/2026
skriver jo
jeg vil gerne sælge nogle af
alle de eksemplarer
af mine digtsamlinger
som jeg har liggende oppe på loftet

derfor er jeg inde hos
Vangsgaards og Paludan
men de er ikke interesserede
siger at de er
ved at drukne i bøger

jeg tager derfor hjem
og kigger på antikvariat.net
for at finde ud af
hvilke antikvariater der har
Sternberg-digtsamlinger til salg

jeg tænker at hvis
de har nogen
af mine bøger til salg
kunne de måske også tænke sig
at købe endnu flere

Vangsgaards antikvariat
har blandt andet et eksemplar af Fremmeddigte
som jeg har signeret
med en dedikation til Marianne Larsen

det er fordi hun er død
at de har den bog
som er hendes bog

jeg tager Sviml ud
ned fra hylden
og læser hendes dedikation til mig

bogen er signeret den 7.2.19
jeg kan ikke huske hvor vi var
da hun skrev det hun skrev
men hun levede
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 26/04/2026
did it get awkward or what happened?
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 15/04/2026
Nyt gammelt profilbillede. Jeg fandt omsider det billede, som jeg taler om i det her digt. Har gravet og gravet og besøgt en ven, som havde et kabel til en gammel Mac, kigget billederne på en gammel Flickr-konto igennem etc. Og så lå det lige her! I en mappe:
tænk hvis jeg kunne skrive tidsserien igen
bo i min rygsæk igen
være hjemløs i min egen krop igen

jeg husker det som om jeg
skrev de første digte til tidsserien
i Paul Opstrups lejlighed i Kreutzberg

Vinni var med
jeg ved ikke hvad år det var
kommunikationen med Paul foregik ikke digitalt dengang
tror ikke engang det var facebook-kommunikation
var det 2009?

hvornår var det det var?
hvordan var det
det var?

jeg har et gammelt billede fra Wedding i Berlin
som jeg har et sted i skyen men
som jeg ikke kan finde lige nu
måske har jeg det ikke længere

jeg havde lige modtaget
Stenalderdigte fra forlaget Kronstork
men det var jo længe efter
jeg gik i gang med
de tidsseriedigtsamlinger
det må have været i 2011

og i 2012 udkom uddrag fra de kommende bøger
på Trappe tusind
Caspar Eric var redaktør
Fremtidsdigte var med
men den bliver ikke til noget
det gør Nutidsdigte derimod
og den var ikke med dengang

det kunne sikkert godt
bruges som et billede på et eller andet
der giver mening
men det billede vil jeg ikke arbejde med for

Nutidsdigte gav bare mere mening
end Fremtidsdigte

at tale om noget
jeg ikke kunne tale om
blev for abstrakt til den
kortlægning som serien er

jeg er i byen Drasnice i Kroatien
og har mere lyst til at sidde
ude på altanen i dag

lytte og kigge

fordi der for første gang
under vores ophold
er store bølger

lyden er noget af det mest behagelige
også fordi der er kommet flere og flere turister
hvad der gør lydkulissen
endnu skønnere

jeg kan kigge på mennesker

det er det
jeg er mest interesseret i

mennesker

hvad de gør
og hvad de skaber
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 25/03/2026
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 24/03/2026
God valgdag. Jeg skriver, som jeg plejer (og stemmer senere)
børnenes legetøj er lige så interessant
som tingene i de voksnes verden

børnene beskæftiger sig med alt
som er stimulerende
uden at noget af det
for alvor ødelægger noget

Bille sagde:
jeg synes kun der burde findes
skumsværd i verden og ikke rigtige

jeg forstår godt hvad han mener
har kun lyst til at lave kunst
og ikke virke i
den store voksne verden

børn leger sig til noget
som går tabt i voksnes optagethed
af alt det som er hverdag
og vigtigt for økonomien og for fremtiden
for alvor
030 3
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 18/03/2026
de klarede den!
foto af konvolut med valgkort
140 4
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 16/03/2026
7 dage til STERNTEL-pladen lander på streamingplatformene!
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 12/03/2026
jeg skriver jo løs
--

rockn'roll-digte er det samme som punk-digte
på dødens diskotek
hvor lyset kun tænder
når nogen sætter ild til noget

--

rock'n'roll når du tænder dine smøger
med de digte
du lige har skrevet

bruger hele din weekend på det lort


--

rock'n'roll-digtets hjerte slår støt imens
du lever et liv i vilde ryk
føler meget og hovedet kan
ikke følge med
en dans på tændte cigaretter

--

livet bliver ved med at give dig bank
og du bliver ved at slå igen
rock'n'roll

--
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 12/03/2026
New York Times (fra det land, hvis statsapparat er i krig med mere end halvdelen af sin egen befolkning og x andre lande)
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 12/03/2026
In the middle of US mayhem shitshow apocalypse some one in New York is right now thinking about the working conditions on a danish restaurant
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 27/02/2026
Skriver jo bare. God weekend:
rock'n'roll-digte

Rock'n'roll-digtet dør om lidt

kører på sin motorcykel og
dør om lidt

det hele er så enkelt

man skulle tro
at digtet allerede var dødt
for længe siden

man skulle tro
at det vi ser

er et skelet

men der er blod
bag rock'n'roll-digtet

masser af blod

--

 rock'n'roll-digtet bevæger sig støt frem

men også frem
og så tilbage

i en ikke altid
helt regelret puls

hvirvler rundt på stedet

støt frem
og så tilbage

som en krop der er lige ved
at dø
men aldrig har den
været yngre og stærkere

rock'n'roll-digtet ruller henover dig med
alt for mange stoffer og alkohol
det giver ikke et
nuanceret billede
af hvordan tingene ser ud
030 3
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 20/02/2026
astronautdigte
om smølfer og snøfler
der snøvler

--

Bille er hjemme i dag
fordi han kastede op
flere gange i går

både i børnehaven
og lige da han var kommet hjem

jeg sagde derfor til ham at
han skulle være hjemme i dag

men han er ikke syg
lige nu ser han
Vilde vidunderlige dyr på fjernsynet

jeg prøver på
at skrive nogle gode digte imens
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 06/02/2026
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 30/01/2026
selv hvis digtene skrev sig selv ville jeg ikke være tilfreds med bare at kigge ud af vinduet jeg ville lave musik til imens de blev skrevet hvis musikken lavede sig selv ville jeg tegne til hvis det blev tegnet af sig selv ville jeg stå model og mit liv ville være værket
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 22/01/2026
skrev det her for en uges tid siden, og det kan jeg meget godt lide
det er et par uger siden
jeg sidst nøs

jeg ved ikke
hvornår jeg nyser igen

imens jeg tænker på at nyse
får jeg følelsen af nys

i både
næse
bryst
og lidt i lænden

et nys er ikke en helt simpel ting
som man kan være for eller imod

på et tidspunkt fik jeg
en diskusprolaps
under et ukontrolleret nys

ellers havde det kun været
en opløftende fornemmelse at nyse

men jeg giver ikke mig selv lov
til at give slip på samme måde længere

jeg giver mig ikke på samme måde
hen til nyset

hvis du er ung og rørig
synes jeg du skal
give dig hen til nyset

der er noget glædeligt ved at se
et menneske der nyser

noget intimt
vildt og utæmmet
031 3
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 15/01/2026
digter bare hele tiden
det er længe siden jeg har skrevet et digt om
et eller andet band jeg hører i øjeblikket

lige nu hører jeg Canned Heat

det kunne du gøre
sammen med mig

det er jul
kønne baby

men det regner i mit hjerte

jeg bevæger mig rundt i stuen

som om jeg var med i en
film om at høre Canned Heat
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 12/01/2026
skriver, skriver, skriver
diskodigte

hvad er et diskodigt?

et diskodigt er et digt som går i kroppen
et liderligt digt

der er ikke noget du føler
imens du læser et diskodigt
som kan være forkert

og du siger ja til det altsammen
du siger ja jeg vil
med jer allesammen
og vi er med

--

et diskodigt kommer fra en subkultur
langt fra mainstream

et diskodigt bliver hurtigt defineret som mainstream
selv om det blev skrevet sent om natten
imens alle andre
og imens den der skrev digtet
burde ligge og sove
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 05/01/2026
skrev et digt:
søndag den 4. januar 2026 kl. 21.55

sneen som vi havde ventet på kom
om eftermiddagen den 2. januar og den kom
og gik stille og roligt
kom og gik
det var pænt at følge med i

om morgen den 3. januar
angreb USA Venezuela
og bortførte deres præsident

både den 3. og 4. januar
var vi ude og slås med sne
og børnene kælkede i ét væk
på bakkerne ovre i Bellahøjparken
føles det som om de er
børn engang i 50erne

det moderne liv med plads
til at Københavnerbørnene
kan løbe rundt og te sig

i ledige stunder tænker vi på Venezuela
og på hvad der mon
kommer til at ske med Grønland

i morgen skal børnene
i børnehave og børnehaveklasse
ligesom de plejer
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 02/01/2026
for 109 år siden gav nogen et barn den bog, som jeg læser for mine børn nu. Den slags får det til at svimle for mig
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 03/12/2025
Marianne Larsen døde i går, og jeg kan slet ikke forstå det. Her er to digte fra Sviml ud
021 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 01/12/2025
Jeg skriver bare digte
alle jordens sorte skyer
er kul omkring hjernen
som roder rundt i fortidens film
og insekter fanget og glemt

du vil så gerne give mig alt
men det er ikke dit det hele
og du kan ikke klare dig uden
at have noget som kun er dit

find din egen hjerne
et sted blandt alt
det samplede
whisky og urin

vi er allesammen fyldt med
alt muligt som vi ikke
engang var med til selv
det er det vi bliver til


hvad skal et menneske gøre
her i livet andet end bare
være rundt omkring
som eksempel på sin egenart?
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 27/11/2025
Jeg skriver bare digte
diamanter omkring hjernen
der parrer sig digitalt
med alt for meget sovs
og tykke biografier

det er ikke til at føle som jeg gjorde
dengang jeg var i tyverne
eller også har jeg
følt på samme måde hele livet

det er ikke til at måle fordi
jeg hele tiden er en del af det
og derved ødelægger det
ved at være der selv

jeg er nødt til at stoppe op og måle 
tænker jeg i billeder eller tekst
er tankers grundstof et andet?
ingen kan give mig svaret

mange kan svare
og jeg skriver det derfor her
hvor ingen kan ødelægge det
ved at svare
020 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 25/11/2025
det findes
100 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 19/11/2025
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 18/11/2025
Pernille Rosenkrantz Theil snakker til et kamera nede på gaden. Valgaften er sgu festligt
100 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 10/11/2025
tænk hvis jeg kunne skrive tidsserien igen
bo i min rygsæk igen
være hjemløs i min egen krop igen

jeg husker det som om jeg
skrev de første digte til tidsserien
i Paul Opstrups lejlighed i Kreutzberg

Vinni var med
jeg ved ikke hvad år det var
kommunikationen med Paul foregik ikke digitalt dengang
tror ikke engang det var facebook-kommunikation
var det 2009?

hvornår var det det var
hvordan var det
det var?

jeg har et gammelt billede fra Wedding i Berlin
som jeg har et sted i skyen men
som jeg ikke kan finde lige nu
måske har jeg det ikke længere

jeg havde lige modtaget
Stenalderdigte fra forlaget Kronstork
men det var jo længe efter
jeg gik i gang med
de tidsseriedigtsamlinger
det må have været i 2011

og i 2012 udkom uddrag fra de kommende bøger
på Trappe tusind
Caspar Eric var redaktør
Fremtidsdigte var med
men den bliver ikke til noget
det gør Nutidsdigte derimod
og den var ikke med dengang

det kunne sikkert godt
bruges som et billede på et eller andet
der giver mening
men det billede vil jeg ikke arbejde med for

Nutidsdigte gav bare mere mening
end Fremtidsdigte

at tale om noget
jeg ikke kunne tale om
blev for abstrakt til den
kortlægning som serien er

jeg er i byen Drasnice i Kroatien
og har mere lyst til at sidde
lytte og kigge
ude på altanen i dag
fordi der for første gang
under vores ophold
er store bølger

lyden er noget af det mest behagelige
også fordi der er kommet flere og flere turister
hvad der gør lydkulissen
endnu skønnere

jeg kan kigge på mennesker
det er jo det
jeg er mest interesseret i

mennesker

hvad de gør
og hvad de skabertænk hvis jeg kunne skrive tidsserien igen
bo i min rygsæk igen
være hjemløs i min egen krop igen

jeg husker det som om jeg
skrev de første digte til tidsserien
i Paul Opstrups lejlighed i Kreutzberg

Vinni var med
jeg ved ikke hvad år det var
kommunikationen med Paul foregik ikke digitalt dengang
tror ikke engang det var facebook-kommunikation
var det 2009?

hvornår var det det var
hvordan var det
det var?

jeg har et gammelt billede fra Wedding i Berlin
som jeg har et sted i skyen men
som jeg ikke kan finde lige nu
måske har jeg det ikke længere

jeg havde lige modtaget
Stenalderdigte fra forlaget Kronstork
men det var jo længe efter
jeg gik i gang med
de tidsseriedigtsamlinger
det må have været i 2011

og i 2012 udkom uddrag fra de kommende bøger
på Trappe tusind
Caspar Eric var redaktør
Fremtidsdigte var med
men den bliver ikke til noget
det gør Nutidsdigte derimod
og den var ikke med dengang

det kunne sikkert godt
bruges som et billede på et eller andet
der giver mening
men det billede vil jeg ikke arbejde med for

Nutidsdigte gav bare mere mening
end Fremtidsdigte

at tale om noget
jeg ikke kunne tale om
blev for abstrakt til den
kortlægning som serien er

jeg er i byen Drasnice i Kroatien
og har mere lyst til at sidde
lytte og kigge
ude på altanen i dag
fordi der for første gang
under vores ophold
er store bølger

lyden er noget af det mest behagelige
også fordi der er kommet flere og flere turister
hvad der gør lydkulissen
endnu skønnere

jeg kan kigge på mennesker
det er jo det
jeg er mest interesseret i

mennesker

hvad de gør
og hvad de skaber
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 10/11/2025
Har nogen af jer i København en oplader til en gammel hvid Macbook liggende, som jeg kan låne et øjeblik eller to? Jeg er på jagt efter et gammelt foto, som jeg tænker ligger i Photobooth, hvis den stadig vil åbne, min gamle Mac (digtet som knytter sig til billedet indsætter jeg i dokumentarfeltet)
110 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 27/10/2025
FRELSENDE DIGTE UDKOMMER FORÅRET 2026

der findes billeder som virker
på samme måde som en håndspålæggelse

der findes oplevelser
som forandrer alt

det må jeg acceptere
det nytter ikke

at lade som om
de oplevelser ikke findes

jeg er nødt til at tage dem på mig
som en ambition
000 0
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 02/10/2025
det handler ikke om identitet

ikke om noget
som ikke kunne
ske for alle og enhver

det er en henvendelse som forbinder
dig og mig

i det mindste
så længe læsningen varer

jeg skriver ud fra en ide om
at du vil kunne forstå mig
120 2
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 30/09/2025
5/? (måske var det det?)
Sagde tidligt farvel,
fausto coppi
fausto coppi
010 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 30/09/2025
digte om egen krops forfald i samlingen Det bliver ikke væk. Samtidig som altid slægtskabet med cool jazz / popkunst 4/?
110 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 30/09/2025
Det at man kan konstruere en henvendelse, som forholder sig til modtageren, som om modtageren er en hest, tror jeg har sat dybe spor i mit forfatterskab, hvor jeg ofte henvender mig til en læser, som jeg selv konstruerer til lejligheden 3/?
Hælder alting ud

Hvad så hest?
En god hest
En flink hest
En flink hest
Det er godt
Det er godt
Så går vi igen
110 1
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 30/09/2025
Vi var i gang med en lang Øverste Kirurgiske-mailtråd om Jørgen Leths optræden på Lab tilbage i 2000, da nyheden om hans død dukker op i feed på Bluesky. Jeg er rystet over timingen, fordi jeg går og tænker så meget over hans digte i øjeblikket. Thomas Ahrensbøll lagde plakaten fra dengang op 1/?
130 3
Sternberg @sternbergs.eurosky.social · 25/09/2025
020 2