Danmarks Lærerforening har samlet Skolederforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever om fælles appel til politikerne: Det skal være slut med »småjusteringer« af folkeskolen.

Regeringen har gjort karaktergennemsnittet til en stopklods for unges videre vej i livet. Det skærper karakterræset og lægger et større pres på vores unge, skriver Lotte Rod i dette debatindlæg.

Med en kvalitetsforståelse baseret på karaktergennemsnit, overser man de skoler, der på svære betingelser får eleverne til at tro på sig selv og deltage i fællesskabet, påpeger lektorer fra UC Syd.

Inklusionsaftalen er et eksempel på et politisk quick fix, der ignorer de massive investeringer, folkeskolen har for brug, lyder det i skudsmål mod Christiansborg fra professor Lene Tanggaard.

Skoledebat handler i øjeblikket om klassestørrelser og lærermangel. Men lærermanglen skaber allerede i dag en social skævhed, som lilleskoleudspillet risikerer at forværre, mener dagens debattører.

Jakob Næsager blev i efteråret genvalgt til posten som børne- og ungdomsborgmester i København. Skolemonitor har mødt ham til en snak om, hvordan det går med at indfrie ambitionerne på skoleområdet.

Hvis vi vil føre en ansvarlig skole- og handicappolitik, må vi insistere på at forstå specialskolen, som den er i praksis, skriver dagens debattør.

Skolelederforeningen er uenig i Børns Vilkårs læsning af rapport om ukrainske elevers trivsel, men anerkender, at der er grund til at prioritere ukrainske elevers trivsel ude på skolerne.

Der er brug for at tænke i levende læringskulturer, hvis vi skal bevare motivationen gennem et langt lærerliv og få folkeskolen til at lyse lidt mere, lyder det fra leder på Hundested Skole.

Bo Hejlskov Elvén peger på tiltag, som skole og fagpersonale med fordel kan iværksætte, mens et barn bliver udredt for en diagnose. Tiltagene skal styrke deltagelsesmuligheder og nedsætte fravær.

Stigende krav og arbejdspres får skoleledere til at overveje at skifte job. Et nyt projekt fra Skolelederforeningen og KL vil lette presset ved at skabe ledelsesnetværk på tværs af skoler.

Det bliver fuldstændig overset i debatten om børnesyn, at skolen forventes at skulle kompensere for årtiers besparelser på daginstitutionerne, påpeger den bogaktuelle børnepsykiater Pernille Darling.

Hvordan kan man skabe et klasseværelse, der tager højde for, at børn er sociale og læringslystne? Det giver skoleforsker Louise Klinge tre konkrete bud på i dette debatindlæg.

Skolens problem er ikke alene for lidt dømmekraft, men også risikoen for dømmekraft, der enten kvæles af systemlogikker eller frisættes uden fælles normer og ansvarlighed, skriver debattør.

51 kommuner får alvorlig kritik for Google-løsninger i skolen i Datatilsynets afgørelse i den såkaldte ’Chromebook-sag’. KL tager kritikken til efterretning, og ekspert peger på alternativ it-løsning.

De politiske, økonomiske og faglige interesseorganisationer er nærmest enerådende dagsordenssættende, skriver Pædagogisk Samråd med blandt andre Merete Riisager, Lene Tanggaard og Rasmus Alenkær.

Hvordan styrker man kvaliteten i en folkeskole, der er udfordret af stigende segregering, udhulet økonomi og pres fra enkeltsager? Det var det store spørgsmål på KL’s Børn og Unge Topmøde.

Folkeskolen bliver i stigende grad mødt med forventningen om at løse alle samfundets problemer. Skolelederforeningens formand mener, at flere opgaver og krav uden finansiering svækker kvaliteten.

Folkeskole lukker, mens planer om friskole er sat på ufrivillig pause. »Loven spænder ben«, lyder det fra friskoleformand Peter Bendix Pedersen.

Når lærerprofessionen ikke inddrages i beslutninger om kunstig intelligens, risikerer udviklingen at blive styret af andre hensyn end undervisningens behov. Sådan lyder det i dagens debatindlæg.

Politikerne forsømmer de helt nødvendige investeringer i skolens handlekraft med den nye aftale om specialundervisning og skolefravær, lydet det fra skoleleder på Sydsjælland.

Friskoleloven bør åbne for, at der langt mere smidigt kan etableres friskoleafdelinger i landdistrikterne, lyder det i opråb fra Peter Bendix Pedersen.

Kommunerne sætter samlet set flere penge af til folkeskolen i 2026 end sidste år, men der er store variationer fra kommune til kommune. Dyk ned i grafikkerne, som viser de kommunale forskelle.

Både strenge og bløde lærere kan skabe tryghed og tillid, så længe elever oplever, at læreren er tydelig, konsistent og ærlig, lyder det fra antropolog med speciale i klasserumsledelse.

Selvom Radikale Venstre er et af aftalepartierne bag den nye aftale om specialundervisning og fravær i folkeskolen, mener ordfører Lotte Rod ikke, at den er realiserbar.

Nye regler for specialundervisning og skolefravær giver forældre flere klagemuligheder, ophæver 9-timersgrænsen og indfører ’støtteplaner’. Få overblikket over de nye regler her.

Folkeskolen er faret vild i metoder, tilgange, projekter og indsatser, som skal løse de mange komplekse problematikker, mens politikerne fralægger sig ansvar, lyder det fra Sebastian Frederiksen.

Skolechefer er klar til dialog for at lette presset på skoleledernes arbejde. Sådan lyder det fra Børne- og Kulturchefforeningen i kølvandet på ny stor skolelederundersøgelse.

I et nyligt debatindlæg foreslår psykologernes forperson Dea Seidenfaden at fjerne forældres ret til at bede om PPV’er. Men det løsningsforslag er ikke tilstrækkeligt, skriver fondsdirektør.

50 procent af landets skoleledere har overvejet at søge nyt job indenfor det seneste år på grund af blandt andet arbejdspres og løn. Det viser Skolelederforeningens medlemsundersøgelse fra 2025.

Fremtiden kalder som aldrig før på mennesker, der kan og tør møde hinanden med et åbent sind. Det første skridt mod et andet menneske er at lytte, skriver Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup.

Sammenholdet i ’Sammen om Skolen’ skal stå sin prøve, skoledebatten skal i en mere konstruktiv retning, og spørgsmålet om folkeskolens økonomi følges tæt, lyder det fra skoleleder, skolechefer og KL.

Børne- og undervisningsministeren starter året med med at drøfte ændringer af inklusionsloven sammen med partiernes ordførere. 2026 byder desuden på flere vigtige opfølgninger på kvalitetsprogrammet.

AI skal tages alvorligt som en dannelsesudfordring på niveau med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Vi skal gå fra hensigtserklæringer til handling, mener næstformand i Skolelederforeningen.

Den store efterspørgsel på PPV’er er en barriere for det forebyggende arbejde. Derfor bør forældre i stedet for PPV-retten få ret til at få en PPR-psykolog inddraget tidligt, skriver psykologformand.

Pædagogikken skal styrkes i disse år, hvor det individorienterede psykologiserende mindset har vundet indpas. Karakterdannelse giver et fælles sprog for, hvad vi stræber efter, skriver Jonas Fisker.

I Odense Kommune har de sat frivillighed på skoleskemaet og indført civil praktik i udskolingen. Eleverne skal lære glæden ved at gøre en forskel for andre, fortæller rådmand Susanne Crawley (R).

Bortvisninger og akutskoler er symptombehandling – men der er behov for en klar politisk strategi med fokus på forebyggelse og børneinddragelse, skriver formand for pædagogisk-psykologisk forening.

Bestyrelsen på Københavns Professionshøjskole har tirsdag aften principgodkendt beslutningen om at samle læreruddannelserne i København. Men på ét punkt er de kritiske røster blevet hørt.

Bo Mehl Jørgensen har opsagt sit skolelederjob gennem 26 år for at stå i spidsen for Danmarks Private Skoler. Skolemonitor tegner et portræt af den nyvalgte formand.

Hvis alt afhænger af politikere, bliver skolen blind for, at løsningen på skolens krise er, at skolen skal arbejde efter formålene og bruge fagene som redskaber – ikke omvendt, skriver Carlo Grevy.

Samarbejdet i projektet ’Flere Børn i Fællesskaber’ har fjernet flere af de barrierer, der holder børn væk fra fritidsaktiviteter. Det er oplagt at etablere større netværk, lyder det fra debattører.

Ingen skoler i Odense har endnu benyttet sig af timeout-tilbud, som møder kritik af Odense Lærerforening for at være et ’quick-fix’. Rådmand forsvarer initiativ og mener, at pengene er godt givet ud.

Det er kun rimeligt, at koblingsprocenten udregnes på baggrund af folkeskolens udgifter til både almenundervisning og specialklasser, siger Friskolernes formand.

Hvis flere skal trives og få udbytte af undervisningen, skal de fysiske rum understøtte en undervisning, hvor elever kan være i rummet på flere måder, skriver adjunkt og leder af læringslaboratorium.

Lærke Grandjean kritiserer karakterdannelsesbevægelsen for at være udemokratisk – mens hendes kritik er forfejlet på flere punkter, skriver Thomas Aastrup Rømer i dette modsvar.

To mekanismer gør, at fri- og privatskolerne reelt får flere kroner per elev, end det politisk har været hensigten, lyder vurderingen fra professor i økonomistyring. DLF kalder på politisk handling.

Det har altid været socialdemokratisk politik at stå på de svageste elevers side - derfor bør man droppe kampagnen om ’pissedårlig opdragelse’ efter kommunalvalgets nederlag, skriver Lars Qvortrup.

Lad os styrke dialogen og ved fælles hjælp sørge for, at skolemadsforsøget bliver ambitiøst og rent faktisk giver os et solidt vidensgrundlag at arbejde videre efter, skriver DI-branchedirektør.